Generation Z er i dag mellem 14 og 31 år, og vil i den nære fremtid udgøre hovedmotoren i den danske arbejdsstyrke. Det er derfor interessant, om vi som samfund kan forvente samme opbakning til velfærdsstaten i den generation, som findes i ældre generationer.

En stærk velfærdsstat hviler på, at befolkningen bakker op om samfundskontrakten – at alle, som kan, arbejder, at man betaler en relativ høj skat af sin indkomst, og at borgerne generelt udviser samfundssind ved fx at indordne sig fællesskabets regler og vilkår fremfor at sætte sig selv som individ først.

Opbakning til samfundskontrakten er en forudsætning for, at velfærdsstaten kan håndtere de kommende årtiers udvikling, hvor flere ældre vil få brug for offentlige services som fx sundhedsydelser og hjemmehjælp, og hvor kommunerne også skal håndtere stigende udgifter til en voksende gruppe yngre borgere, der har brug for omkostningstunge specialiserede indsatser.

Forskningschef Signe Hald Andersen fra ROCKWOOL Fonden har undersøgt niveauet af samfundssind blandt nutidens unge ved at se på, om de unge i dag har mere eller mindre tillid til andre mennesker, til regeringen, folketinget og til politikerne end tidligere generationer havde, da de var 18-25 år: Om de accepterer eller selv tager del i antisocial adfærd som fx kriminalitet, om de deltager i folketingsvalg, og om de bidrager til samfundet fx ved at tage del i frivillige aktiviteter.

Til det formål har forskeren analyseret en række danske og europæiske undersøgelser på tværs af generationer. Her sammenligner hun resultater for niveauer af samfundssind hos generation Z (født mellem 1995 og 2012) med tidligere generationer: baby-boomere (1946 – 1964), generation X (1965-1980), og generation Y, også kaldet millennials (1981-1994). Data kommer fra blandt andet Den Danske Værdiundersøgelse og fra den danske del af European Social Survey (ESS).

Samlet set beskriver de forskellige analyser, at samfundssindet hos de 18-25-årige med små variationer har ligget ret stabilt blandt unge på tværs af generationerne: Den unge generation i dag ligner tidligere unge generationer på mange af de dimensioner, som forskningslitteraturen anvender til at måle samfundssind. Der er altså ikke grund til at tro, at velfærdsstaten har mistet eller mister sin opbakning i den nære fremtid.

Samme samfundssind – men på forskellige emner
Når de ældre generationer alligevel kan bekymre sig om et manglende samfundssind hos nutidens unge generation Z´ere, kan det skyldes, at hver generation (og deres form for samfundssind) bliver formet af de vilkår og problemer, som fylder i samfundet, på det tidspunkt, hvor netop de er i deres unge, formative år.
Ældre generationer kan derfor have tendens til at vurdere samfundssind ud fra den forståelse af samfundet og dets problemer, som blev formuleret, da de selv var unge:

Var man ung under den kolde krig, kan viljen til forsvar og accepten af oprustning ses som det ultimative udtryk for samfundssind. Mens millennial-generationen, der blev voksne i en tid med stigende bekymring for klimaet, kan mene, at samfundssind er at spise vegetarisk og så vidt muligt undgå flyrejser. På samme måde kan generation Z udtrykke samfundssind, når de advokerer for udstrakte hensyn til minoriteter på tværs af etnicitet, seksualitet, kønsidentitet og psykiske diagnoser.

På den måde kan der opstå en generationskonflikt alene ud fra, hvordan forskellige generationer forstår aktuelle problemer, og det kan være svært at genkende samfundssind på tværs af generationer.
Et nødvendigt forbehold, peger forskerne dog også på.

Undersøgelserne, som de her har set på, rækker i de fleste tilfælde kun frem til 2022, altså fx før Ruslands invasion af Ukraine øgede behovet for oprustning – med de konsekvenser, som det øgede forsvarsbudget vil have for velfærdsstatens ydelser og services – før den danske regering fjernede Store Bededag for at øge det danske arbejdsudbud og før international politik tog en mere polariserende drejning – alt sammen begivenheder, der stadig kan nå at forme samfundssindet blandt den yngre del af generation Z.

Omvendt er det også værd at huske på, at de seneste årtier heller ikke har været stabile – årtusindet blev indledt med Al Qaedas terrorangreb på USA, der på forskellig vis påvirkede vores tillid til andre mennesker, kort efter ramte en global finanskrise, der førte til udbredt økonomisk usikkerhed, og de første år af 2020´ene hærgede COVID-19 epidemien, der førte til massive politiske indgreb.
Alt dette kan pege på, at der skal mere til at rokke ved det samfundssind, der er forudsætningen for velfærdsstatens bæredygtighed.

FAKTA om studiet: Analyse fra projekt Generation Z

Forfatter:
Signe Hald Andersen, forskningschef ROCKWOOL Fonden

Data:
• Resultater fra spørgeundersøgelsen Den Danske Værdiundersøgelse
• den danske del af European Social Survey (ESS)
• frivillighedsundersøgelsen fra VIVE 2024