Er arbejdstiden virkelig faldende?
Dette indlæg er omtalt i Børsen den 6. september 2023.
Danskernes faldende arbejdstid er udråbt til en central udfordring for den danske velfærdsmodel. Men den væsentligste statistik på området fortæller en anden historie. Lønmodtagernes arbejdstid er nemlig ikke faldende.
Danskernes faldende arbejdstid er ved flere lejligheder blevet udråbt til en central udfordring for den danske velfærdsmodel.[1] ,[2] Budskabet er, at danskerne, i takt med stigende velstand, vil efterspørge flere og bedre ydelser fra det offentlige, men også mere fritid og dermed kortere arbejdstid. Samtidigt er danskernes gennemsnitlige arbejdstid – på trods af uændret aftalt arbejdstid siden 1990 – faldet mere end i sammenlignelige lande og har dermed skabt øget usikkerhed om arbejdstidens fortsatte udvikling. En efterhånden udbredt bekymring er derfor, at ønsket om kortere arbejdstid vil sætte finansieringen af den danske velfærdsmodel under pres før end ventet.
De relativt dystre forventninger er draget på baggrund af Nationalregnskabet, der viser en markant faldende tendens i danskernes gennemsnitlige arbejdstid siden årtusindskiftet. Ser man imidlertid nærmere på datagrundlaget for Nationalregnskabet, vil man erfare, at lønmodtagernes gennemsnitlige arbejdstid ikke har været væsentligt faldende i de seneste 15 år. Det viser sig, at senere års opgjorte faldende arbejdstid skyldes væsentligt lavere skønnet arbejdstid blandt selvstændige, samt et lavere skøn for omfanget af ”ubetalte arbejdstimer”. Selvstændiges arbejdstid registreres imidlertid ikke, men beregnes af Danmarks Statistik. Det samme gælder omfanget af ubetalte timer. Begge disse størrelser er således behæftet med væsentlige usikkerheder og kan ikke dokumenteres på linje med lønmodtagernes arbejdstid.
Ser man således bort fra de meget usikre komponenter og forholder sig til den mest pålidelige opgørelse over udviklingen i danskernes arbejdstid, nemlig lønmodtagernes registrerede arbejdstid, når man altså til konklusionen, at danskernes arbejdstid ikke har været markant faldende i senere år. Faktisk har udviklingen i det store hele været relativt flad siden introduktionen af det nuværende datagrundlag for lønmodtagernes arbejdstid i 2008. Lønmodtagernes beskæftigelse udgør over 90 procent af det samlede timetal og peger altså ikke på et igangværende fald. Opgørelserne alene på baggrund af den seneste udvikling i Nationalregnskabet bør således ikke i sig selv være anledning til bekymring for den planlagte finansiering af den danske velfærdsmodel.
Endelig skal det bemærkes, at et fald i den gennemsnitlige arbejdstid ikke nødvendigvis er et problem. Faktisk kan et fald i den gennemsnitlige arbejdstid tværtimod afspejle en favorabel udvikling, hvor flere er i beskæftigelse.[3] Om der er et problem, afhænger altså også af, hvad der eventuelt trækker gennemsnittet ned. Samtidigt har antal præsterede timer som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-67 år) ikke været højere siden 1980. Der er således flere grunde til ikke på nuværende tidspunkt at tænde advarselslamperne over den danske velfærdsmodel på baggrund af den aktuelle trend i danskernes arbejdstid.
Den historiske udvikling[4]
Figur 1 viser udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark, Norge og Holland. Figuren viser, at de tre lande, trods periodevise afvigelser, har gennemgået en sammenlignelig udvikling mod lavere gennemsnitlig arbejdstid siden 1970. Figuren viser dog også en væsentlig afvigelse i de senere år. Mens arbejdstiden i de to øvrige lande lader til at være fladet ud kort efter årtusindskiftet, er den danske arbejdstid fortsat faldet og har således ligget systematisk lavest siden 2014.
Kilde: OECD (på baggrund af nationalregnskab). Note: 2020 er udeladt af hensyn til overblik.
Den faldende arbejdstid siden årtusindskiftet er desuden sket til trods for, at den aftalte arbejdstid har været uændret siden 1990. Figur 2 viser udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark sammen med udviklingen i den aftale arbejdstid. Figuren viser, at faldet i den gennemsnitlige arbejdstid fra midten af 1980’erne til midten af 1990’erne var i pæn overensstemmelse med en sænkelse af den aftalte arbejdstid fra 40 timer om ugen til de nuværende 37 ugentlige timer.
