Hovedkonklusioner:

• 14 % af eleverne på 636 folkeskoler har længerevarende fravær. Skolerne med den laveste andel har 5 % elever med længerevarende fravær og skolerne med det højeste har 30 %.

• Elevers fravær registreres meget forskelligt fra skole til skole og endda også fra lærer til lærer.

• På samme skole kan lærerne have forskellige forståelser af, om fravær skal være sammenhængende eller gentaget og mønsterpræget for at blive betragtet som længerevarende.

• Forskellen i praksis for registrering af fravær betyder, at data ikke kan sammenlignes fra skole til skole og ikke er anvendeligt til at skabe et nationalt overblik over hvor mange børn der har længerevarende skolefravær.

• En fælles definition af længerevarende skolefravær og en fælles praksis for, hvordan fravær registreres, kan skabe mere retvisende elevfraværsdata, der kan bidrage til at forebygge fravær, før det udvikler sig til længerevarende skolefravær.

Der findes i den danske skoleverden en håndfuld forskellige definitioner af ”længerevarende skolefravær”. Til trods for betydelige variationer fra skole til skole i både definitionen og måden fravær bliver registreret, er der blandt skolefolk enighed om, at det længerevarende skolefravær tog et stort hop op i kølvandet af COVID-19 nedlukningerne . Og ingen kan helt forklare, hvorfor det ikke siden er faldet tilbage til niveauet før pandemien.

En del af stigningen kan skyldes nye regler fra 2020, hvor det blev præciseret, at elever i 7.-10. klasse både skal fraværsregistreres ved dagens start og ved dagens slutning.
Men andelen af langvarigt fravær varierer stort fra skole til skole, så det kan ikke være hele forklaringen.

Betydelige forskelle mellem skoler
Med fraværsdata fra 636 folkeskoler gennem de seneste 13 skoleår, har forskere fra ROCKWOOL Fonden kortlagt forskelle i længerevarende fravær mellem skolerne.

Definitionen af længerevarende fravær for denne beregning er, at eleven i tre sammenhængende måneder har mindst 10 % samlet fravær, dvs. summen af lovligt fravær, ulovligt fravær og sygdom inden for den enkelte måned inden for et skoleår .

Med denne definition har i gennemsnit 14 % af skolernes elever længerevarende fravær over de 13 skoleår. Skolerne med den laveste andel har 5 % elever med længerevarende fravær, og skolerne med det højeste har 30 %.

For at komme tættere på de store forskelle i andelen af elever med længerevarende fravær analyserede forskerne forskelle mellem kommuner og mellem skolerne i den samme kommune over en periode på 13 år.

Forskerne fandt, at 41 % af forskellen i skolernes gennemsnitlige længerevarende fravær ligger imellem kommunerne, mens ca. 59 % af forskellen i skolernes gennemsnitlige længerevarende fravær ligger mellem skolerne i den samme kommune.

Forskelle mellem skoler forklarer altså en større del af ”fraværs-forskellen” end forskelle mellem kommuner.

Det indikerer, at kommunale faktorer som politik og ressourcetildeling til skolerne betyder mindre for forskelle i fravær, mens skolespecifikke forhold som ledelse, medarbejdere, kultur og elevsammensætning spiller en større rolle.

Mange fraværs-dilemmaer
Når en elev ikke møder til undervisning, skal læreren registrere typen af fravær som enten ”sygdom”, ”lovligt fravær”, fx. hvis elevens familie har bedt om fri og har fået det eller ”ulovligt fravær” fx hvis eleven bliver væk fra undervisningen uden at give besked eller have lovlig grund.

Men så enkelt er livet i en skole sjældent – for hvad med en elev med skolevægring, som har fået sit skema reduceret til få timers undervisning om ugen? Eller eleven, der midt på dagen går hjem med ondt i maven? Eller hvad med den elev, der bliver sendt hjem efter en konflikt på skolen?

For at dokumentere den forskel i praksis, der er i skolernes fraværsregistrering  – og for at blive klogere på, hvordan skolerne håndterer de mange fraværs-dilemmaer – interviewede forskerne i efteråret 2024 en række eksperter i fravær. De gennemførte også i 2025 en spørgeundersøgelse med 136 besvarelser fra undervisere på forskellige folkeskoler.

De afholdt også en workshop med 34 ledere og ansatte fra 20 forskellige folkeskoler.

Stor forskel på kvaliteten af fraværsdata
Forskernes ekspertinterviews, spørgeskemaundersøgelse og workshoppen kortlagde, at især tre forhold kan påvirke kvaliteten af skolernes registrering af længerevarende fravær:

• Når lærerne ikke har en fælles forståelse af, hvornår fravær er lovligt, ulovligt eller skyldes sygdom (og hvornår man helt kan udelade at registrere fravær.).

