Ifølge regeringsgrundlaget bør flere unge vælge erhvervsskolerne (EUD) frem for det almene gymnasium. Regeringen overvejer i den forbindelse at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser.^[1]
Et helt centralt spørgsmål er derfor, hvor stærk sammenhængen er mellem optaget på erhvervsskolerne og optaget på de gymnasiale uddannelser.

Med andre ord: I hvilket omfang kan et lavere optag på de gymnasiale uddannelser forventes at lede til øget optag på erhvervsuddannelserne?

I denne analyse kaster vi lys på denne sammenhæng ved at undersøge ændringer i studievalg ved indførs-len af det nuværende adgangskrav på de gymnasiale uddannelser i 2019.
I analysen forsøger vi altså at sætte tal på, hvor i uddannelsessystemet de elever, der formodentlig ellers ville have gået på en gymnasial uddannelse, i stedet endte året efter færdiggjort grundskole.^[2]
Analysen viser, at indførslen af det nuværende adgangskrav i 2019 medførte et fald i optaget på de gymna-siale uddannelser. Faldet blev dog kun i beskedent omfang modsvaret af en stigning i optaget på erhvervsuddannelserne.

Herudover blev reduktionen i optaget på de gymnasiale uddannelser modsvaret af en stigning i optaget på Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og på HF.
Tidligere erfaringer med skærpede adgangskrav giver således ikke anledning til i fremtiden at forvente en én-til-én-sammenhæng mellem gymnasieoptaget og optaget på erhvervsskolerne.
Sammenhængen fra det skærpede adgangskrav i 2019 viste, at for hver 100 elever, som ellers ville have valgt gymnasiet, startede omkring 30 i stedet direkte på en erhvervsskole.
Omfanget af den endelige sammenhæng mellem optag på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale ud-dannelser vil dog afhænge af, hvor mange der vælger en erhvervsuddannelse efter et FGU-forløb.
Til sidst i analysen foretager vi et skøn, hvor vi medregner optag på en erhvervsskole efter et toårigt FGU-forløb.
Vores højeste skøn for det samlede optag på erhvervsuddannelserne tilsiger, at omkring halvdelen af dem, der ellers ville have valgt gymnasiet, ender med optag på en erhvervsuddannelse.

Optag på erhvervsuddannelser efter indførslen af nuværende adgangskrav på gymnasiale uddannelser

De adgangskrav, der gælder i dag, indførtes i 2019, hvor kravet om et karaktergennemsnit på 5,0 for at opnå retskrav på en gymnasial uddannelse erstattede et adgangskrav på 4,0.^[3]
Det er dog muligt at blive optaget på en gymnasial uddannelse uden at leve op til karakterkravet på 5,0, hvis man i stedet opfylder nogle øvrige betingelser.^[4]
For personer, hvis karakterer ikke levede op til de adgangskrav, som blev indført i 2019, viser figur 1.a. optag på enten en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse i året efter færdiggjort grundskole.
Figuren viser, at indførslen af det nuværende adgangskrav i 2019 forventeligt sænkede andelen af elever, der i det efterfølgende år var optaget på en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX).^[5]
Figur 1.b. viser den samme udvikling, opgjort som afvigelse fra trenden i perioden 2016-2018, og tager dermed højde for de igangværende tendenser i optag på gymnasium og erhvervsskole.
Figuren viser, at andelen optaget på en gymnasial uddannelse faldt med 6 procentpoint efter indførslen af de nuværende adgangskrav, mens andelen på erhvervsuddannelser steg med 1-2 procentpoint. Udviklingen i Figur 1.b. peger således på, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af nedgangen i optaget på de gymnasiale uddannelser blev modsvaret af en stigning i optaget på erhvervsuddannelserne. Eller med andre ord, at omkring hver tredje til hver fjerde elev med under 5,0 i gennemsnit, der på grund
af skærpede adgangskrav ikke blev optaget på en gymnasial uddannelse, i stedet blev optaget på en erhvervsuddannelse.

Øvrigt uddannelsesoptag efter indførslen af nuværende adgangskrav på gymnasiale uddannelser

Som udviklingen i Figur 1.b. illustrerede, blev faldet i optaget på de gymnasiale uddannelser fra 2019 altså ikke modsvaret af en tilsvarende stigning i optaget på erhvervsuddannelserne.
Spørgsmålet er derfor, hvor i uddannelsessystemet de resterende unge, der ikke blev optaget på en gymnasial uddannelse, i stedet befandt sig året efter færdiggjort grundskole.
Figur 2.a. viser udviklingen i de resterende kategorier: ”HF”, ”FGU mm.” og ”Ingen uddannelse”. Figur 2.b. viser igen samme udvikling, bare opgjort som afvigelse fra udviklingen i trenden fra 2016-2018.
Som figur 2.b. viser, gav skærpelsen af adgangskravet i 2019 også anledning til en mindre stigning i optaget på HF, som steg med 1-2 procentpoint.
Adgangskravet gav imidlertid ikke anledning til en stigning i andelen, der ikke var i gang med en uddannelse året efter. Tværtimod faldt denne andel brat (Figur 2.b).
Faldet i andelen uden igangværende uddannelse skal dog ses i sammenhæng med en markant stigning i andelen, der var optaget på andre ordninger (”FGU mm.”), herunder særligt FGU, som startede i 2019.

Figur 2.b. illustrerer, at den markante stigning i ”FGU mm.” på 11-12 procentpoint ikke alene kan tilskrives faldet i andelen uden igangværende uddannelse, der faldt 8-9 procentpoint. Den mest oplagte forklaring er således, at den resterende stigning i andelen på ”FGU mm.” kan tilskrives faldet i andelen optaget på en gymnasial uddannelse.

