Ulighed i uddannelse skyldes i højere grad ulighed i bløde færdigheder og ikke kun intelligens

Vidensoverblik

Juli 2024

Eksternt bedømt

Har man arvet sine forældres høje intelligens, står man stærkere i uddannelsessystemet. Men det er ikke længere nok. De seneste årtier er bløde færdigheder som fx selvtillid, samarbejdsevner og oplevelsen af tilstrækkelighed blevet vigtigere, hvis man vil færdiggøre en videregående uddannelse. Og hvor gode bløde færdigheder man har, afhænger også af forældrenes uddannelsesniveau. Det kan forklare, hvorfor uligheden i uddannelse er vokset.

Download vidensoverblik

Tidligere resultater fra ROCKWOOL Fonden har vist, at sammenhængen mellem forældres og børns uddannelse (social arv i uddannelse) er steget markant blandt årgange født i 1970’erne og 1980’erne; en udvikling der primært kan tilskrives stigende ulighed på de mellemlange og lange videregående uddannelser. Dog viste resultaterne ikke, hvorfor den sociale arv i uddannelse er steget.

Nu viser ny forskning, at sammenhængen mellem uddannelse og færdigheder har ændret sig over en 40-årig periode fra årgange født i midten af 1950’erne til årgange født i midten af 1990’erne. Der fokuseres på to typer af færdigheder: intelligens og socio-emotionelle færdigheder.

Figur 1 viser sammenhængen mellem forældres uddannelseslængde, og om børnene opnår et bestemt uddan- nelsestrin (fx en ungdomsuddannelse), når der kontrolleres for forskelle i børnenes intelligens som 18-årige. Figuren viser resultaterne for årgange født i 1958 og 1989.

Blandt begge årgange kunne næsten hele sammenhængen mellem forældres uddannelse, og om børnene fuldførte 9. klasse, forklares af forskelle i intelligens på tværs af familiebaggrund. Men på højere uddannelsestrin spiller andre faktorer end intelligens en større rolle i den sociale arv i uddannelse. Fx ville to børn, hvor forældrenes uddannelseslængde adskilte sig med et år, opleve en forskel i sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse med ca. 2,5 procentpoint, selv når der samtidig er taget højde for forskelle i intelligens på tværs af familiebaggrund.

Figur 1 viser samtidig en stigende sammenhæng mellem børns og forældres uddannelse, der ikke handler om forskelle i intelligens, når det kommer til gymnasiale, videregående og universitetsuddannelser. Med andre ord er fuldførelse af nogle typer af uddannelser blevet stærkere knyttet til ulighed i andre typer af færdigheder end intelligens. Fx ville to børn født i 1958, hvor forældrenes uddannelseslængde adskilte sig med et år, opleve en forskel i sandsynligheden for at fuldføre en videregående uddannelse med ca. 2 procentpoint, hvis der også tages højde for forskelle i intelligens på tværs af familiebaggrund. For to børn født i 1989 er den tilsvarende forskel mere end fordoblet til omkring 5,5 procentpoint.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem, om børnene i 1958 og 1989 årgangene har fuldført et specifikt uddannelsestrin og deres forældres uddannelseslængde (målt i års uddannelse), når der kontrolleres for forskelle i børnenes intelligens målt som 18-årige. Resultaterne viser, hvor meget af den sociale arv i uddannelse, der ikke er relateret til forskelle i børnenes intelligens alt efter deres familiebaggrund.

Figur 2 viser korrelationen mellem hhv. intelligens og socio-emotionelle færdigheder, og forældres uddannelseslængde for årgange født i 1954 og 1995.

Forældres uddannelse er relateret til intelligens med korrelationer på omkring 0.30 for årgange født i både midten af 1950’erne og midten af 1990’erne. Derimod har sociale færdigheder ændret karakter. Hvor de tidligere ikke adskilte sig markant alt efter familiebaggrund, ses der også forskelle i sociale færdigheder på tværs af foræl- dres uddannelsesniveau blandt de senere årgange.

Note: Figuren viser korrelationen mellem forældres uddannelse (målt som års uddannelse for den forælder med den højeste uddannelse) og deres børns intelligens og socio-emotionelle færdigheder for børn født i hhv. midten af 1950’erne og midten af 1990’erne.

Samtidig er sammenhængen mellem socio-emotionelle færdigheder og egen uddannelse steget markant over de seneste årtier, hvilket figur 3 illustrerer. Panel A viser sammenhængene mellem, om man har opnået en gymnasial uddannelse eller ej og de to typer af færdigheder. Blandt årgange født i miden af 1950’erne var en gymnasial uddannelse stærkt relateret til intelligens med en korrelation på omkring 0.36. For årgange født i midten af 1990’erne er dette faldet med ca. 30% til en korrelation på 0.25. Men samtidig er sammenhængen mellem gymnasial uddannelse og sociale færdigheder næsten fordoblet fra en korrelation omkring 0.07 til 0.14.

Panel B i figur 3 viser korrelationerne mellem opnåelse af en videregående uddannelse og hhv. intelligens og socio-emotionelle færdigheder. Mens sammenhængen med intelligens er uændret fra 1954 til 1995-årgangen med korrelationer omkring 0.35, er der en stigning i sammen- hængen med socio-emotionelle færdigheder.

Note: Figuren viser korrelationen mellem intelligens og socio-emotionelle færdigheder, og om man har opnået en gymnasial uddannelse (figur 2A) og en videregående uddannelse (figur 2B) for årgange født i hhv. midten af 1950’erne og midten af 1990’erne.

Om studiet

Data for socio-emotionelle færdigheder er baseret på Ung- domsforløbsundersøgelsen og Børneforløbsundersøgelsen, der følger årgange født i hhv. 1954 og 1995. Data for intelligens er baseret på tests fra session for årgange født i hhv. 1958 og 1995 (her fokuseres ikke på 1955-årgangen, da der ikke kan etableres et fyldestgørende match mellem forældre og børn født før 1957). Rosenbergs self-esteem scale måler selvværd og selvtillid i hverdagen og omkring egne færdigheder.

Intelligens måles som testscoren fra Børge Priens Prøve (BPP) taget af 18-årige mænd ved session. BPP tester evnen til at ræsonnere logisk, at ræsonnere abstrakt, sproglige færdig- heder, numeriske færdigheder og rummelige færdigheder. Korrelationen mellem BPP-scorer og IQ er 0.82.

Tabel 1 viser, hvordan forskellige mål for socio-emotionelle færdigheder korrelerer med at opnå hhv. en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse. Af de seks forskellige mål er Rosenbergs self-esteem scale stærkest relateret til begge uddannelsesniveauer. Samvittighedsfuldhed og samarbejdsvillighed er også korreleret med at opnå en videregående uddannelse i nogen grad.

Note: Tabellen viser korrelationerne mellem hhv. Rosenbergs self-esteem scale og Big-5 karaktertræk, og om individet har gennemført en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse. Data er baseret på Børneforløbsundersøgelsen.