Hovedresultater:

• Flere arbejdsløse flygtninge får job, når de bliver tildelt en bolig nær virksomheder, der betaler relativt høje lønninger til de ansatte OG i forvejen beskæftiger personer med samme etniske baggrund som flygtningene selv (landsmænd).

• Det er ikke tilstrækkeligt blot at tildele flygtninge en bolig i nærheden af virksomheder, som betaler høje lønninger. Resultaterne viser, at flere arbejdsløse flygtninge kommer i arbejde, når de bosættes nær andre fra deres hjemland, som allerede har job hos disse lokale virksomheder.

Over 155.000 flygtninge fik i perioden 1984-2019 asyl i Danmark, og der har de seneste årtier været politiske målsætninger om, at herboende flygtninge skal have job og bidrage til deres egen og familiens forsørgelse.
Beskæftigelsen for flygtninge har i perioden været svagt stigende – selvom den stadig varierer meget afhængigt af køn og oprindelsesland.
Blandt flygtningemænd (18-55 år) var den gennemsnitlige beskæftigelse i 2022 knap 60%, mens den for flygtningekvinder var lige under 40%.

Flygtninges beskæftigelse ligger altså stadig markant under niveauet for personer med dansk oprindelse og også under mange andre indvandrergrupper. Men beskæftigelsen er 5 % højere for flygtninge, som er bosat nær virksomheder, hvor andre flygtninge fra samme land i forvejen har gode job.

Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden, der følger beskæftigelse og lønniveau for 15.,578 flygtninge mellem 18-55 år, der fik asyl i Danmark fra 1986-1998.
Her har forskerne via registerdata fulgt, i hvor høj grad flygtninge får job og stiger i løn, når de bosættes i områder med forskellige jobmuligheder.

For hver virksomhed har forskerne undersøgt, om flygtningenes beskæftigelse (dvs. om de får og forbliver i arbejde). afhænger af ”kvaliteten” af jobs i nærområdet. Job-kvalitet er målt ved at beregne den gennemsnitlige løn for alle ansatte på hver virksomhed i lokalområdet. Forskerne har her taget højde for, at nogle af flygtningene har mere uddannelse og arbejdserfaring end andre.

”Landsmands-effekten” slår til
Resultaterne dokumenterer, at flygtninge oftere bliver ansat, hvis de efter ankomsten til Danmark er blevet tildelt en bolig, nær virksomheder, som betaler de ansatte forholdsvis gode lønninger, og hvor der i forvejen arbejder personer fra samme oprindelsesland.
Studiet kortlægger ikke præcist, om det er direkte anbefalinger fra udlændinge, der allerede er ansat, der skaffer de nye flygtninge i job. Eller om det er mere indirekte forhold, fx det at kende personer med egen etnicitet, der er i arbejde, eller arbejdsgivernes præference for at ansætte flygtninge fra bestemte lande, der spiller ind. Den øgede beskæftigelse kan være en kombination af flere ting.

Semi-tilfældig fordeling
I dag fordeles langt hovedparten af de nytilkomne flygtninge i praksis rundt om i landet efter et semitilfældigt system: Kommunerne tildeles hvert år en kvote af flygtninge og modtager herefter flygtninge, indtil kvoten er fuld.

Kommunerne tilbyder flygtningene en bolig, og her bliver de i høj grad boende. Seks ud af ti flygtningefamilier bor fx stadig i samme kommune otte år efter, de har fået asyl i Danmark.

Netop den semi-tilfældige fordeling af flygtninge har gjort det muligt for forskerne at undersøge, hvordan nærheden til forskellige typer virksomheder med forskellige typer af ansatte påvirker flygtninges beskæftigelse.
Formålet med at sprede flygtninge ud til forskellige kommuner er at sikre en lige fordeling af flygtninge på tværs af landet – men det kan i praksis betyde, at både flygtninge og virksomheder går glip af den ekstra beskæftigelse, der kan komme af ”landsmands-effekten.”

Relevans for dansk integrationspolitik
Forskningsstudiet peger på, at den lave beskæftigelse blandt flygtninge evt. kan øges, hvis flygtninge i højere grad matches med områder i Danmark, hvor relevante virksomheder allerede har erfaring med at ansætte personer fra samme oprindelsesland.
Hvor tidligere forskning indenfor flygtninges beskæftigelse primært har fokuseret på flygtninges incitamenter og kvalifikationer – fx effekten af lavere overførselsindkomster eller sprogundervisning – så peger resultaterne af dette studie på, at lokale virksomheders rekrutteringsmønstre også kan være en del af forklaringen på forskelle i flygtninges beskæftigelse.

Forskerne har gennemført omfattende tests af data for at isolere betydningen af virksomhedernes rekrutteringsmønstre og den løn, som flygtningenes landsmænd modtager. Metoden giver stærke indikationer, men kan ikke fuldstændigt udelukke, at andre forhold, som fx lokalbefolkningens uddannelsesniveau eller kriminalitet også spiller en rolle i forhold til flygtningenes beskæftigelse.

FAKTA om forskningsstudiet:  Employers and Refugee Economic Integration: The Effect of Early Employer Quality

Forskere:
• Emil A. L. Simonsen, Ph.D.-forsker ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet
• Alessandro Caiumi, Ph.D.-forsker, UC Davis, USA

Data
• Registerdata for 15.578 tusind flygtninge i alderen 18-55 år, der fik asyl i Danmark mellem 1986 – 1998