Evaluering af RIPAT for Peace

Initiativ

RIPAT for Peace sigtede mod at forbedre fødevaresikkerheden og fremme fredelig sameksistens (frihed fra frygt) blandt agro-pastoralister i det nordlige Kenya. Projektet byggede på den klassiske RIPAT-model, men hvor RIPAT-projektet i Tanzania blev udviklet med henblik på bofaste landbrugssamfund og i regioner, hvor de politiske forhold var relativt stabile, blev Ripat for Peace implementeret blandt semi-nomadiske kvægavlere i Samburu County i det nordlige Kenya, et semi-tørt område præget af tilbagevendende konflikter. Projektmodellen blev afprøvet i samspil med en række fredsopbyggende aktiviteter.

Evalueringen

For at kunne vurdere interventionens effekter i forhold til de opstillede målsætninger blev en evaluering initieret i projektets opstartsfase. Evalueringen var delt op i to dele; en del, som fokuserer på de generelle levevilkår i området – herunder fødevaresikkerhed – og en, som specifikt fokuserede på fred. I efteråret 2014 blev der udarbejdet et baselinestudie i området. Formålet var at samle, analysere og præsentere information om vigtige aspekter vedrørende levevilkår og fred i projektområdet. Informationen blev samlet i projektets opstartsfase og skulle bruges som sammenligningsgrundlag senere i implementeringsprocessen for at vurdere projektets virkning. Desuden havde denne baseline også til formål at validere de eksisterende indikatorer beskrevet i projektets log-frame samt eventuelt foreslå yderligere indikatorer for at sikre, at projektets målsætninger var relevante og sandsynlige.

 

Evalueringsmetode


Dataindsamlingen var baseret på en blanding af kvalitative metoder som dokumentanalyser, fokusgrupper, landsbymapping, uformelle samtaler, observationer, workshops og individuelle interviews med udvalgte aktører. Baselinestudiet blev udført af to forskellige evalueringsteam. Det ene team fokuserede på fredssituationen, og det andet team fokuserede på fødevaresikkerhed og generelle levevilkår.

Hovedresultater

Baselinestudiet viste, at grundet de stadig større samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer, som pastoralister i det nordlige Kenya stod overfor, var mange modtagelige over for at lære nye metoder og tilgange til at opretholde en bæredygtig levevej. Ud fra denne betragtning var RIPAT et relevant tiltag i området. Det ustabile politiske klima, lange tørkeperioder og dårlige markedsbetingelser gjorde imidlertid projektet meget sårbart og ville kræve, at projektet skulle følges tæt. Desuden var der på trods af relativt korte afstande store kontekstuelle forskelle på de byer, hvor projektet blev implementeret.