En analyse fra Dansk Erhverv, der for nylig blev omtalt her i avisen, viser, at unges omveje i uddannelsessystemet koster knap 20 mia. kr. hvert år. Det illustrative eksempel er den faglærte, der først har gået i gymnasiet, hvilket sådan set ikke er nødvendigt for at blive faglært. Dansk Erhverv mener derfor, det vil give store offentlige besparelser, hvis vi reducerer omvejene. Men de unges omveje er svære at styre, og det er ikke oplagt, at en reduktion af de unges omveje vil give en besparelse.

For det første bliver det kun til en besparelse, hvis omvejene kan fjernes uden andre konsekvenser. Eller med andre ord, at de unge kunne have færdiggjort deres endelige uddannelse uden omveje. Derfor er det værd at kigge på, hvor potentialet for en reduktion ligger.

Som Dansk Erhvervs analyse viser, er det på erhvervsuddannelserne, at omvejene er længst. Men det kan der være naturlige årsager til, da erhvervsuddannelserne har en overrepræsentation af unge, der klarer sig dårligt i folkeskolen. Det er samtidig også på erhvervsuddannelserne, at frafaldet er størst. Det er derfor forventeligt, at det er en gruppe, der har brug for flere erfaringer og eventuelle omvalg.

For det andet er det måske netop omvejene, der giver erfaring til at finde den rette hylde og bidrager til, at flere unge f.eks. ender som faglærte. Omvejene kan også bidrage til, at de unge opnår læring. Omvejene kan altså have gevinster, som skal holdes op imod omkostningerne.

For det tredje er unges uddannelsesvalg svære at styre. Dansk Erhverv foreslår, at omvejene kan reduceres ved at indføre et karakterkrav på 6 til gymnasiet.

Men en analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at der kun var et begrænset ekstra optag på erhvervsuddannelserne, da man indførte det nuværende karakterkrav på 5 på gymnasierne. Vi har også andre erfaringer med forsøg på at reducere uddannelsesomvejene. Gennem bl.a. fremdrift- og SU-reform er det f.eks. lykkedes at nedbringe forsinkelser på de lange videregående uddannelser. Men samtidig er frafaldet forblevet højt, og andelen af unge, der tager et eller flere sabbatår, er steget, lige siden fremdriftsreformen blev indført. Det har derfor åbnet andre omveje og forsinket kandidaternes indtræden på arbejdsmarkedet.

Hvis man politisk begrænser muligheden for omveje yderligere, vil de unge sandsynligvis benytte sig af andre ”veje” for at forfølge deres mål. En analyse viser, at de fleste unge i sidste ende træffer gode uddannelsesvalg: Unge, der færdiggør en gymnasial uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, end hvis de havde gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, men det omvendte gælder også.

Hvis man kan hjælpe unge til at træffe bedre uddannelsesvalg, så bør vi gøre det. Men sporene fra tidligere erfaringer på at styre unges ”omveje” viser, at det ikke altid er det ønskede, der opnås. Samtidig forekommer det ensidigt at betragte omveje som en ren udgift, der ingen værdi har.