Effektevalueringen viste, at RIPAT havde en positiv effekt på de deltagende familiernes fødevare- og ernæringssikkerhed.  Sammenlignet med hustande, som ikke deltog i RIPAT, var der blandt andet en betydelig større sandsynlighed for, at deltagende husstande dyrkede de forbedrede afgrøder eller anvendte de forbedrede husdyrracer, som blev tilbudt gennem projektet. Desuden var der betydelig større sandsynlighed for, at RIPAT-bøndernes familier var mad-sikre i ’sultperioden’, at de spiste kød og æg på ugentlig basis samt havde velnærede børn. Der var en reduktion på 27 procentpoint i sandsynligheden for ’lav-stammethed’ (‘stunting’ dvs. for lave i forhold til alder) blandt børn under fem år.

Forskningsholdet pegede på flere mulige årsager til de positive resultater. En mulig årsag var, at den fleksible tilgang til landbrugsrådgivning i RIPAT-modellen gav bønderne reel selvbestemmelse i forhold til de landbrugsteknologier, som blev tilbudt. Desuden bidrog tilhørsforholdet til en stærk gruppe bønder til en forøget følelse af selvstændighed – især blandt de kvindelige bønder – hvilket efterlod kvinderne med stærkere indflydelse over, hvad de høstede afgrøder skulle bruges til i familierne og i landbruget som helhed. Dertil kom, at viften af nye metoder og teknologier gav de deltagende familier adgang til mad hele året. ’Sultperioden’ blev derved mindre mærkbar blandt RIPAT-husstande.