Vores undersøgelse sammenligner børn født lige før og efter reformen. Bortset fra barselslængde voksede begge grupper af børn op under samme vilkår og gennemgik de samme samfundsmæssige forandringer. Derfor kan vi sige, at der ikke bare er tale om en tilfældig statistisk sammenhæng, men derimod en kausal effekt af barselslængden på børns trivsel og udvikling.

I gennemsnit forbedrede hver ekstra måneds barselsorlov barnets trivselsmål med 4,8 procent. Tilsvarende steg barnets samvittighedsfuldhed og emotionelle stabilitet med hhv. 3,5 og 2,8 procent. For de børn, hvis mødre ellers kun ville have taget 24 ugers barsel eller mindre, var effekterne endnu større. Da disse børn – altså børn af forældre, som typisk kun tog kort tids barsel – generelt havde lavere trivsel og socioemotionelle kompetencer, var en yderligere konsekvens af 2002-reformen, at den mindskede uligheden i børns trivsel og udvikling.

For et år siden forøgede Folketinget den øremærkede barsel til fædre og med-mødre. Under de nuværende regler er 11 ugers barsel øremærket til fædre og med-mødre, i stedet for de to, som de havde ret til før reformen. Hvis de 11 uger ikke bliver brugt, bortfalder de. Hvis fædre (eller med-mødre) ikke holder den øremærkede barsel, de har ret til, kan det betyde, at barnet samlet set får mindre tid med en forælder i deres første leve år under den nye lovgivning i forhold til, hvis de var født under de gamle regler. Hvis det er tilfældet, svarer det netop til den situation, vi har undersøgt i vores studie – bare med omvendt fortegn. Vores studie viser da, at hvis der er børn, hvis mødre tager 11 ugers kortere barsel, uden at fædrene tager mere, kan det have en negativ effekt for denne gruppe børns senere trivsel og udvikling.

For de familier, hvor begge forældre tager hele den øremærkede barsel, vil reformen ikke føre til en ændring af den samlede barselslængde. En ændring vil dog naturligvis være, at noget af tiden med mor udskiftes med tid med far. Vores studie siger ikke noget om effekten af dette. Vores resultater viser, at hvis barslen ikke benyttes, kan børn blive dårligere stillet under de nye regler.

Vi må vente lidt endnu, før vi kan afgøre, i hvor høj grad fædre og med-mødre benytter den ekstra øremærkede barsel. Det vil være relevant at se på både reformens betydning for den gennemsnitlige barselslængde, og om der er forskel på, hvilke forældre der bruger den øremærkede barsel. Foreløbige tal fra ATP/Udbetaling Danmark tyder på, at forældrenes samlede barsel er blevet kortere efter reformen.^[1] Reduktionen ser lille ud – en enkelt uge. Men gennemsnittet kan dække over store forskelle mellem familier.

I vores studie finder vi, at længere barsel havde størst gevinst for børn, hvis forældre ville holde en relativ kort barsel før reformen, og dette var korreleret med socioøkonomiske faktorer. Derfor bør man følge tæt, om nogle grupper af forældre i højere grad end andre vælger ikke at benytte retten til fars og med-mors øremærkede barsel. Hvis mere socialt udsatte børn fremover oplever kortere barsel, kan vi risikere, at den sociale ulighed i trivsel øges.

Alle familier er forskellige, og vores formål med at rejse diskussionen er bestemt ikke at pege fingre ad nye forældre. Der indgår mange elementer i beslutningen om, hvordan og hvornår barslen afholdes, og en kortere barselsperiode kan sagtens være den rigtige beslutning for den enkelte familie. Vores ønske er at bidrage med kausal evidens om betydningen af ændringer i barselslovgivningen på samfundsplan. På baggrund af vores forskning opfordrer vi til, at der holdes særligt øje med, om bestemte familier ikke benytter sig af den øremærkede barsel. I så fald er der en risiko for, at lovgivningen har utilsigtede konsekvenser for børnene i disse familier.

Noter:

[1] Datagrundlaget dækker ikke barnets hele første år, men kun otte uger, og især fordelingen af forandringer på tværs af socioøkonomisk og uddannelsesmæssig baggrund, er endnu ukendt. Læs mere her.