God ledelsespraksis handler om at en leder er tydelig om arbejdspladsens eller afdelingens mål, og at han eller hun giver systematisk og konstruktiv feedback til medarbejderne og skaber gennemsigthed om, hvordan opgaver fordeles og hvad der skal til for at opnå fx en bonus eller en forfremmelse.

Det er ledelsesredskaber, som kan anvendes med henblik på at øge produktiviteten – men de ser også ud til at være forbundet med god psykisk trivsel for medarbejderne, navnlig hvis der er tale om gennemsigtige og velbeskrevne mål for fx, hvad medarbejderne skal gøre for at opnå goder eller udviklingsmuligheder.

Det viser det første store forskningsstudie, der undersøger betydningen af god ledelsespraksis for den mentale trivsel hos arbejdspladsens ansatte. Forskningen er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Data fra 7.000 offentlige og private arbejdspladser
Forskere fra Københavns Universitet har målt kvaliteten af ledelsespraksis med spørgeundersøgelser blandt ledere og medarbejdere i et repræsentativt udsnit af offentlige og private arbejdspladser i Danmark.

Spørgeundersøgelsen blandt de offentlige arbejdspladser blev gennemført i 2021 som en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i den private sektor i 2018, hvilket gør det muligt at sammenligne ledelsespraksisser og resultater mellem den offentlige og private sektor.

Cirka 30% af lederne på de offentlige arbejdspladser svarede på spørgsmålene og det endelige datasæt fra 2021-undersøgelsen omfatter svar fra 4.747 ledere og 11.548 medarbejdere på i alt 2.902 offentlige arbejdspladser. Med data fra et så bredt udsnit af danske offentlige ledere og medarbejdere tager analysen temperaturen på ledelsestilstanden i den offentlige sektor.

Spørgsmålene gik blandt andet på, hvordan lederne belønner medarbejderne og giver dem feedback, hvordan lederne håndterer underpræsterende medarbejdere osv.

Samtidig har forskerne via registerdata kortlagt medarbejdernes fravær og forbrug af psykofarmaka (specifikt medicin mod depression og angst) i perioden 2010-2022.  Forskerne sammenholdt herefter medicinoplysningerne med kvaliteten af ledelse i medarbejdernes arbejdsliv.

Medarbejdere i det offentlige bruger mere medicin mod stress
Forskningsstudiet dokumenterer betydelige forskelle mellem den offentlige og den private sektor. Generelt er kvaliteten af ledelespraksis bedst i den private sektor og der er stor variation mellem ledelseskvaliteten i forskellige dele i den offentlige sektor. Laveste gennemsnitlige ledelses-score har arbejdspladser indenfor børnepasning og folkeskolen.

Der er også stor forskel på medarbejdernes forbrug af medicin mod angst og depression:10,1% af de offentligt ansatte bruger medicin mod mentale helbredsproblemer, sammenlignet med 6,3% i den private sektor.

På tværs af sektorer dokumenterer undersøgelsen desuden en robust sammenhæng mellem god ledelsespraksis og god mental trivsel for medarbejderne – målt på forbruget af medicin mod stress, angst og depression. Forskerne understreger, at studiet ikke tillader stærke kausale konklusioner. De kan altså ikke konkludere, at det er ledernes praksis, der påvirker medarbejdernes medicinforbrug. Men de kan konstatere et utvetydigt sammenfald mellem dygtige ledere og lavere medicinforbrug blandt medarbejderne.

På offentlige arbejdspladser bruger medarbejderne 14% mindre medicin mod stress, når de arbejder i enheder med god ledelsespraksis. Her er god ledelse især betydningsfuldt for de mest produktive medarbejdere. Deres medicinforbrug falder markant mere ved god ledelse.

På private arbejdspladser er forbruget 10% lavere på arbejdspladser med god ledelse. Her har både de dygtigste og de mindre dygtige medarbejdere det mentalt bedre, når lederen er god.

Det indikerer ifølge forskerne, at de mest produktive offentligt ansatte er særligt følsomme over for organisatoriske rammer og ledelseskvalitet – muligvis fordi de ofte arbejder under højere pres og med komplekse opgaver, hvor klare mål og støtte fra ledelsen har stor betydning for deres mentale sundhed.

Forbruget højst i sundhedssektoren
Sammenhængen mellem god ledelseskvalitet og godt mentalt velbefindende for medarbejderne gælder både for nyansatte og for medarbejdere, der har været på arbejdspladsen i længere tid.

Men analyserne peger på, at ledelsens betydning for medarbejdertrivsel varierer indenfor de forskellige offentlige sektorer – sundhedssektoren, undervisningssektoren og offentlig administration.

Forbruget af medicin mod mentale helbredsproblemer er størst i sundhedssektoren – også i organisationer med god ledelse. Det indikerer, at god ledelse ikke fuldstændigt kan afhjælpe de mentale belastninger, der er forbundet med arbejde i sundhedssektoren.

Til gengæld har medarbejdere i uddannelsessektoren og de, der arbejder i offentlig administration et lavere forbrug af medicin mod stress, og forskellen mellem godt og dårligt ledede enheder er mindre udtalt.

Ledelsesgreb systematisk anvendt og klart beskrevet
Ledelsespraksis kan være alt fra feedback-kultur til KPI´er (key performance indicators), og nogle ledelsesgreb ser ud til at have særlig stor sammenhæng til god medarbejdertrivsel – nemlig når ledelses-incitamenter er fastlagt, anvendes systematisk og er beskrevet fx i virksomhedens personalepolitik. Det kan fx være klare kriterier for, hvordan medarbejderne opnår en lønstigning eller retten til efteruddannelse og andre udviklingsmuligheder.

Mere målbare redskaber som KPI´er) og andre målstyringsredskaber, der fx fokuserer på sagsbehandlingstider, antal gennemførte opgaver pr. medarbejder, kundetilfredshedsmålinger eller udvikling i medarbejdernes sygefravær ser derimod ikke ud til at øge medarbejdernes mentale trivsel.

Heller ikke mere uformelle ledelses-incitamenter som ros og anerkendelse ser ud til at have den store virkning på medarbejdertrivsel.

Konkrete anbefalinger til ledere
Selvom dårlig mental trivsel, stress og depression er et stort problem for mange medarbejdere – især på offentlige arbejdspladser – og sygefravær og behandling af mentale helbredsproblemer er en stor økonomisk byrde for samfundet, så har ledelsens betydning for medarbejdertrivsel hidtil været utilstrækkeligt belyst.

Med resultaterne her bliver værdien af god ledelse tydelig: Hvis man vil øge trivsel blandt især de dygtigste medarbejdere i den offentlige sektor, er der brug for målrettede ledelsesstrategier, der tager højde for medarbejdernes kompetencer og behov.

Det gælder særligt i den offentlige sektor, hvor forskerne har påvist et stort potentiale i at styrke ledelseskompetencer – ikke alene for at øge effektiviteten, men også for at skabe et sundere og mere bæredygtigt arbejdsmiljø.

Forskningsresultaterne her giver konkrete anbefalinger til offentlige ledere og til fagforeninger og HR-afdelinger, der kan bruge resultaterne i arbejdsmiljøindsatsen:

Klart beskrevne ledelsesincitamenter og fastlagte systemer, der måler, hvordan medarbejderne lykkes med deres opgaver, er centrale ledelsesredskaber, hvis man vil forbedre trivsel blandt medarbejderne og styrke produktivitet i offentlige institutioner.

Det samme gælder, hvis man ønsker at modvirke, at de mest produktive medarbejdere og ledelsestalenter forlader arbejdspladsen eller får stress.