Nye migrations-tal: Mange søger mod Danmark i jagten på et job, færre søger asyl

Analyse

April 2026

14,4% af befolkningen i Danmark er indvandret fra andre lande. Langt de fleste kommer for at arbejde, og Danmark ligger for tiden på en 7. plads i EU, når man ser på andelen af nytilkomne indvandrere pr. indbygger. Til gengæld modtager Danmark, sammenlignet med mange andre EU-lande, ret få flygtninge, viser en ny rapport fra ROCKWOOL Fonden, der ser på andelen af migranter på tværs af hele EU.

Krigen i Syrien i 2015, COVID19-pandemien fra 2020 og Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har alt sammen sat gang i store bølger af migration til landene i EU.  

I 2010 var der godt 40 millioner borgere i EU, som er født i et andet land end der, hvor de bor. I 2025 er det flere end 64 millioner mennesker, der er immigreret til et EU-land. Alene i 2025 steg antallet af migranter til EU med mere end 2 mio. mennesker, og mere end 100.000 af dem fik opholdstilladelse i Danmark.

Og når det drejer sig om andelen af nytilkomne indvandrere pr. indbygger i 2024, så ligger Danmark på en 7. plads og dermed lidt over EU-gennemsnittet, viser en ny analyse fra forskere hos ROCKWOOL Fondens europæiske afdeling i Berlin.

Det gennemsnitlige EU-land har 14,2% immigranter, og med en migrantbefolkning på 14,4% ligger Danmark tæt på EU-gennemsnittet. Men andelen af flygtninge og indvandrere er meget ujævnt fordelt mellem de 27 EU-lande:

Luxemburg ligger højest med mere end 50% immigranter, mens Malta, Cypern har indvandrebefolkninger på lige over og under 30%.  Også Belgien, Sverige, Tyskland, Irland og Østrig har ret store immigrantbefolkninger (mellem 20-24%).

Færre søger asyl i Danmark
Til gengæld modtager Danmark – sammenlignet med andre EU-lande – i dag relativt få flygtninge – også når borgere fra Ukraine (som ikke skal søge asyl) tælles med.


Asylansøgere til Danmark kommer i disse år især fra Eritrea, Afghanistan, Syrien, statsløse (bl.a. Palæstina), Tyrkiet og Iran.

 

Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig modtog i 2025 næsten tre fjerdedele af alle asylansøgninger i EU, men flygtningestrømmene er meget forskellige i de tre lande.

Tysklands asylansøgere er alt overvejende afghanere, syrere og tyrkere, mens asylansøgere i Spanien i stor stil kommer fra Venezuela og Mali, og Italiens og især Frankrigs asylansøgere kommer fra en mere blandet gruppe af oprindelseslande.

Flygtninge meget ujævnt fordelt
Også når man ser på, hvor stor en del af EU-landenes befolkninger, der udgøres af flygtninge og personer under beskyttelse – altså inklusive tidligere års tilstrømning, herunder ukrainere – ligger Danmark relativt lavt sammenlignet med mange andre EU-lande. Kun 1,5 % af befolkningen er registreret som flygtninge.

Men også her findes en markant asymmetri mellem landene, hvor mindre lande som Luxembourg, Malta og Cypern oplever den største påvirkning – både i forhold til deres befolkning og hvad angår administrative byrder og politiske dynamikker.

Helt i toppen er Cypern, hvor flygtninge udgør 4,8 % af landets befolkning, efterfulgt af Tjekkiet (3,5 %) og Tyskland (3,2 %).

Det er især bemærkelsesværdigt, at Tyskland fortsat er blandt de lande med de højeste flygtninge-andele, selv når der tages højde for befolkningsstørrelsen.

Målt i absolutte tal er Tyskland da også ubetinget det EU-land, der har modtaget flest flygtninge og indvandrere er: I dag bor over 17,7 millioner personer, der er født udenfor landet, mens Spanien og Frankrig hver har immigrant-befolkninger på ca. 9,5 mio. mens Italien ligger lavere med lige under 7. mio. immigranter.

 

Relaterede udgivelser

Analyse

The Immigrant Population in the European Union: Growth, Concentration and Dispersion

Gå til analysen