I august 2025 modtog cirka 255.000 personer førtidspension, det højeste antal i 20 år1. Det har vakt særlig opmærksomhed2, at både antallet og andelen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension er steget de seneste år, på trods af en reform i 2012, der netop havde til formål at begrænse tilgangen.

Nye tal viser, at sandsynligheden for, at en ikke-vestlig indvandrer under 60 år er på førtidspension, er på det laveste niveau i 17 år. Sandsynligheden er faldet i stort set alle aldersgrupper, men særligt for de 40-60-årige. For eksempel er andelen af 50-årige ikke-vestlige indvandrere på førtidspension faldet fra 24 procent i 2012 til 15 procent i dag. Til sammenligning er andelen for danskfødte i samme alder blot faldet fra 8 procent til 7 procent. Det peger derfor ikke på, at ikke-vestlige indvandrere oftere får førtidspension i dag end tidligere.

Hvorfor er antallet og andelen på førtidspension så steget? Forklaringen er blandt andet, at der er flere ikke-vestlige indvandrere i befolkningen. Flere personer vil medføre flere førtidspensionister. Men indvandrerne er også blevet ældre. Da risikoen for førtidspension stiger med alderen, vil en ældre befolkningsgruppe både medføre flere førtidspensionister og en højere andel førtidspensionister i hele gruppen. Derudover har forøgelsen af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år også forøget antallet af ikke-vestlige førtidspensionister.