FGU-forløb for elever med mellem 4,0 og 5,0 i karaktergennemsnit

I 2019 var det for første gang muligt at blive optaget på den Forberedende Grunduddannelse (FGU), der er målrettet unge under 25 år uden ungdomsuddannelse, som ikke føler sig klar eller ikke er kvalificerede til at påbegynde ungdomsuddannelse.
Uddannelsen varer maksimalt to år, og man kan optages, hvis en vejleder i kommunen godkender forløbet. Blandt elever, der færdiggjorde grundskolen i 2019 med over 4,0, men under 5,0 i karaktergennemsnit, var omkring 430 optaget på et FGU-forløb i 2020.
Heraf fuldførte 40 procent ikke forløbet inden for to år. Af de 60 procent, der fuldførte, blev knap to tredjedele efterfølgende optaget på en erhvervsuddannelse.
Denne andel bruger vi i det følgende til at opstille det højest mulige skøn for andelen, der endte med optag på en erhvervsuddannelse, som følge af indførslen af karakterkravet i 2019.
Dette ”højest mulige skøn” beregnes under antagelsen, at alle, der blev optaget på FGU, men ellers ville have været optaget på en gymnasial uddannelse, var blandt de 60 procent, der fuldførte FGU-forløbet.
I dette tilfælde ville knap halvdelen af alle personer, som formodes at ville have valgt en gymnasial uddannelse i fraværet af skærpede adgangskrav, ende med optag på en erhvervsuddannelse.
Af denne gruppe ville omkring 60 procent således optages direkte på en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse, men de resterende omkring 40 procent ville optages efter et indledende toårigt FGU-forløb.
Ifølge dette skøn var det således op til hver anden elev, der ellers ville have valgt gymnasiet, der i sidste ende endte med optag på en erhvervsuddannelse.

Konklusion

Denne analyse beskriver først og fremmest den direkte sammenhæng mellem indførslen af det nuværende adgangskrav i 2019 og optaget på en erhvervsuddannelse.
Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de elever, der formodes at ville være startet på en gymnasial uddannelse uden adgangskravet fra 2019, blev optaget på en erhvervsuddannelse året efter færdiggjort grundskole.
Erfaringer fra indførslen af de nuværende adgangskrav fra 2019 peger altså ikke på en meget tæt direkte sammenhæng mellem lavere optag på de gymnasiale uddannelser og optaget på erhvervsuddannelserne, selvom det i nogen grad flyttede elever fra de gymnasiale uddannelser til EUD.
I det omfang øget FGU-optag medfører øget erhvervsuddannelsesoptag, kan adgangskravet dog have øget det samlede optag på erhvervsuddannelse mere, end den direkte sammenhæng indikerer: Medregnes den indirekte effekt af optag på erhvervsuddannelse, dvs. optag på erhvervsuddannelse efter et toårigt FGU-forløb, tilsiger det højeste skøn for det samlede optag på erhvervsuddannelser, at omkring halvdelen ville optages på en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.

Noter:

[1] Vi har tidligere analyseret, hvad nye karakterkrav for optagelse på en gymnasial uddannelse kan forventes at betyde for hhv. optag, elevsammensætning, frafald og karaktergennemsnit på de gymnasiale uddannelser: https://rockwoolfonden.dk/udgiv-elser/konsekvenserne-af-skaerpede-karakterkrav-for-adgang-til-de-gymnasiale-uddannelser/.

[2] Det skal understreges, at analysen er forbundet med usikkerhed. Analysen er desuden alene tiltænkt formålet at vurdere om-fanget af en hidtil ukendt sammenhæng mellem optag på erhvervsuddannelserne og optag på de gymnasiale uddannelser. Da denne vurdering er foretaget på baggrund af tidligere begivenheder, tjener analysen alene som indikation for konsekvenserne af fremtidige ændringer og vil ikke nødvendigvis være retvisende for konsekvenserne af indførslen af andre adgangskrav, som omfatter andre målgrupper.

[3] For at blive optaget på en gymnasial uddannelse skal man være erklæret uddannelsesparat, hvilket forudsætter et gen-nemsnit i standpunktskarakter på mindst 5,0. Dette gennemsnit skal desuden genbekræftes ved folkeskolens adgangsprøve.

[4] Hvis en elev ikke bliver erklæret uddannelsesparat, kan de stadig optages på en gymnasial uddannelse, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 6,0 til de lovbundne prøver. Tilsvarende kan kravet om at opnå 5,0 til de lovbundne prøver justeres ned til 3,0, hvis elevens karakterer til disse prøver var lavere end deres standpunktskarakter. Dette krav kan yderligere sænkes til 2,0 efter gennemførelse af en samtale med rektor.

[5] Bemærk at andelen ikke faldt til nul på grund af muligheden for optagelse på gymnasiet gennem optagelsesprøve, hvis man ikke lever op til adgangskravene.

[6] Opdelingen er mulig under antagelsen, at faldet i ”Ingen uddannelse” (Figur 2.b.) skyldes stigningen i ”FGU mm.”.

[7] Selvom optaget på en gymnasial uddannelse i 2019 blev mere end halveret blandt elever med under 4,0 i karaktergennemsnit, var optaget i denne gruppe i udgangspunktet lavt (2,5 procent i 2018).

[8] Her antager vi igen, at fald i kategorien ”Ingen uddannelse” modsvares af en stigning i ”FGU mm.”.