Fjerner man det sjette SU-år, rammer det studerende fra lavindkomstfamilier hårdest

Debatindlæg

December 2023

Dette indlæg blev bragt i Information den 23. december 2023.

Download indlæg som pdf

Det er ganske enkelt forkert, når AE-rådet i information påstår, at man ikke rammer studerende fra lavindkomstfamilier hårdest, hvis man fjerner det sjette års SU.

Det kommer næppe som en overraskelse, at der er færre fra økonomisk dårligst stillede hjem, der tager en 5-årig SU-berettiget kandidatuddannelse, end fra økonomisk velstillede hjem. Det er derfor heller ikke den store overraskelse, at hvis man fjerner det 6. års SU, så rammer det færre fra de økonomisk dårligst stillede hjem end fra de økonomisk velstillede hjem. Det samme resultat ville man naturligvis også få, hvis man så på det 5. års SU. Hvilke grupper, der antalsmæssigt påvirkes mest, bestemmes således alene af, hvor store grupperne af unge fra henholdsvis velstillede og dårligst stillede hjem er på kandidatuddannelserne.

Når man vil vurdere, hvilke grupper, der rammes hårdest af at fjerne det 6. års SU, forekommer det derfor mest relevant at se på, hvor stor en andel der bruger det 6. års SU inden for hver enkelt gruppe af unge.

ROCKWOOL Fonden har derfor set på, hvor stor en andel af de kandidatstuderende, der kommer fra henholdsvis lav- og højindkomsthjem, der bruger det 6. års SU. 44 procent af de kandidatstuderende fra lavindkomstfamilier anvender det 6. års SU, mens det kun gælder 38-40 procent af dem fra familier med højere indkomst. Derfor konkluderer vi, at det rammer dem fra lavindkomstfamilier hårdest.

Forskellen mellem lavindkomstgruppen og mellemindkomstgrupperne udgør altså 6 procentpoint, eller en 16 procent højere andel i lav- end i mellemindkomstgruppen.

Sammenlignes unge fra familier, hvor begge forældre er i job, med dem, hvor ingen forældre er i job, er andelene 38 procent mod 48 procent, hvilket er en forskel på 25 procent. Det er ikke store forskelle, men heller ikke uvæsentlige.

Vi finder, ligesom AE-rådet, at de unge med forældre med lav indkomst, ligesom dem uden job, udgør et mindretal på kandidatuddannelserne. I vores opgørelser udgør de henholdsvis 12 procent og 8 procent af brugerne af 6. års SU, hvilket vi tydeligt gør opmærksom på.

Unge fra lavindkomstfamilier har størst risiko for frafald

Når vi konkluderer, at det rammer kandidatstuderende fra lavindkomsthjem hårdest, skal det også ses i sammenhæng med, hvad den underliggende årsag til brugen af 6. års SU kan være. Der kan formentlig være forskellige årsager på spil, og frafald er et mere sandsynligt alternativ for nogle grupper af studerende end for andre. Det gælder for eksempel de studerende, der har skiftet studie, og som derfor anvender det 6. års SU tidligere i studiet. Men det gælder også, fordi unge fra lav- og højindkomstgrupper har forskellige grader af frafald under studiet.

Det er for eksempel dokumenteret i opgørelser fra Danske Studerendes Fællesråd og Aalborg Universitet, at det både er tilfældet på bachelor- og kandidatuddannelser.

Det blev ikke belyst i vores udgivelse, men det har vi efterfølgende opgjort: Mens 81 procent af de unge fra lavindkomsthjem, der påbegynder en kandidatuddannelse, har færdiggjort kandidatuddannelsen senest 8 år efter afsluttet gymnasial uddannelse, gælder det 85 procent af de unge fra hjem med højere indkomst.

For studerende, der er nået til 2. år på kandidatuddannelsen, færdiggør 87 procent af de unge fra lavindkomsthjem, mens det gælder 90 procent af andre kandidatstuderende. Så der er forskelle i sandsynligheden for færdiggørelse og frafald mellem kandidatstuderende fra lav- og højindkomsthjem, og derfor formentlig forskelle i behovet for det 6. års SU til at færdiggøre.

Det sjette års SU bruges primært af børn uden akademikerforældre

AE-rådets analyse handler i høj grad også om, hvordan det 6. års SU – ligesom det er dokumenteret flere gange for den generelle SU-ordning – omfordeler indkomst primært til unge fra højindkomsthjem. Det er en relevant diskussion, men det er en anden diskussion. Alligevel er netop denne omvendte fordelingseffekt – til unge fra højindkomstfamilier – blevet fremført af Socialdemokratiet, som argument for at fjerne det 6. års SU.

Så lad os slå fast en gang for alle, at SU godt kan påvirke den sociale mobilitet, selv om den primært går til unge, hvis forældre har høj indkomst og lang uddannelse. Det kan den, hvis dens virkning primært ses for unge med forældre med lav indkomst og kort uddannelse, hvilket er dokumenteret i flere studier (mens vi endnu ikke kan vide, om det også holder for 6. års SU).

Og der er nok af studerende at påvirke: ROCKWOOL Fondens analyse viser, at to ud af tre kandidatstuderende, der bruger 6. års SU, ikke har akademikerforældre og en ud af tre har faglærte eller ufaglærte forældre. Men det er lige så klart, at SU ikke kan påvirke de sociale forskelle, der er skabt tidligere i de unges liv. Her må der andre tiltag til.