”Det er en bunden opgave for alle sportens aktører at sætte ind over for de voldsparate typer, der bruger sporten som kulisse for at udøve deres kriminalitet, og som ikke hører hjemme på vores fodboldstadioner.”

Sådan lød det, da justitsministeren den 12. september 2025 fremlagde regeringens nye hooliganpakke. Fjorten tiltag, der skal hjælpe med at komme hooliganisme til livs. Tiltagene omfatter blandt andet udelukkelse af personer dømt for grov vold, mulighed for tildeling af strakskarantæner, forhøjet straf for vold begået i forbindelse med fodboldkampe samt forslag om, at generelle karantæner skal fremgår af straffeattesten.

Men hvor meget stiger kriminaliteten egentlig i forbindelse med fodboldkampe, og hvordan udvikler kriminaliteten sig i timerne omkring kampstart? Stiger kriminaliteten mere, når nogle hold spiller, end når andre gør? Og hvad kendetegner de personer, der begår kriminalitet i forbindelse med kampene?

• Antallet af rapporterede voldshændelser stiger med 22 %, svarende til 0,6 ekstra voldshændelser per kamp, og antallet af voldshændelser mod offentlig myndighed stiger med
  43 % i kommunen, når det lokale superligahold spiller hjemmekamp.

• Samlet set har superligakampe ledt til mere end 1.800 ekstra voldshændelser fra 2008-2023, svarende til ca. 1 % af alt rapporteret vold i kommuner med en superligaklub over perioden.

• Stigningen i voldshændelser er særligt udtalt i timerne lige omkring kampens afslutning.

• Der er markante forskelle i, hvor store kriminalitetsstigningerne er på tværs af superligahold. Kampe, der involverer Brøndby IF eller F.C. København, leder til de største
  stigninger i voldskriminalitet.

• Stigningen er hovedsageligt drevet af unge mænd, der i forvejen er sigtet for at have begået kriminalitet inden for de sidste fem år.