Figur 1 viser, at der i årene før det første barnebarn kommer til verden, ikke er forskel på dem, der bliverbedsteforældre inden for den nærmeste fremtid, og dem, der må vente lidt længere. Men i år 0, når det første barnebarn fødes, begynder de nye bedsteforældre at forlade stillinger med mere end 30 timers arbejde om ugen i højere grad end sammenligningsgruppen. Efter fem år er den negative effekt 3,5 procentpoint for bedstemødre og 2,8 procentpoint for bedstefædre. En gennemsnitlig effekt efter 5 år på ca. -3 procentpoint på tværs af køn svarer til omkring 900 færre stillinger over 30 timer hvert år, eller en reduktion i stillinger over 30 timer på 3 %.

Når bedsteforældre opdeles i to aldersgrupper—40-54 og 55-67 år—ved første barnebarns fødsel, viser det sig, at det især er de ældste førstegangsbedsteforældre, der skærer ned for arbejdstiden efter at have opnået den nye familiestatus. Bedsteforældre i aldersgruppen 55-67 år står tættere på muligheden for at søge efterløn eller folkepension inden for de næste fem år, hvilket sandsynligvis forstærker denne tendens.

Studiet undersøger mekanismen bag reduktionen i arbejdsudbud ved at se nærmere på grupper af bedsteforældre, hvis børnebørn har en højere sandsynlighed for øgede plejebehov. Dette inkluderer børnebørn født med lav fødselsvægt (under 2500 g) og dem, der er en del af en tvillingefødsel. Resultaterne viser, at der ikke er nogen statistisk signifikant forskel mellem bedsteforældre til disse børnebørn og bedsteforældre til andre børnebørn. Der er dog nogle usikkerheder forbundet med målet angående tvillinger. Dette tyder på, at reduktionen i arbejdsudbud blandt nye bedsteforældre snarere drives af et ønske om at udleve bedsteforældrerollen og tilbringe tid med børnebørnene end af et praktisk plejebehov.

Øgede muligheder for et mere fleksibelt arbejdsliv eller færre arbejdstimer kunne muligvis udskyde at bedsteforældre forlader jobs med over 30 timers arbejde ugentligt.