Uddanner vi for mange akademikere?

Indlæg

November 2019

indlæg

 

En høj dimittendledighed har ført til fornyet debat om, hvorvidt der uddannes for mange akademikere i Danmark, og om hvorvidt det er rimeligt, at ledige akademikere tager job under det niveau, de er uddannet til. Det har bl.a. konkret været diskuteret, hvorvidt en nyuddannet akademiker, som har svært ved at finde et job, bør acceptere et job i Netto.

 

Det er helt korrekt, at dimittendledigheden aktuelt er høj målt i forhold til stort set alle andre grupper på arbejdsmarkedet, og det er derfor også en oplagt diskussion, om det er muligt at sænke denne ledighed ved at nyuddannede akademikere søger mere bredt på arbejdsmarkedet. Det gælder bredere branchemæssigt, geografisk og med hensyn til jobtyper.

 

Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er noget nyt, at dimittendledigheden er høj – det har den været i mange år, omend der er svingninger afhængig af sæson og konjunkturer. Den høje dimittendledighed kan derfor ikke benyttes som et argument for, at vi har bevæget os i en retning, hvor flere er overuddannede. I ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har vi lavet flere analyser, der peger i retning af, at der ikke er en tendens til øget overuddannelse[1]

En af vores analyser ser på, hvor stor en andel af personer med lange videregående uddannelser, der arbejder udenfor typiske akademikerjob. Analysen viser at det faktisk er over 50 procent, og omkring årtusideskiftet var det kun godt 40 procent. Til gengæld viser analysen også, at det løntab der er ved, at akademikerne arbejder udenfor akademikerjob, kun er godt én procent – dvs. et forsvindende lille tab. Det tyder med andre ord på, at akademikerne i højere grad bevæger sig ind i nye jobtyper, men de tager deres højere produktivitet, og dermed løn, med sig ind i disse jobtyper.

 

En anden analyse har set på, hvordan virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft med videregående uddannelser har udviklet sig. Det er her velkendt, at der fra 1980’erne og fremefter har været en udvikling i retning af, at virksomheder har efterspurgt mere højtuddannet arbejdskraft. En udvikling, der er gået hånd i hånd med, at langt flere har fået videregående uddannelser. Spørgsmålet er, om denne udvikling er stoppet – er virksomhederne blevet mættet med højtuddannet arbejdskraft? Analysen peger i retning af, at det ikke er tilfældet. Der har i det seneste årti været stort set samme tendens, som i tidligere årtier, i retning af at virksomheder efterspørger mere højtuddannet arbejdskraft. Analysen viser også, at det er i de brancher, hvor tendensen til at efterspørge mere højtuddannet arbejdskraft er størst, der har været den største vækst i beskæftigelsen.

En tredje analyse har regnet på, hvor god en forretning det er at øge uddannelsesniveauet. I analysen ses der konkret på, hvad værdien er af at uddanne flere på en måde, hvor vi fastholder den nuværende uddannelsessammensætning. Resultatet er, at for hver person det lykkes at uddanne, vil BNP vokse med 100.000 kr. – en rigtig pæn gevinst.

 

Dvs. der er ikke meget, der peger i retning af, at vi uddanner for mange akademikere, eller at markedet er mættet. Til gengæld kunne vi givetvis få et større økonomisk afkast af en anden sammensætning af akademikergruppen. I en fjerde analyse har vi således vist, at der er en pæn stor BNP gevinst ved at uddanne flere ingeniører og færre humanister.

 

[1] Bl.a. denne: https://www.rockwoolfonden.dk/publikationer/afkast-af-uddannelse/