Det er væsentligt at fremhæve, at gruppen af arbejdsmigranter i gennemsnit klarer sig godt på arbejdsmarkedet, og at deres børn også klarer sig godt i skolen. Men det gælder ikke alle. Og for nogle grupper – særligt personer fra Østeuropa og lande uden for EU – er der behov for investeringer f.eks. i efteruddannelse og danskkundskaber. At sådanne investeringer er givet godt ud for de indvandrere, der bliver i Danmark, ved vi, fordi vores undersøgelser viser, at den udenlandske arbejdskrafts kompetencer ikke udnyttes fuldt. Faktisk har arbejdsmigranter oftere et væsentligt lavere lønniveau end danskere med samme køn, alder og uddannelsesniveau, hvilket bl.a. afspejler, at de ofte arbejder i job, der kræver et lavere uddannelsesniveau end det, de har med sig. Lønforskellen løber i gennemsnit op i mere end 100.000 kr. årligt i en årrække i årene efter ankomst til Danmark, og den er særlig stor for arbejdsmigranter fra Østeuropa og fra lande uden for EU.

Der kan være flere årsager til, at en dansk arbejdsgiver ikke ansætter en indvandrer i et job, der svarer til indvandrerens uddannelsesniveau og dertilhørende høje løn. En årsag er, at mange job kræver samarbejds- og kommunikationsevner på dansk, og at indvandreren ikke kan tilstrækkeligt dansk. Ny forskning viser, at bedre sprogkundskaber øger chancen for at få et jobtilbud for personer med samme faglige kompetencer og mindsker andelen, der ikke udnytter deres kvalifikationer. Vi ved også, at deltagelse i sprogkurser øger lønnen på lang sigt, netop fordi bedre dansk giver adgang til bedre job og bedre mulighed for videreuddannelse. Studierne omhandler en bred gruppe af lavtlønnede indvandrere. Ikke desto mindre er det kun en begrænset andel af arbejdsmigranterne, der uddanner sig i Danmark, og et flertal deltager aldrig i danskundervisning.

Der er derfor mange grunde til at overveje konsekvenserne både af den nuværende arbejdskraftsindvandring, men ikke mindst hvad angår forsøg på at udvide den yderligere.