Den lokale efterspørgsel efter arbejdskraft er helt afgørende, hvis man skal øge mulighederne for beskæftigelse via reformer, der sigter mod at tilskynde til arbejde. Det er konklusionen i et nyt studie af professor Christian Dustmann samt forskningsprofessorerne Rasmus Landersø og Lars Højsgaard Andersen fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Studiet er det første af sin art og er baseret på en dybdegående analyse af Starthjælpsreformen fra 2002, som sænkede ydelserne til nyankomne flygtninge for ”at tilskynde dem til beskæftigelse og selvforsørgelse”.

Flygtninge kom i højere grad i beskæftigelse efter reformen, hvis de var bosat i kommuner med høj efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft, end hvis de var bosat i kommuner med lav efterspørgsel.

Figur 1 opsummerer effekterne af Starthjælpsreformen på mandlige flygtninges beskæftigelse de første 10 år i Danmark, alt efter om de var bosat i kommuner med
høj eller lav efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Figuren fokuserer på mænd, fordi reformen ikke havde nævneværdig effekt på kvinders beskæftigelse.

Figuren viser, at reformen fik flere flygtninge i beskæftigelse på kort sigt uanset efterspørgslen i kommunen.

Figur 1. Effekt af Starthjælpsreformen på andelen af flygtninge med beskæftigelse 

Note: Figuren viser Starthjælpsreformens effekt på andelen af mandlige flygtninge i beskæftigelse alt efter tid siden opholdstilladelse (vandrette akse), og om personen var bosat i et område med høj efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft (grå linje) eller lav efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft (orange linje). Forskellene mellem effekter i områder med hhv. høj og lav efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft er samlet set signifikant forskellige fra 0 igennem hele perioden.

Effekten forsvandt dog hurtigt i områder med lav efterspørgsel, men bestod i minimum fem år i områder med høj efterspørgsel. Selvom den økonomiske tilskyndelse
til at finde beskæftigelse var ens i områderne, betød denne forskel, at flygtninge, der var bosat i områder med høj efterspørgsel, i gennemsnit var i beskæftigelse i godt et
halvt år mere i løbet af de første fem år i landet. Figuren viser, at reformen fik flere flygtninge i beskæftigelse på kort sigt uanset efterspørgslen i kommunen. ”Selvom studiet handler om Starthjælpsreformen fra 2002, understreger resultaterne en langt mere generel pointe omkring beskæftigelsespolitik. Effekterne af tiltag, som tilskynder en given målgruppe til arbejde, afhænger af efterspørgslen efter den pågældende gruppes færdigheder. Og det er faktisk første gang, et studie kan påvise denne årsagssammenhæng,” udtaler forskningsprofessor Rasmus Landersø.