Sigurd Agersnap og Sofie Lippert fra SF argumenterede her i Politiken (18.6.) for, at det nye regeringsgrundlag udfordrer det, der kaldes »økonomisk vanetænkning«.

Det samme spørgsmål kan stilles til den lige så vante tænkning omkring ’lighed’, der også former debatten om regeringsgrundlaget.

Når en politik kaldes lighedsskabende, bør det næste spørgsmål være: Lighed for hvem – og hvornår? For en reform kan eksempelvis godt skabe mere lighed for én gruppe, men føre til mindre lighed mellem generationer. Den kan også mindske indkomstforskelle her og nu, men svække den indtægt, der finansierer velfærdssamfundet.

Et eksempel er diskussionen om pensionsalder og arbejdsudbud. Mange vil nok se en forringelse af muligheden for tidlig tilbagetrækning som noget, der giver mindre lighed. Men er billedet helt så enkelt? Hvis flere bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, vil de ekstra hænder og de ekstra penge i statskassen, et sådant tiltag vil medføre, faktisk bidrage til det velfærdssamfund, der er et sikkerhedsnet for dem, der har mindst?

Jeg kan ikke komme på nogen tiltag, der er lighedsskabende set fra alle vinkler
Omvendt vil mange nok mene, at det skaber større lighed, hvis flere får mulighed for at trække sig tidligt tilbage, hvilket diskuteres flittigt i forbindelse med den planlagte stigning i den generelle pensionsalder. Men er det virkelig det, hvis de, der går på pension i dag, sender regningen videre til de yngre generationer, der lige er trådt ind på arbejdsmarkedet?

Der er ikke entydige svar på spørgsmålene. Men den nuværende debat om, hvorvidt den ene eller anden politik er ’lighedsskabende’ eller det modsatte, er – for at sige det lidt hårdt – tæt på meningsløs. For spørgsmålet om lighed (eller ulighed) handler ikke kun om, hvem der tjener hvad i dag. Det handler om forskelle i livsmuligheder, hvad vi kan få af støtte fra samfundet omkring os, fremtidsudsigter og forskelle både i dag, over tid, inden for generationer og på tværs af generationer.

Jeg kan ikke komme på nogen tiltag, der er lighedsskabende set fra alle vinkler. Alle medaljer har en for- og en bagside. Og en meningsfuld diskussion om svære spørgsmål, såsom hvordan vi skal indrette vores samfund, kræver, at begge sider af medaljen og de politiske afvejninger, det involverer, diskuteres nuanceret.