Som figuren imidlertid også viser, er den lavere gennemsnitlige arbejdstid fra omkring 2014 ikke knyttet til lavere aftalt arbejdstid. Den seneste udvikling rejser derfor spørgsmålet, hvilke muligheder der i det hele taget er for politisk at påvirke tendensen til lavere arbejdstid. Netop dette spørgsmål var for nyligt omdrejningspunkt i debatten om, hvorvidt afskaffelsen af Store Bededag ville medføre en permanent gevinst, eller om ønsket om mere fritid var tilstrækkelig stærkt til på sigt at udligne denne gevinst.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken.dk (NAN1). Note: 2020 er udeladt af hensyn til overblik.
Gennemsnitlig arbejdstid blandt lønmodtagere
Den gennemsnitlige arbejdstid, som den opgøres i Nationalregnskabet, har ikke systematisk ligget under udviklingen i den aftalte arbejdstid siden 1980, frem til 2013. Denne udvikling svarer også i store træk til udviklingen i sammenlignelige lande. Fra 2014 faldt den danske gennemsnitlige arbejdstid, ifølge Nationalregnskabet, dog relativt markant, både i forhold til den aftalte arbejdstid og i forhold til sammenlignelige lande (jf. figur 1 og figur 2).
Faldet siden 2014 har derfor skabt usikkerhed om den fortsatte udvikling i arbejdstiden, der således frygtes at falde yderlige i forhold til den aftalte arbejdstid og dermed potentielt kræver tiltag, der modvirker den lavere arbejdstids uforudsete udhuling af det finanspolitiske råderum.[6] [6] Et helt centralt spørgsmål er således, hvad der ligger bag det opgjorte fald i arbejdstiden siden 2014. Her er det oplagt at lede efter svaret blandt lønmodtagerne, hvis beskæftigelse udgør mere end 90 procent af de samlede præsterede timer i dansk økonomi.
Figur 3 viser igen udviklingen i gennemsnitlige antal timer fra Nationalregnskabet (NAT), men nu også udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid blandt lønmodtagere fra Arbejdstidsregnskabet (ATR), som opgørelsen i Nationalregnskabet er baseret på. Figuren viser overraskende, at faldet i den gennemsnitlige arbejdstid i Nationalregnskabet tilsyneladende ikke kan tilskrives faldende arbejdstid blandt lønmodtagere, hvis gennemsnitlige arbejdstid knap er faldet siden 2008, og hvis udvikling således minder om udviklingen i Norge og Holland (jf. figur 1) og udviklingen i den aftalte arbejdstid.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken (NAN1, ATR116). Note: 2020 er udeladt af hensyn til overblik.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken (ATR116). Note: 2020 er udeladt af hensyn til overblik.
Gennemsnitlig arbejdstid blandt selvstændige
Idet faldet i Nationalregnskabets gennemsnitlige arbejdstid ikke kan tilskrives lønmodtagernes registrerede arbejdstid, hvad er så årsagen til det fald fra 2014, der netop giver indtryk af en længerevarende markant nedadgående trend i arbejdstiden siden seneste højdepunkt omkring årtusindskiftet? Svaret kan enten være, at udviklingen er drevet af et markant fald i den gennemsnitlige arbejdstid blandt selvstændige (årsag 1), omregning fra Arbejdstidsregnskabet til Nationalregnskabet (årsag 2), eller en kombination af de to årsager.
Figur 4 viser udviklingen i selvstændiges og i lønmodtagernes gennemsnitlige arbejdstid fra Arbejdstidsregnskabet, der, som nævnt, udgør kilden til Nationalregnskabets opgørelse af præsterede timer. Figuren viser, at de selvstændiges gennemsnitlige arbejdstid ganske rigtigt er faldet markant fra 2014.
Da de selvstændige kun udgør en mindre andel af den samlede beskæftigelse, kan denne gruppe dog ikke alene forklare hele forskellen mellem den jævne udvikling blandt lønmodtagerne i Arbejdstidsregnskabet og det relativt markante fald i Nationalregnskabets samlede gennemsnitlige arbejdstid (årsag 1). Dette peger på, at der samtidigt er tale om en korrektion i overgangen fra Arbejdstidsregnskabet til Nationalregnskabet, der trækker gennemsnittet ned (årsag 2).
Figur 5 er et forsøg på netop at opgøre, hvor meget af forskellen der kan tilskrives hver af de to årsager.[7] Det grønne område i figuren angiver, hvor meget af faldet i Nationalregnskabet, der umiddelbart kan tilskrives faldende arbejdstid blandt selvstændige (årsag 1).[8] Det blå område angiver den resterende del af faldet, der således tilskrives korrektioner i overgangen fra Arbejdstidsregnskabet til Nationalregnskabet (årsag 2).[9]
Det grønne område i figur 5 bekræfter, at selvstændiges lavere arbejdstid kan forklare en væsentlig del, men ikke hele forskellen mellem lønmodtagerne i Arbejdstidsregnskabet og det samlede fald i Nationalregnskabet (årsag 1). Det blå område i figur 5 peger på, at korrektionen i overgangen fra Arbejdstidsregnskabet til Nationalregnskabet ligeledes udgør en væsentlig del af forklaring på denne forskel (årsag 2).
