Jo flere børn, des større ulighed mellem fars og mors pension

Vidensoverblik

September 2024

Eksternt bedømt

Danske mænds pensionsformuer er i gennemsnit 19% højere end kvinders, og det er i høj grad antallet af børn, der koster på moderens pension. Jo flere børn man har, des større ulighed er der mellem størrelsen på fars og mors pensionsformue. Men også kvinders mindre risikovillighed med pensionspengene og det, at hver anden kvinde er ansat i det offentlige, er med til at gøre kvinder til fattigere pensionister, viser en ny analyse udgivet af forskere ved ROCKWOOL Fonden.

Download vidensoverblik

I 2022 var mænds pensionsformuer i gennemsnit 19% højere end kvinders. Og uligheden bliver forstærket af flere forhold: Kvinder lever i gennemsnit 3,5-4 år længere end mænd, så deres pensioner skal række til flere leveår. Og da pensioner i Danmark siden 2007 anses som særeje, bliver de i udgangspunktet ikke længere delt i tilfælde af skilsmisse. Derfor vil kvinder typisk også miste en større del af parrets samlede pensionsopsparing, hvis de hører til blandt de 41 % af alle par, der bliver skilt.

Hvor stor uligheden mellem fars og mors pensions- formuer er, afhænger dog i høj grad af, hvor mange børn man har. Størst er pensionsformuerne for dem med to børn, men har man tre eller flere børn kan det ses på forældrenes pensionsformuer – og det går særlig hårdt ud over moderens pension.

Forskere ved ROCKWOOL Fonden, Københavns Universitet og Stockholm Universitet har kortlagt størrelsen af og årsagerne til uligheden mellem mænds og kvinders pension i Danmark. På baggrund af data fra Danmark Statistik fra 2020, som rummer hele befolkningen, har forskerne set på kønsforskelle i danskernes pensionsformuer på tværs af alder, uddannelse, familieformer og ansættelsesforhold, (fx offentlig ansættelse vs. privatansatte).

Pensionsformuen anses i dag for personlig opsparing. Andre typer opsparing som fx friværdi i boligen er som oftest noget, der bliver delt ligeligt fx hvis parret bliver skilt, men pensioner regnes for personlig formue, medmindre et par får lavet en ægtepagt, der fastslår, at pensionerne skal deles. Når der er så store uligheder på spil, er det vigtigt at vide, hvor uligheden er størst, og hvilke mekanismer, der er med til at skabe denne markante kønsuligheden i pension.

Kvinder med to børn har 23% lavere pension

Forskerne fokuserer på netop arbejdsmarkedspensionerne, fordi næsten alle ansatte i Danmark har en pensionsopsparing, hvilket i løbet af et arbejdsliv kommer til at udgøre en stor opsparet formue. Og her viser analysen, at konsekvenserne af at få børn er forskellige for mødre og fædre. Folk med to børn har samlet set den største formue – muligvis fordi det er udbredt mellem mænd og kvinder med lange videre- gående uddannelser (og relativt høje lønninger) netop at få to børn.

Men forskellen i pensionsformuen vokser med antallet af børn: Hvor kvinder mellem 40-59 år uden børn ”kun” har 7% lavere pension end mænd uden børn, så har mødre med to børn 23% lavere pension end fædre og hele 38% lavere, hvis man har fire eller flere børn.

Typen af pension og risikovillighed har stor betydning for formuen

Tidligere forskningsstudier har peget på, at årsagen til kvinders lavere løn blandt andet skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at rykke til et job i det offentlige, efter de får børn. Her er lønnen ofte lavere, mens den overenskomstmæssige procentsats af lønnen, som indbetales på pensionskontoen, til gengæld ofte er højere, hvilket formentlig udligner lidt af kønsforskellen.

En del af forskellen mellem mænd og kvinders pensions- formuer skyldes dog også typen af pension – om pengene opspares som arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), livrente (også kaldet livslang pension), ratepension, kapitalpension eller aldersopsparing. og om det er en arbejdsmarkedspension eller en privat pension man indbetaler til.

58% af danske lønmodtageres samlede indbetalinger sker til arbejdsmarkedspensioner, mens kun 26 % går ind på private pensionsordninger (tal fra 2020).

Arbejdsmarkedspensionerne er i høj grad bestemt af lønmodtagerens overenskomst eller firmaaftale, og her har den enkelte ofte begrænset indflydelse på hvordan pengene investeres. Også det har en kønsmæssig slagside, da næsten hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod kun hver femte mand. Udover lavere lønninger er pensionsordningerne i det offentlige ofte også overenskomstbestemt, hvilket påvirker, hvordan kvindernes pensioner er investeret og hvor højt et afkast, pensionspengene kan give.

Selvom mange kvinder i dag får længere uddannelser end mænd, er der altså stadig en markant kønsforskel i indkomst, efter kvinderne får børn, dels fordi mødre – modsat fædre – er mere tilbøjelige til at skifte til det offentlige, gå på deltid og takke nej til lederstillinger. Men også fordi kvinderne ikke kan eller ikkevælger at investere deres pension på en måde hvor der er større risiko for tab men også højere chance for et højt afkast.

Note: En positiv difference betyder at mænd i gennemsnit har en pensionsformue som er x pct. højere end kvinders indenfor samme gruppe
Kilde: Egne beregninger på register- data fra Danmarks Statistik

Forskellen mellem mænd og kvinders pensioner vokser med antallet af børn. Mødre med to børn har fx 23% lavere pension end fædre med to børn, men næsten 38% lavere pensionsformue, hvis kvinden har fire eller flere børn. (ROCKWOOL Fondens egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik)

Fakta. Årsager til, at mænds pensions- formuer i gennemsnit er 19% højere end kvinders:

• Pensionen udgør en procentdel af lønnen og kvinders lønninger er 12 % lavere end mænds (2022) og hele 22,7% lavere, når man medregner, at kvinder i højere grad end mænd arbejder på deltid

• Kvinder lever i gennemsnit 3,5-4 år længere end mænd, så pensionspengene skal række længere

• Pensionsformuer anses siden 2007 som særeje og skal derfor – modsat fx friværdi i boligen – i udgangspunktet ikke deles i tilfælde af skilsmisse. Kvinden får dermed ikke gavn af, at hendes mand har en større pensionsopsparing, som hun kunne have haft, hvis parret var forblevet sammen.

• Flere kvinder end mænd er ansat i det offentlige. Næsten hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod kun hver femte mand. Udover lavere lønninger i det offentlige (dog ofte med højere arbejdsgi- verbetalte pensionsbidrag), er pensioner i det offentlige også i højere grad overenskomstbestemt, hvilket kan påvirke investeringsform og -risiko.

• Kvinder er i gennemsnit mindre interesserede i pensionstyper og -afkast og også mindre tilbøjelige til at investere deres pensionsopsparing på en måde, som kan give højt afkast men også medfører høj risiko for tab. Kvinder ender i gennemsnit med en mere sikker pensi- onsopsparing end mænd – men også dårligere forrentet og derfor en mindre formue.