Er der et problem med danskernes arbejdsmoral?

Indlæg

Oktober 2023

SKREVET AF JAN ROSE SKAKSEN ANALYSECHEF ANDERS BRUUN JONASSEN

Dette indlæg blev bragt i Politiken den 4. oktober 2023.

Der er for tiden stor bekymring om danskernes arbejdstid. Det kom f.eks. til udtryk på DI Topmødet, hvor statsministeren problematiserede danskernes arbejdsmoral[1]. Og hun bakkes op af økonomer[2], der rejser det røde flag i forhold til danskernes lyst til mere fritid.

Den faldende arbejdstid er på mange måder ”problemet”, som mange taler om med den største selvfølgelighed på trods af, at problemet måske slet ikke er der. Man kunne med rette spørge, om ikke vi skal have lidt mere evidens for om udviklingen er så problematisk, inden det får så stor opmærksomhed.

Det er da korrekt, at man ifølge de økonomiske lærebøger vil arbejde mindre, når vi bliver rigere – alt andet lige. Men spørgsmålet er, om dette foregår i et tempo, der gør det til et påtrængende problem– så hvad siger data?

Hvis man ser på data for de timer danskerne faktisk arbejder, så har der i de sidste 15 år ikke været en generel tendens til, at arbejdstiden har været faldende[3].

Der har været data fremme, der baserer sig på Nationalregnskabstal, der viser et fald, men dette fald er fremkommet ved en korrektion, som Danmarks Statistik laver for de selvstændige og for den ubetalte arbejdstid, når man udarbejder Nationalregnskabet. Dette gælder også den ofte refererede opgørelse fra KL[4] om et fald på 1,5 time i den ugentlige arbejdstid siden 2000, der ligeledes er baseret på Nationalregnskabet.

Præcis hvad der er årsagen til at denne korrektion i de senere år har trukket gennemsnittet markant ned, er et åbent spørgsmål. Hvis man tager tallene for pålydende, så antyder Nationalregnskabstallene, at de selvstændige arbejder mindre – og så kan lønmodtagerne være mindre tilbøjelige til at lave arbejde, de ikke får betaling for. Men det er dog lidt en anden historie end, at der skulle være en generel tendens til, at danske lønmodtagere i stigende grad arbejder på nedsat tid.

Så har det også været fremme, at tal fra Danmarks Statistik (AKU-tal) viser, at 15 procent af danskerne ønsker at arbejde mindre[5]. Men det betyder altså, at der 85 procent, der enten ønsker at arbejde et uændret antal timer eller flere timer. Og faktisk er disse arbejdstidsønsker stærkt konjunkturafhængige. Der er således ikke en tydelig tendens til, at der er flere der ønsker at arbejde mindre end tidligere[6].

Hvis vi ser på den lidt længere bane – tilbage til 80’erne og frem – så er det helt korrekt, at arbejdstiden har været faldende. Og det er oplagt, at det hænger sammen med øget velstand. Det interessante er dog, at danskernes faktiske arbejdstid i store træk har fulgt udviklingen i den arbejdstid, der er blevet aftalt mellem arbejdsmarkedets parter[7].

Den historiske udvikling i den aftalte arbejdstid afspejler selvfølgelig et ønske om lavere arbejdstid. Men der er os bekendt ikke tydelige ryster fremme lige nu om, at vi skal sænke den aftalte arbejdstid yderligere. Hvis det sker, kan der selvfølgelig være alt mulig grund til at tage konsekvenserne alvorligt omkring de finansieringsproblemer af velfærdsstaten, der kan opstå, hvis mange derfor vælger at arbejde mindre.

Pointen er bare, at der i data ikke er en tydelig tendens til mindre arbejde. Derfor kan man med rette stille spørgsmål ved, om der et presserende behov for et opgør med danskernes arbejdsmoral.