Med til konklusionen, at den faldende gennemsnitlig arbejdstid er knyttet til de selvstændige (det grønne område), hører, at de selvstændiges arbejdstid ikke observeres, men derimod beregnes. Udviklingen i den opgjorte gennemsnitlige arbejdstid blandt selvstændige er således behæftet med væsentlig usikkerhed. Det samme gælder korrektionen fra Arbejdstidsregnskabet til Nationalregnskabet (det blå område), der primært udgøres af et skøn for omfanget af ubetalte arbejdstimer blandt lønmodtagere, der altså også vurderes at have været faldende fra omkring 2014.[10]
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken (NAN1, ATR116). Note: 2020 er udeladt af hensyn til overblik.
Konklusion
Den mest pålidelige kilde til viden om danskernes arbejdstid kommer fra lønmodtagernes registrerede arbejdstid. Ifølge Arbejdstidsregnskabet peger lønmodtagernes gennemsnitlige arbejdstid på en relativt jævn udvikling – og ikke på en markant igangværende nedadgående trend, som den man finder i Nationalregnskabet. Forskellen skyldes tilsyneladende selvstændiges faldende arbejdstid samt korrektion i overgangen fra Arbejdstidsregnskabet til Nationalregnskabet. Idet både skønnet for selvstændiges arbejdstid og korrektionen er behæftet med stor usikkerhed, kan det ikke udelukkes, at faldet siden 2014 primært er af opgørelsesteknisk karakter, og således ikke nødvendigvis dækker over et egentligt fald i danskernes gennemsnitlige arbejdstid. I hvert fald er det meget usikkert, om et sådan fald faktisk har fundet sted – og dermed også, om der er tale om en udtalt igangværende nedadgående trend.
Noter:
[1] Interview med Reformkommissionens formand, Nina Smith, der udnævner faldende arbejdstid, i takt med at samfundet bliver rigere, som én af fire centrale udfordringer for finansiering af den danske velfærdsmodel, og viser, at den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet markant siden år 2000: https://www.mm.dk/artikel/professor-nina-smith-fire-roede-lamper-blinker-over-den-danske-velfaerdsmodel.
[2] Kronik af professor Nina Smith: https://www.berlingske.dk/kronikker/topoekonom-nina-smith-om-presset-paa-velfaerdsstaten-her-er-regeringens
[3] Dette kunne for eksempel skyldes, at flere ældre bliver i arbejdsstyrken længere, men med et timetal, der ligger under gennemsnittet. Det kunne også skyldes, at flere, der ellers ville være uden beskæftigelse, opnår beskæftigelse med relativt få timer. Hvis lavere gennemsnitlig arbejdstid for eksempel ikke skyldes, at flere vælger at arbejde deltid, men derimod at flere opnår beskæftigelse – blot med et timetal, der ligger under gennemsnittet – vil der være tale om et entydigt positivt bidrag til dansk økonomi– på trods af lavere gennemsnitlig arbejdstid.
[4] I det følgende omhandler alle opgørelser præsterede timer. Opgørelser for 2020, som i væsentlig grad er præget af nedlukninger i forbindelse med COVID-pandemien, er udeladt af hensyn til overblik over den overordnede udvikling.
[5] Valget af Norge og Holland som sammenligningsgrundlag er truffet ud fra tilgængelighed af historisk data, samt ensartethed i niveau og overordnet historisk udvikling.
[6] Jyllands-Posten, 30.08.2023: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16354712/topoekonom-genopliver-kontroversielt-forslag-om-velfaerd/. Jyllands-Posten, 28.08.2023: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16365230/analyse-overset-milliardregning-er-en-bombe-under-regeringens-pengekasse/
[7] Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid for henholdsvis (a) lønmodtagere i Arbejdstidsregnskabet, (b) alle beskæftigede i Arbejdstidsregnskabet og (c) alle beskæftigede i Nationalregnskabet.
[8] Forskellen mellem a) lønmodtagere i Arbejdstidsregnskabet og b) alle beskæftigede i Arbejdstidsregnskabet.
[9] Forskellen mellem b) alle beskæftigede i Arbejdstidsregnskabet og c) alle beskæftigede i Nationalregnskabet.
[10] Danmarks Statistik korrigerer desuden for omfanget af sort økonomi i overgangen fra ATR til NAT.
