Hovedkonklusioner:

• Psykosociale konsekvenser af tabt arbejdsevne kan afbødes ved effektiv omskoling
• Reduktionen i antidrepressiva for de tilskadekomne er størst, mens de stadig er under uddannelse
• Partneren oplever næsten lige så store effekter som den tilskadekomne, og de er mere vedvarende

I Danmark anmeldes der over 40.000 arbejdsulykker om året. Arbejdsulykker kan forårsage alvorlige tab af arbejdsevne. Som håndværker kan man fx få løfteskader, der fører til diskusprolaps, eller komme ud for en faldulykke, der kan medføre komplicerede brud på håndled, ankler eller ryg. For nogle personer er det ikke muligt at fortsætte i sit fag, og det kan være svært at lægge sit liv om.

Udover konsekvenserne for ens økonomi og arbejdsliv, kan alvorlige tab af arbejdsevne føre til mentale helbredsproblemer som depression. Og når man bliver ramt af mentale helbredsproblemer, kan det ikke kun ramme en selv, men også ens familie. Det kan for både den ulykkesramte og partner føre til brug af antidepressiv medicin. Cirka 15 pct. begynder at tage antidepressiv medicin som følge af deres arbejdsskade.

Nogle tilskadekomne arbejdere lægger deres liv om ved at søge tilbage mod skolebænken. Man ved relativt lidt om, hvilke indsatser, der kan afbøde de psykosociale konsekvenser efter en arbejdsulykke, der gør en person ude af stand til at fortsætte med i sit fag.

I dette studie har forskere fundet evidens for, at omskoling har en positiv effekt på det mentale helbred hos både den fysisk tilskadekomne og hos deres partner, samt deres økonomi. I studiet har forskerne undersøgt håndværkere, så som tømrere, elektrikere, smede osv.

Omskoling betyder oplæring i nye kundskaber og færdigheder som gør den fysisk tilskadekomne i stand til at varetage et andet arbejde.

Forskerne har inddelt de to undersøgte grupper i dem, der har adgang til omskoling, og dem der ikke har. For dem der ikke har adgang, skyldes det, at de først skal igennem en gymnasial uddannelse (f.eks. HF) før de kan indskrive sig på en videregående uddannelse.

Omskoling reducerer den mentale byrde

I studiet har forskerne undersøgt over 4.000 tilskadekomne arbejdstagere og næsten 2.900 partnere. De finder frem til, at omskoling gennem videregående uddannelse forebygger brugen af antidepressiv medicin for én ud af tre – med tilsvarende effekter for partnerne.

Som man kan se i figur 1 herunder, øges forbruget af antidepressiva substantielt, når en tilskadekommen mister sin arbejdsevne. 1 til 4 år efter ulykken topper forbruget af antidepressiva. Her tager godt 15 pct. af de tilskadekomne arbejdere, der ikke har adgang til omskoling, antidepressiva.

For tilskadekomne arbejdere, der har adgang til omskoling, er andelen af dem, der tager antidepressiv medicin i samme periode nede på 10 pct.

Da cirka 10-15 pct. gør brug af deres adgang til videregående uddannelse, betyder det, at omskoling forebygger brugen af antidepressiv medicin for én ud af tre.

Det skal bemærkes, at cirka 5 pct. af de tilskadekomne og 9 pct. af deres partnere tager antidepressiv medicin allerede før arbejdsulykken indtræffer.

De største reduktioner blandt de tilskadekomne arbejdere sker, mens de stadig er under uddannelse, inden de er begyndt at tjene mere i et nyt job. Når de først er landet i deres nye jobs efter endt uddannelse, svinder effekten.

Unge er langt mere tilbøjelige til at omskole sig. Cirka 40-50 pct. af folk, der får en arbejdsskade i deres 20’ere, ender med at omskole sig. Modsat omskoler ingen over 50 år sig.

Partnere bliver påvirket

7 pct. af partnerne til en tilskadekommen arbejder, der ikke har mulighed for omskoling, begynder at tage antidepressiva.

Som man kan se i figur 2 herunder, stiger andelen af partnere, der tager antidepressiva, støt gennem årene og er på 7 pct. 8-9 år efter ulykken.

Anderledes ser det ud for partnere til tilskadekomne, der bliver omskolet.

I tiden efter den tilskadekomne er omskolet, afværges brugen af antidepressiva for én ud af tre partnere. Effekten vokser over tid og bliver efterhånden mere markant hos partneren end hos den tilskadekomne. 8 til 9 år efter ulykken er det lidt over 2 pct., af partnerne, hvor den tilskadekomne har adgang til omskoling, der stadig tager antidepressiva.

I medgang og modgang

Hos dem uden adgang til omskoling oplevede 5 pct. af partnerne, at de mistede deres arbejde, og havde et højere forbrug af antidepressiva end dem, der havde adgang til omskoling.

Alligevel var det 5 pct. mere sandsynligt, at de blev i forholdet end de par, hvor den tilskadekomne havde mulighed for omskoling.

For dem der kunne omskoles, steg skilsmisseraten med 3 pct. i forhold til gruppen af tilskadekomne arbejdere uden adgang til omskoling, mens brugen af antidepressiva og arbejdsrollen forblev stabil.

At forbruget af antidepressiva reduceres mest, når tilskadekomne arbejdere stadigvæk er under ny uddannelse, peger ifølge forskerne på, at det ikke er den økonomiske situation, der fører til forbedret helbred.

Den økonomiske effekt

Forskerne finder frem til, at et mindsket forbrug af antidepressiva blandt tilskadekomne arbejdere og deres partnere har betydelige økonomiske gevinster.

De positive effekter for den tilskadekomne opstår primært, mens de stadig er i uddannelse, før de tjener mere, mens gevinsterne for partnerne er mere vedvarende og vokser over tid. Omskoling bidrager desuden til, at partnerne fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når forskerne medregner værdien af de mentale helbredsgevinster – altså ved at forebygge depression, er de samlede gevinster ved omskoling omkring 50 pct. større end dem, der alene kan forklares af højere indkomst. Hertil kommer partnerens indkomstgevinster fra fastholdt arbejdsmarkedstilknytning, som øger den samlede gevinst med yderligere 33 pct.

Fakta om studiet:

Studiet bruger danske registerdata, der kobler arbejdsulykker (AES) til uddannelsesregister (UDDA), arbejdsmarkedsdata (IDA), sundhedsregistre (bl.a. Lægemiddeldatabasen) samt befolkningsregister (BEF) for partnerrelationer.

Analysen fokuserer på fysisk tilskadekomne håndværkere med erhvervsuddannelse og stabil fuldtidsbeskæftigelse før ulykken; primært mænd (98%), med deres (kvindelige) partnere.

Omfang: ca. 4.008 tilskadekomne arbejdstagere (2.915 med adgang til omskoling via videregående uddannelse og 1.093 uden) og ca. 2.877 partnere (2.103/774).

Data dækker 1995–2017.

Antidepressiv medicin er en indikator for mentalt helbred — ikke et direkte mål for depression: nogle får antidepressiva af andre grunde, og nogle med depression får ikke medicin.

Cost-benefit-beregningerne antager en 1:1-kobling mellem antidepressiv brug og depressive episoder. Resultaterne identificerer effekten af adgang til omskoling for de grupper, der faktisk omskoles (ca. 11% blandt dem med adgang) og i en dansk kontekst; ekstern generaliserbarhed til andre lande/ordninger/individer bør derfor formuleres med forbehold. Endelig er hovedanalysen begrænset til mænd (og kvindelige partnere), fordi næsten alle alvorlige ulykker i samplet rammer mænd.