Økonomi & Politik
Befolkningsaldring og sundhedsudgifter i Danmark
I løbet af de sidste 50 år har sundhedsudgifter udgjort en stigende andel af det globale forbrug, samtidig med at levetiden har været støt stigende, hvilket har vakt bekymring blandt økonomer, politikere og beslutningstagere.
Denne artikel undersøger forskningen i aldersrelaterede sundhedsudgifter og de faktorer, der påvirker denne udvikling.
Da sundhedsudgifter primært er koncentreret i de sidste leveår, fører befolkningsaldring ikke nødvendigvis til en betydelig stigning i udgifterne. Undtagelsen er dog plejeudgifter, som stiger med alderen. Derudover viser litteraturen, at medicinsk teknologi og praksis, som især gavner ældre, også presser omkostningerne op.
Trods bekymringer om stigende sundhedsudgifter i en aldrende befolkning er situationen i Danmark mindre alarmerende. Effektiv forvaltning af det danske sygesikringssystem og Finansministeriets årvågenhed har, bortset fra en midlertidig stigning under covid-19-pandemien, holdt sundhedsudgifterne stabile som en andel af bruttonationalproduktet.
Relaterede udgivelser
Vidensoverblik
Mange flere +80-årige får ikke sundhedsbudgettet til at eksplodere – men ældrepleje bliver dyrt for kommunerne
Gå til vidensoverblikketSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskningsrapport
Regional Inequalities in Physical Aging in Denmark, 2010-2021
Marts 2026
Vidensoverblik
Danskerne lever flere år med godt fysisk helbred – men ikke i Nordjylland
Marts 2026
Podcast
NExTWORK evalueret: Giver udsatte unge arbejdsidentitet og bedre trivsel – og højere løn
Marts 2026
Forskningsrapport
PTSD and refugees’ underemployment: Evidence from displaced Ukrainians
Februar 2026