Unge med forældre med lang uddannelse og høj indkomst brugte hyppigere 6. års SU.

Analysen følger unge der har afsluttet en gymnasial uddannelse ud fra rationalet, at de er potentielle brugere af 6. års SU. Specifikt ses på 167.951 unge, som afsluttede en gymnasial uddannelse i årene 2011-14, og de følges i 8 år. Eventuel brug af 6. års SU er beregnet for studerende, der påbegynder en videregående uddannelse senest 2 år efter afsluttet gymnasial uddannelse for at efterligne de regler, der gælder i dag. Det 6. års SU opgøres for studerende indskrevet på kandidatuddannelser, når de har brugt mindst 4 SU-klip flere end kandidatuddannelsen er normeret til.

Blandt de unge med en gymnasial uddannelse endte 15% med at bruge det 6. års SU på kandidatuddannelser indenfor 8 år efter afsluttet gymnasial uddannelse. Figur 1 viser, at denne andel var væsentligt højere, nemlig 26%, for unge med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse. Til sammenligning var det kun 10% af de unge med faglærte forældre, der brugte 6. års SU.

Figur 1 viser også, at brugen af 6. års SU afhænger af forældrenes indkomst: Mens 11% af de unge, hvis forældres gennemsnitlige indkomst efter skat (gennemsnittet af mor og fars indkomst) er i den anden laveste fjerdedel af 50-55-åriges indkomst, brugte 6. års SU, gjaldt det 15% af unge med forældre, hvis indkomst er i den øverste fjerdedel. De unge hvis forældre har den laveste indkomst bruger i lidt højere grad 6. års SU. Samme tendens ses for forældrenes uddannelse, hvor ufaglærte i lidt højere grad bruger 6. års SU end faglærte. De unge fra laveste grupper bruger en lille smule hyppigere 6. års SU end unge fra næstlaveste grupper.

Der er således overordnet set en positiv sammenhæng mellem andelen, der brugte 6. års SU og både forældrenes uddannelse og deres indkomst. Sammenhængen med forældrenes uddannelse er stærkere end den er for forældrenes indkomst, som det ofte ses i dansk sammenhæng. Det er altså en ordning, der primært – men ikke kun – bruges af unge fra ressourcestærke hjem.

Sammenhængen med uddannelse og indkomst er stærkere end sammenhængen med andre elevkarakteristika såsom køn, ikke-vestlig baggrund og forældrenes arbejdsmarkedsstatus, se Tabel A.1 bagerst i notatet. Der er betydelige forskelle på tværs af forskellige studieretninger, se Tabel A.1 bagerst i notatet.

Blandt kandidatstuderende bruger unge fra ufaglærte hjem og med lavest indkomst hyppigere 6. års SU

Brugen af 6. års SU er per konstruktion begrænset til studerende, der har studeret i mere end normeret tid. Om de studerende når dertil afhænger af, om de søger og optages på videregående uddannelser og om de når tilstrækkeligt langt i studiet eller er faldet fra inden, og om de skifter studie eller forlænger deres studier.

For at belyse, hvordan brugen af 6. års SU varierer med nogle af disse studievalg, afgrænses populationen til studerende, der er begyndt på en kandidatuddannelse. Disse studerende er i figur 2 opdelt efter deres forældres indkomstniveau og uddannelse, som ovenfor.

Figur 2 viser, at brugen af 6. års SU helt som ventet er langt større blandt de studerende, der er optaget på kandidatuddannelser, end den var blandt alle med en gymnasial uddannelse: Mens 15% af alle med en gymnasial uddannelse brugte 6. års SU er andelen over 40% for studerende på kandidatuddannelserne.

Figur 2 viser samtidig, at andelen af studerende på kandidatuddannelser, der brugte 6. års SU, også afhænger af både forældrenes indkomst og uddannelse. Men modsat tilfældet blandt alle med en gymnasial uddannelse, er unge, hvis forældre har en lav indkomst eller er ufaglærte, blandt de hyppigste brugere af det 6. års SU. Det gælder f.eks. 44%, af unge fra hjem med lav indkomst, mens det gælder 38-40% af unge, hvis forældre har en højere indkomst. Brugen af 6. års SU er derfor høj blandt alle kandidatstuderende, uagtet forældrenes indkomst, men altså lidt højere for dem fra hjem med lavest indkomst eller fra ufaglærte hjem. Brugen er dog også stadig høj blandt unge med akademikerforældre.

Når unge fra hjem med højere indkomst og uddannelse i højere grad bruger 6. års SU, som vist i figur 1, er det derfor fordi disse unge i højere grad påbegynder en kandidatuddannelse, end det er tilfældet for unge, hvis forældre har en lavere indkomst eller uddannelse. Er de unge først nået til kandidatuddannelsen viser der sig en højere risiko for brug blandt unge fra mindre ressourcestærke hjem. En undtagelse er unge fra akademikerhjem, og det tyder på, at der flere underliggende forklaringer på brugen af det 6. års SU.

Brug af 6. års SU er særlig høj for kandidatstuderende, der har skiftet studie

I figur 3 belyses betydningen af studieskift for brugen af 6. års SU. Her ses alene på studerende på 2. år af kandidatuddannelser, hvor brugen af 6. års SU typisk stiger.

