Det har været en vinter og en valgkamp med fokus på folkeskolens udfordringer: Vold mod elever og lærere, skolevægring, mistrivsel og alt for mange, som ikke består 9. klasses afgangseksamen.

Udfordringer, som ofte har en social slagside.

Men en ting har glimret ved sit fravær: de frie grundskoler. Når knap hver femte elev i dag går på en fri grundskole, er det værd at overveje, om vi som samfund kan opnå gevinster ved at inddrage de frie grundskoler i løsningen.

Danske forældre har siden 1855 haft en grundlovssikret ret til at sende deres barn i en fri grundskole. Det er en mulighed, som danske familier i stigende grad benytter sig af.

I et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden viser vi, at kombinationen af flere højtuddannede forældre i befolkningen og en stigende efterspørgsel efter frie grundskoler blandt netop disse forældre forklarer en stor del af væksten i brugen af frie grundskoler.

Mens 19 procent af alle elever i Danmark gik på en fri grundskole i 2021, gjaldt det 27 procent blandt elever med højtuddannede forældre og hver tredje elev fra hjem med høj indkomst.

Det er samtidig velkendt, at disse sociale forskelle er en del af forklaringen på, at elever på frie grundskoler i gennemsnit opnår væsentligt højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever i folkeskolen. Men det er ikke hele forklaringen.

Store sociale forskelle

I det nye studie viser vi, at eleverne i folkeskolen og de frie grundskoler ikke kun adskiller sig fra hinanden i forhold til social baggrund, men også i forhold til fagligt udgangsniveau og trivsel samt klassekammeraternes sociale baggrund – og at hver af de tre fremhævede forhold forklarer lige meget af karakterforskellen mellem folkeskolen og de frie grundskoler.

Når der justeres for disse forhold, reduceres karakterforskellen mellem frie grundskoler og folkeskoler betragteligt:

Mens elever i frie grundskoler i gennemsnit får cirka et point højere karakterer i matematik, reduceres forspringet til 0,2 karakterpoint. På samme måder svinder forspringet på 0,75 karakterpoint i dansk ind til blot 0,07 karakterpoint.

Karakterforspring på 0,2 karakterpoint i matematik og 0,07 karakterpoint i dansk er ikke voldsomt.

Men forskellene svarer omtrent til effekten af to forslag, der blev stillet under forårets valgkamp: at reducere klassestørrelsen til omkring 14 elever i indskolingen og at indføre flere to-voksen-ordninger.

Dette er vel og mærke ordninger, der både vil være dyre og kræve nyansættelser, som flere har betvivlet kan gennemføres.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, at forskellene skyldes de frie grundskoler, men resultaterne peger på, at muligheden for at vælge en fri grundskole kan være forbundet med et karakterløft for den enkelte elev, der står mål med valgkampens udspil for folkeskolen.

Samtidig kan et mere blandet socialt optag på de frie grundskoler være forbundet med en reduktion af karakterforskellene på tværs af sociale grupper.