Glem Pythagoras: Det virkelig bekymrende ved Pisa kan være noget helt andet

Debatindlæg

September 2026

Skrevet af Rasmus Landersø, forskningschef og forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden

Dette debatindlæg er blevet bragt i Børsen den 16. september

Vil den 8. september, hvor de nye Pisa-resultater blev offentliggjort, stå tilbage som skolens 9-11? Og står vi nu i ground zero?

Måske. Men inden vi smider alt, hvad vi har i hænderne, vil jeg foreslå, at vi først tager en dyb indånding og analyserer baggrunden for faldet – både fordi det er vigtigt for at finde de rette løsninger, men også fordi det er bestemmende for, hvilke konsekvenser de nye resultater kan få for samfundet.

Når vi taler om færdigheder, er det, at vi ikke kan det samme som tidligere, ikke i sig selv et problem, hvis behovet for bestemte færdighedsprofiler ændres. Jeg er betydeligt dårligere til at lave flinteøkser end en person fra stenalderen, til gengæld er jeg bedre til at læse. Men det er nok meget godt, for evnen til at læse kunne bruges til lige så lidt i stenalderen, som man kan bruge evnen til at lave flinteøkser i dag.

Men nu er vi ikke hoppet fra en tidsalder til en anden på 10 år. Læsning og matematik er noget, vi anser som grundlæggende for at kunne fungere i samfundet både i dag og i fremtiden. Derfor har det betydelige konsekvenser for den enkeltes livsmuligheder – i særdeleshed for dem, der ligger i bunden af uddannelsesniveauet. Og flere elever i denne gruppe er også omkostningsfuldt for samfundet.

Hvordan det så påvirker landet som helhed, kommer dog an på, hvordan arbejdsmarkedet og teknologien ændrer sig i fremtiden. For at være lidt provokerende: Om 40 år svarer det at kunne Pythagoras læresætning måske til at kunne lave en flinteøkse? Og samtidig viser Pisa-rapporten også, at en del skoleelever i dag er gode til “lære og problemløse gennem brug af digitale værktøjer og digitale miljøer”, hvilket måske er ret vigtigt i fremtiden.

Det betyder dog ikke, at vi nu kan sove roligt alligevel. Hvad der er mest bekymrende, er ikke faldet i læsning og matematik i sig selv, men derimod en mulig baggrund for det.

Fald i læringspotentiale

Der ses også fald i mange lande, så den dybere årsag har måske rødder andre steder end i dansk skolepolitik. En alternativ forklaring, som Pisa-resultaterne også antyder, kan være en faldende evne til at fokusere og være vedholdende i opgaveløsning. Og dét er grund til at ligge søvnløs.

For det at kunne samle sig, sætte sig ind i opgaver og udfordringer, løse dem fokuseret, og blive ved indtil målstregen nås, er grundlæggende færdigheder, der har meget stor betydning for, hvordan vi klarer opgaver, uagtet hvad de er. Og så er resultaterne for læsning og matematik i dag bare et symptom på et generelt fald i læringspotentiale, produktivitet og livsduelighed i fremtiden. Ikke fordi vi er dårligere til at læse eller regne end tidligere, men fordi vi er dårligere til at lære og løse opgaver.