Økonomi & Politik
Befolkningsaldring og sundhedsudgifter i Danmark
I løbet af de sidste 50 år har sundhedsudgifter udgjort en stigende andel af det globale forbrug, samtidig med at levetiden har været støt stigende, hvilket har vakt bekymring blandt økonomer, politikere og beslutningstagere.
Denne artikel undersøger forskningen i aldersrelaterede sundhedsudgifter og de faktorer, der påvirker denne udvikling.
Da sundhedsudgifter primært er koncentreret i de sidste leveår, fører befolkningsaldring ikke nødvendigvis til en betydelig stigning i udgifterne. Undtagelsen er dog plejeudgifter, som stiger med alderen. Derudover viser litteraturen, at medicinsk teknologi og praksis, som især gavner ældre, også presser omkostningerne op.
Trods bekymringer om stigende sundhedsudgifter i en aldrende befolkning er situationen i Danmark mindre alarmerende. Effektiv forvaltning af det danske sygesikringssystem og Finansministeriets årvågenhed har, bortset fra en midlertidig stigning under covid-19-pandemien, holdt sundhedsudgifterne stabile som en andel af bruttonationalproduktet.
Relaterede udgivelser

Vidensoverblik
Mange flere +80-årige får ikke sundhedsbudgettet til at eksplodere – men ældrepleje bliver dyrt for kommunerne
Gå til vidensoverblikketSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne

Vidensoverblik
Mange flere +80-årige får ikke sundhedsbudgettet til at eksplodere – men ældrepleje bliver dyrt for kommunerne
Januar 2025

Forskningsrapport
De danske kommuners service og produktivitet 2009-21
December 2024

Debatindlæg
Unges mistrivsel skal tages alvorligt – men ikke overdrives
December 2024

Forskningsrapport
Efficiency in Danish Local Governments What Sets the Best Apart
November 2024