Elever med psykiatriske diagnoser skifter oftere skole fra frie grundskoler
Eksternt bedømt
Denne analyse belyser, om elever med psykiatriske diagnoser er mere tilbøjelige til at skifte skole fra en fri grundskole end fra folkeskoler, og dermed om skoleskiftene bidrager til, at flere med psykiatriske diagnoser koncentreres på folkeskolerne. Analysen er baseret på årene 2007-2020 og har følgende resultater:
- Elever med en psykiatrisk diagnose er mere tilbøjelige til at skifte skole fra en fri grundskole end fra folkeskoler. Det gælder både absolut set og målt som en overhyppighed i forhold til elever uden psykiatriske diagnoser.
- Den større tilbøjelighed til skoleskift er koncentreret i de ældste klasser.
- Omvendt er sandsynligheden for skoleskift fra en folkeskole til en fri grundskole lavere for elever med en psykiatrisk diagnose, end for elever uden en psykiatrisk diagnose. Det gælder ligeledes kun i de ældste klasser.
- Den større tilbøjelighed til skoleskift kan ikke forklares af organisatoriske forskelle, såsom at nogle skoler kun har klasser til og med 6. klasse. Den kan heller ikke forklares af, at elever med psykiatriske diagnoser skifter til folkeskolen for at få segregeret specialtilbud.
Det er vigtigt at understrege, at analysen ikke kan belyse årsagen til skoleskift, og at der kan være flere årsager til de observerede mønstre. Det er også vigtigt at påpege, at der er tale om en forholdsvis lille elevgruppe: 320 elever med en psykiatrisk diagnose skifter årligt skole fra en fri grundskole til en folkeskole.
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Debatindlæg
Glem Pythagoras: Det virkelig bekymrende ved PISA kan være noget helt andet
September 2026
Debatindlæg
Flere diagnoser er ikke det samme som flere psykisk syge unge
September 2026
Analyse
Generation Z har lige så stærkt samfundssind som tidligere generationer
September 2026
Analyse
Elever med psykiatriske diagnoser skifter oftere skole fra frie grundskoler
September 2026