Figuren viser, at brugen af 6. års SU er betydeligt højere blandt kandidatstuderende, der har skiftet studie (hvor tidligere studieskift på bacheloruddannelser eller andre uddannelser er medregnet), end for dem, der ikke har skiftet studie. Men figuren viser også, at blandt studerende der har skiftet studie, er brugen af 6. års SU stadig hyppigst for unge fra hjem med lavest indkomst: Mens 46% af de unge fra hjem med lavest indkomst bruger 6. års SU, gælder det alene 40% for de unge med højere indkomst. Tilsvarende gælder, at brugen af 6. års SU er hyppigere for unge fra hjem med lavest indkomst, blandt dem, der ikke har skiftet studie: Her det blot 14% blandt de unge fra hjem med lav indkomst der brugte 6. års SU, og 9% for dem fra hjem med højere indkomst.

Brugerne af 6. års SU fra hjem med lav indkomst er et mindretal

Men hvem er det generelt, som påvirkes, hvis 6. års SU fjernes? Mens ovenstående analyser har belyst andelen, der brugte 6. års SU for grupper af studerende med given forældrebaggrund, belyses andelen med forskellig forældrebaggrund blandt brugerne i dette afsnit. Hvis brugerne i alt overvejende grad er fra ressourcestærke hjem, er muligheden for, at 6. års SU påvirker den sociale mobilitet, begrænset.

Helt i tråd med den positive sammenhæng mellem forældres indkomst og påbegyndelse på kandidatuddannelser, som ligger bag figur 2, kommer brugerne af 6. års SU generelt fra hjem med en højere indkomst i forhold til andre unge: Forældrene til brugere af 6. års SU har en gennemsnitlig årlig indkomst efter skat på 389.002 kr. (2022-kroner), mens gennemsnitsindkomsten efter skat var 346.145 kr. for forældre til unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, men ikke brugte 6. års SU.

Figur 4 viser, hvordan indkomsten for forældre til brugere af 6. års SU fordeler sig.^[2] Figuren viser, at 40% af brugerne af 6. års SU kommer fra hjem, hvis indkomst er i den øverste fjerdedel af 50-55-åriges indkomstfordeling. I denne gruppe er den gennemsnitlige forældreindkomst efter skat blandt brugerne 577.854 kr. 47% kommer fra hjem i den midterste halvdel af indkomstfordelingen, og deres forældres gennemsnitlige indkomst efter skat er 289.000. Kun 12% kommer fra hjem med lav indkomst, defineret som indkomst i den nederste fjerdedel af de 50-55-åriges indkomstfordeling. I denne gruppe er forældrenes gennemsnitlige indkomst efter skat 136.000 kr.

En tredjedel af brugerne af 6. års SU har faglærte eller ufaglærte forældre

Figur 5 viser, hvordan brugerne af 6. års SU fordeler sig med hensyn de unges forældres højeste uddannelse. Brugerne fordeler sig næsten ligeligt i tre grupper: en gruppe (32%), hvor mindst én forælder har en lang videregående uddannelse, én gruppe (30%), hvor forældrenes højeste uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, og den sidste gruppe (36%), hvor begge forældre har andre uddannelser end lange og mellemlange (primært faglærte).^[3]

Specifikt har 1 ud af 3 af brugerne af 6. års SU på de lange videregående uddannelser forældre, der er faglærte eller ufaglærte, mens 2 ud af 3 har forældre, der ikke selv har en lang videregående uddannelse. Muligheden for, at det 6. års SU kan påvirke mobiliteten i uddannelse på tværs af generationer, er derfor til stede. En forudsætning er dog netop, at nogle af brugerne af det 6. års SU ikke ville opnå en kandidatuddannelse, hvis det 6. års SU blev fjernet. Og det ved vi som sagt ikke.

Appendiks:

Data, validering og ekstra resultater

Analysen er baseret på administrative registerdata fra Danmarks Statistik bestående af alle unge, der færdiggør en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX, international gymnasiale uddannelser, studenterkursus, HF, men ikke fx EUX) i 2011-2014. Disse kohorter følges alle i 8 år. Ved at følge hele årgange af studenter får vi opgjort alle brugere af 6. års SU uanset om de færdiggør en uddannelse eller ej.

Der anvendes oplysninger om de biologiske forældres højest fuldførte uddannelse (UDD-registret), deres arbejdsmarkedsstatus (RAS-registret) og disponible indkomst i året (IND-registret), hvor den unge begynder første uddannelse. Vi anvender den gennemsnitlige disponible indkomst for forældrene, hvis begge forældre observeres i data, og ellers blot den ene. Dette gennemsnit placeres i fordelingen af disponible indkomster for 50-55-årige, som repræsentativ population for typiske forældre til unge, når de færdiggør en gymnasial uddannelse.

Antal SU-klip i et år beregnes som antal uger med kode 651 i Dream-registret (SU-ydelse). Antal uger omregnes til klip ved at dele med 4.3 og runde ned. Klip i gymnasiet medregnes ikke.

Noter: