Økonomi & Politik
Befolkningsaldring og sundhedsudgifter i Danmark
I løbet af de sidste 50 år har sundhedsudgifter udgjort en stigende andel af det globale forbrug, samtidig med at levetiden har været støt stigende, hvilket har vakt bekymring blandt økonomer, politikere og beslutningstagere.
Denne artikel undersøger forskningen i aldersrelaterede sundhedsudgifter og de faktorer, der påvirker denne udvikling.
Da sundhedsudgifter primært er koncentreret i de sidste leveår, fører befolkningsaldring ikke nødvendigvis til en betydelig stigning i udgifterne. Undtagelsen er dog plejeudgifter, som stiger med alderen. Derudover viser litteraturen, at medicinsk teknologi og praksis, som især gavner ældre, også presser omkostningerne op.
Trods bekymringer om stigende sundhedsudgifter i en aldrende befolkning er situationen i Danmark mindre alarmerende. Effektiv forvaltning af det danske sygesikringssystem og Finansministeriets årvågenhed har, bortset fra en midlertidig stigning under covid-19-pandemien, holdt sundhedsudgifterne stabile som en andel af bruttonationalproduktet.
Relaterede udgivelser
Vidensoverblik
Mange flere +80-årige får ikke sundhedsbudgettet til at eksplodere – men ældrepleje bliver dyrt for kommunerne
Gå til vidensoverblikketSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskningsrapport
PTSD and refugees’ underemployment: Evidence from displaced Ukrainians
Februar 2026
Forskningsrapport
Global wellbeing and need satisfaction across domains: Which domain and need matters the most – and for whom?
Februar 2026
Forskningsrapport
PTSD and suPAR: A multicohort investigation of chronic inflammation
Februar 2026
Vidensoverblik
PTSD hænger ofte sammen med langvarig betændelse i kroppen
Februar 2026