Hvis målet er at lette dagligdagen for familier med få ressourcer, er en momsreduktion både dyrt og ineffektivt set i forhold til, hvad man ellers kunne få for pengene.
Debatten om lavere moms på udvalgte varer fortsætter ufortrødent. Der er mange holdninger og meninger.
Så lad mig, som i en tilbudsavis, skitsere det tilbud, som vores politikere i øjeblikket overvejer.

Kære politiker:
Hvis følgende lyder tiltalende, er lavere moms på udvalgte varer lige noget for dig. Hvis det derimod ikke lyder ønskværdigt, er det måske værd at kigge andetsteds hen for at opnå sine politiske mål.
Ved en lavere moms på udvalgte varer får du:

1. Ikke nødvendigvis lavere priser

Hvis momsen eksempelvis halveres fra 25 til 12,5 procent, bliver varerne ikke nødvendigvis tilsvarende billigere.
Studier, der er lavet af tidligere momsændringer, viser, at lavere moms ofte primært er til glæde for virksomhederne, ikke for forbrugerne.
Priser, og hvordan virksomheder reagerer på afgifter, er ikke noget staten kan bestemme. Hvem der »betaler« for en afgift – forbruger eller virksomhed – afhænger af samspillet mellem udbud og efterspørgsel, og hvor hård konkurrencen er på markedet.

2. Ikke målrettet til hjem med lave indkomster

Jo lavere indkomst en familie har, jo større er andelen, der går til fødevarer.
Men selv hvis priserne falder svarende til en momsreduktion, vil det være noget, der kommer alle forbrugere til gode – både dem med lidt og dem med meget på kistebunden.
Derfor vil mange ressourcer faktisk gå til noget andet end en af hovedambitionerne bag forslaget: »at særlig lavindkomstgrupper får bedre muligheder for at få puttet indkøbsvarer i kurven«, som skatteordføreren fra Socialdemokratiet udtrykte det i P1 Orientering 5. august

3. Færre ressourcer til andre ting

Moms er en af statens største indtægtskilder, og derfor er det også dyrt for det offentlige at reducere denne.
Skatteministeriet anslår, at en halvering af momsen på fødevarer og afskaffelse af momsen på frugt og grønt vil koste staten omkring 17,4 milliarder kroner årligt
Et af de vigtigste spørgsmål i politik handler om, hvordan man bedst fordeler samfundets knappe ressourcer.
Derfor er et centralt spørgsmål for politikere, hvad kunne man ellers have brugt ressourcerne til lavere moms på?
Børne- og ungeydelserne koster omtrent det samme som den foreslåede momsreduktion, mens lempelsen af elafgiften som del af finansloven for 2026 koster cirka syv milliarder kroner årligt for at nævne et par eksempler, der kan sætte de 17,4 milliarder kroner i perspektiv.
Hvis målet er, at lette dagligdagen for familier med få ressourcer, er en momsreduktion både dyrt og ineffektivt set i forhold til, hvad man ellers kunne få for pengene.

4. Øget bureaukrati

Omkostningerne er ikke kun udgjort af »mindreprovenu« for staten. Mindre indtægt for staten er jo i virkeligheden penge, der bare havner andre steder (hvad end det er hos forbrugerne eller virksomhederne).
Men en differentieret moms vil også medføre markant mere bureaukrati – en ting, som mange partier ellers ofte taler imod.
Socialdemokratiets skatteordfører kommer faktisk med gode eksempler i føromtalte interview:
»Der ligger jo rigtig mange ting nede i fremtidige forhandlinger (…) Lad os tage et eksempel med kartoflen. Den kan være frisk frugt og grønt. Den kan være et halvfabrikata. Den kan være en convenience , der er gjort helt færdig til at spise i en færdigret. Hvordan lægger vi snittet dér i de forhandlinger, der kommer (…) Der kommer rigtig mange elementer ind og spille (…) Der er temmelig meget teknik, der skal på plads her (…) Der bliver en række grænsetilfælde.«
Alle disse ting, er ikke kun noget, der skal fastlægges i forhandlinger. Det skal virksomheder også holde styr på, og det koster samfundet penge.

5. En åben dør for lobbyisme

Eksemplet med, hvordan en moms for kartoffel skal vurderes, illustrerer den dør, der unægtelig vil blive åbnet, for der vil være store gevinster fra producenternes side ved at få lige netop »sin egen vare« i kategorien med den lavest mulige moms.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard har som eksempel påpeget et udsagn fra Danmarks Fiskeriforening om, at lavere moms er berettiget lige netop for fisk.
Når Forbrugerrådet Tænk kalder det »en sejr for forbrugerne«, og når De Samvirkende Købmænd udtaler, at de glæder sig over udsigten til lavere moms, er det partsindlæg.
Mange har meget at vinde ved en lavere moms på udvalgte varer – men ikke nødvendigvis samfundet som helhed.