En af vores analyser ser på, hvor stor en andel af personer med lange videregående uddannelser, der arbejder udenfor typiske akademikerjob. Analysen viser at det faktisk er over 50 procent, og omkring årtusideskiftet var det kun godt 40 procent. Til gengæld viser analysen også, at det løntab der er ved, at akademikerne arbejder udenfor akademikerjob, kun er godt én procent – dvs. et forsvindende lille tab. Det tyder med andre ord på, at akademikerne i højere grad bevæger sig ind i nye jobtyper, men de tager deres højere produktivitet, og dermed løn, med sig ind i disse jobtyper.

En anden analyse har set på, hvordan virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft med videregående uddannelser har udviklet sig. Det er her velkendt, at der fra 1980’erne og fremefter har været en udvikling i retning af, at virksomheder har efterspurgt mere højtuddannet arbejdskraft. En udvikling, der er gået hånd i hånd med, at langt flere har fået videregående uddannelser. Spørgsmålet er, om denne udvikling er stoppet – er virksomhederne blevet mættet med højtuddannet arbejdskraft? Analysen peger i retning af, at det ikke er tilfældet. Der har i det seneste årti været stort set samme tendens, som i tidligere årtier, i retning af at virksomheder efterspørger mere højtuddannet arbejdskraft. Analysen viser også, at det er i de brancher, hvor tendensen til at efterspørge mere højtuddannet arbejdskraft er størst, der har været den største vækst i beskæftigelsen.