Hovedresultater:

• To ud af tre borgere (63%) er tilfredse med deres aktuelle arbejdstid. Omkring en femtedel (18%) ønsker at arbejde flere timer, mens en lige så stor del (19 %) ønsker at arbejde færre timer. Ønsket om øget arbejdstid er størst blandt personer, som ikke arbejder fuld tid.
• En større andel blandt kvinder end mænd er utilfredse med den offentlige service
• Borgere, der er utilfredse med folkeskolen og den offentlige ældrepleje ønsker ofte at arbejde færre timer.
• Borgere med børn under 7 år (typisk målgruppe for børnepasning) ønsker oftere end andre at reducere deres arbejdstid, hvis de er utilfredse med kvaliteten af den offentlige børnepasning og folkeskole.

I Danmark er det en del af ”samfundskontrakten”, at alle, som kan, bidrager til samfundet ved at arbejde og betale en høj skat. Til gengæld leverer det offentlige børnepasning, skole og uddannelse, sundhed og ældrepleje af høj kvalitet, så fx. begge forældre i en familie kan arbejde på fuld tid.
Kvaliteten af den offentlige service kan derfor ses som en forudsætning for borgerens indsats på arbejdsmarkedet. Hvis borgerne er utilfredse med kvaliteten af en service, kan det betyde at de ønsker at arbejde mindre, end de gør.

Med data fra en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2025 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i mellem 25–74 år, har forskere fra ROCKWOOL Fonden undersøgt befolkningens forventninger og tilfredshed med den offentlige service indenfor børnepasning, folkeskole, ældrepleje og sundhedsområdet. Og de har samtidig spurgt ind til borgernes ønsker til arbejdstid.
Resultaterne af undersøgelsen viser dermed, hvilke sammenfald, der ses mellem borgernes forventninger til den offentlige service – og deres oplevelse af skuffelse over eller indfrielse af disse forventninger – og deres aktuelle arbejdstidsønsker.

Undersøgelsen indeholder svar fra 1.739 beskæftigede personer (personer med mere end 8 timers beskæftigelse pr. uge).

De fleste er tilfredse med deres nuværende arbejdstid
Borgerne i undersøgelsen arbejder i gennemsnit 35,2 timer pr. uge, og undersøgelsens resultater viser, at et flertal af danskerne – 66% af kvinderne og 61% af mændene – ønsker at bevare deres nuværende arbejdstid, mens 19% af kvinderne og 16% af mændene ønsker at arbejde færre timer (og tjene mindre).
15% af kvinderne og 23% af mændene ønsker at arbejde flere timer (og tjene mere). Ønsket om øget arbejdstid er størst blandt personer, som ikke arbejder fuld tid.

Stor andel af borgere er utilfredse med den offentlige service
Når forskerne sammenligner borgernes forventninger til forskellige offentlige velfærdsydelser og deres oplevelse af kvaliteten, viser svarene, at borgernes forventninger generelt ligger højere end de faktiske oplevelser.
Skuffelsen findes på tværs af alle områderne, men folkeskole og ældrepleje er de områder, der skuffer mest, mens borgerne er lidt mere tilfredse med sundhedsområdet og børnepasning

Især kvinder er skuffede over den offentlige service. Mænd udtrykker i undersøgelsen generelt lavere forventninger til servicen end kvinder, og oplever derfor mindre forskel på forventning og oplevelse.
Undersøgelsen kortlægger ikke, om de mest utilfredse borgere selv har dårlige oplevelser med sundhed og ældrepleje, eller om deres utilfredshed bunder i formodninger eller andres beskrivelser af dårlige oplevelser.

Skuffede borgere ønsker kortere arbejdstid
Sammenhængen mellem borgernes forventninger og oplevelsen af offentlig service og deres ønsker til arbejdstid varierer mellem velfærdsområderne. Borgere, der er skuffede over folkeskole og ældrepleje ønsker oftere at arbejde færre timer.
Det er især borgere med børn under syv år, der ikke får indfriet deres forventninger til den offentlige service på folkeskoleområdet eller børnepasning, som ønsker at arbejde færre timer. Borgere, der er utilfredse med sundhedsvæsenet, udtrykker derimod oftere et ønske om at arbejde flere timer.

Borgere, som er mere tilfredse med kvaliteten i offentlige services, er også dem, der typisk ønsker at bevare deres nuværende arbejdstid eller at arbejde mere.
Dette kan indikere, at tilfredshed med kvaliteten af offentlige services kan have betydning for arbejdsudbud – særligt på områder, hvor borgerne selv kan overtage noget af servicen, så som folkeskole og ældrepleje.

FAKTA om undersøgelsen ”Borgernes tilfredshed med kvaliteten af offentlige services og deres arbejdstidsønsker”

Forfattere:
• Peter Rohde Skov, forsker, ph.d., ROCKWOOL Fonden
• Mette Bisgaard, forsker, ph.d., ROCKWOOL Fonden

Data:
• Spørgeskemaundersøgelse i foråret 2025 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i mellem 25–74 år om borgernes forventninger og oplevet kvalitet af kernevelfærdsområder som børnepasning, folkeskole, ældrepleje og sundhedsområdet, samt borgernes ønsker til arbejdstid.

• Undersøgelsen indeholder svar fra 1.739 beskæftigede personer (personer med mere end 8 timers beskæftigelse pr. uge)

Sådan fungerer skalaen for forventninger vs.oplevelse:

• For hvert velfærdsområde (folkeskolen, børnepasning (dagpleje, vuggestue, børnehave) ældreplejen, sundhedsområdet (egen læge, hospitaler) har forskerne spurgt de udvalgte borgere om deres forventninger til kvaliteten af den offentlige service og om deres oplevelse af samme service.

• Borgerne har besvaret begge spørgsmål på en skala fra 1 ”aldrig” til 5 ”altid”

•Eksempel på spørgsmål:

Hvor ofte forventer du, at servicen er af høj kvalitet for folkeskolen?
Svarmulighed: aldrig (1), sjældent (2), nogle gange (3), det meste af tiden (4), altid (5)

Hvor ofte oplever du, at servicen er af høj kvalitet for folkeskolen?
Svarmulighed: aldrig (1), sjældent (2), nogle gange (3), det meste af tiden (4), altid (5)

• Derefter har forskerne trukket svar-værdien for oplevelsen fra svar-værdien for forventningen. Dermed får de værdien for, i hvor høj grad borgerens forventninger (positive/negative) er blevet af- eller bekræftet:

En positiv værdi på skalaen angiver, at forventningerne er højere end oplevelsen af kvalitet i den pågældende offentlige service (= borgeren er skuffet)
En negativ værdi betyder at forventningerne er lavere end den oplevede kvalitet af en service (= borgeren er mere tilfreds end forventet)