• Når lærerne kun registrerer fravær i første lektion, samt for udskolingselever også i sidste lektion), så der ikke justeres for fravær eller fremmøde i løbet af dagen.

• Når skolelederen på den enkelte skole fastlægger egne retningslinjer for fraværsregistrering, herunder, hvornår skolefravær kan betragtes som længerevarende og bekymrende.

I ROCKWOOL Fondens spørgeskemaundersøgelse svarede halvdelen af respondenterne, at de arbejder på en skole, der har en fælles definition af længerevarende skolefravær. Den anden halvdel svarede enten, at skolen ikke har en fælles definition eller, at de ikke kender til en fælles definition på deres skole.

Case fra workshop: Lærere ville registrere samme elevs fravær helt forskelligt
I workshoppen blev deltagerne bl.a. bedt om at definere længerevarende fravær og blev præsenteret for en række fraværs-cases, hvor de skulle angive, hvordan de hver især ville kategorisere elevens fravær.

Denne undersøgelse viste, at der var stor forskel mellem deltagernes forståelse af, hvornår skolefravær skulle betragtes som længerevarende og bekymrende.

Særligt var der forskellige forståelser af, om fravær skal være sammenhængende eller gentaget og mønsterpræget for at blive betragtet som længerevarende. Dog gav de fleste af deltagerne udtryk for, at dialogen med forældrene er afgørende for vurderingen af fraværet, herunder hvor problematisk, det anses for at være.

På baggrund af workshoppen, blev der udarbejdet en række case-beskrivelser i spørgeskemaundersøgelsen, som lærerne på skolerne blev bedt om at forholde sig til.

Besvarelserne på case-beskrivelserne kortlagde også tydelige forskelle i hvordan og hvorvidt, underviserne registrerer længerevarende skolefravær, selvom der er tale om den samme situation:

Fx angav 14%, at de ville registrere en elev, som har været væk fra skole i et halvt år og venter på en udredning hos psykolog, som ”lovligt fraværende”. 13% ville registrere det som ”ulovligt fravær”, 27% registrerede det som ”sygdom”, 9% ville slet ikke registrere noget og 38% ville angive en anden forklaring, fx hvis den pågældende undervisers skole har en særlig fraværskategori for elever i den situation.

Stor usikkerhed om fraværstal
Forskellene mellem både skolers og læreres praksis for registrering af længerevarende skolefravær kan altså forklare en markant del af forskellene mellem de enkelte skoler.

Det betyder, at der er stor usikkerhed om udviklingen i længerevarende skolefravær.

De seneste års stigning i fravær kan dermed både afspejle en faktisk stigning i fravær og effekten af de nye lovbestemte ændringer i fraværsregistrering. Men  person- og skoleafhængige ændringer – fx. at en ny skoleleder sætter fokus på registreringspraksis eller udskiftning i lærerstaben – kan også spille ind.

Selvom meget tyder på, at vi har et stigende problem med skolefravær i de danske folkeskoler, er det med de eksisterende data vanskeligt at sige noget om det faktiske omfang og den faktiske udvikling.

En fælles definition af længerevarende skolefravær og en fælles fraværsregistreringspraksis. kan bidrage til mere retvisende elevfraværsdata. Det kan samtidig understøtte skolernes praksis i at opspore og potentielt forebygge fravær, før det udvikler sig til længerevarende skolefravær.

Fakta om forskningsprojektet: Fraværsregistrering i praksis

Forskere:
Peter Rohde Skov, forsker, ROCKWOOL Fonden
Julie Schneekloth Friis Nielsen, analytiker ROCKWOOL Fonden
Asta Løgtved, studentermedarbejder, ROCKWOOL Fonden
Jonas Christensen, studentermedarbejder, ROCKWOOL Fonden

Gå til forskningsrapporten: Fraværsregistrering i praksis

Data:

• Indsigter fra workshop i okt. 2024 med 34 deltagere (skoleledere, undervisere og pædagoger) fra 20 folkeskoler
• Spørgeskemaundersøgelse med 120 besvarelser fra undervisere på folkeskoler, indsamlet i april til juni 2025.
• Fraværsdata som opgjort hos Styrelsen for IT og Læring (STIL) for 636 folkeskoler i skoleårene 2011/2012-2023/2024 (alle skolerne er almene folkeskoler, dvs. ikke specialskoler.)
• Forskerne har analyseret forskelle i længerevarende fravær A) mellem kommuner og B) mellem skolerne i den samme kommune over en periode på 13 år. Her fandt de, at der er større forskel på elevernes fravær i skolerne indenfor den samme kommune end fra kommune til kommune. Det indikerer, at kommunale faktorer som politik og ressourcetildeling til skolerne betyder mindre for forskelle i fravær, mens skolespecifikke forhold som ledelse, medarbejdere, kultur og elevsammensætning spiller en større rolle.