Konjunkturer spiller en afgørende rolle for ukraineres beskæftigelse
Dette indlæg blev bragt i Berlingske den 2. juli 2023.
Mange ukrainere er kommet i job i løbet af deres første år i Danmark. En sammenligning med tidligere flygtningegrupper peger på, at de ukrainske kvinders arbejdsmarkedserfaring og de gunstige konjunkturer har haft en stor betydning for ukrainernes beskæftigelsesniveau.
I marts og april 2022 gav Danmark beskyttelse til et historisk højt antal personer. Der blev således givet ophold til flere personer fra Ukraine, end der i hele 2015 og 2016 blev givet til personer fra Syrien eller til personer fra det tidligere Jugoslavien i midten af 1990’erne. Her, lidt over et år efter krigens udbrud, kan det være passende at gøre status over de ukrainske flygtninges beskæftigelse i Danmark.
Sammenligning med tidligere flygtninge kræver sammenlignelige beskæftigelsesgrader
Der har været mange historier om ukrainernes succes på det danske arbejdsmarked. Hvis vi vil tage ved lære af vores erfaringer med modtagelsen af de ukrainske flygtninge, er et første skridt dog at sammenligne med beskæftigelsen for tidligere flygtninge. En sådan sammenligning kræver imidlertid en justering af beskæftigelsesopgørelserne.
Både Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet monitorerer beskæftigelsen for ukrainere, der har fået ophold under særloven for fordrevne fra Ukraine, men de viser vidt forskellige resultater: Beskæftigelsesministeriets opgørelse viser, at 66% var i beskæftigelse i april 2023. Derimod viser Udlændinge-og Integrationsministeriets opgørelse, at beskæftigelsesgraden var 46%.
Hvad er årsagen til disse store forskelle?
Årsagen til forskellene er, at ministerierne anvender forskellige opgørelsesmetoder. Beskæftigelsesministeriet beregner beskæftigelsesgraden som antal beskæftigede i forhold til antal personer, der vurderes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derimod opgør Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftigelsesgraden som beskæftigede i forhold til alle voksne i den arbejdsdygtige alder, dvs. både dem der ”står til rådighed”, og dem der ikke gør.
Ingen af opgørelserne er imidlertid sammenlignelige med typiske opgørelser af flygtninges beskæftigelse[1]. ROCKWOOL Fonden har derfor lavet en opgørelse af beskæftigelsesgraden for flygtninge over tid, som er sammenlignelig med Udlændinge- og Integrationsministeriets opgørelse af ukrainernes beskæftigelse. Den sammenlignelige opgørelse er nærmere forklaret i faktaboksen.
Figur 1. Beskæftigelsen for flygtninge, ukrainere og ikke-vestlige indvandrere.
Kilde: Flygtninges beskæftigelse er opgjort på baggrund af data fra Danmarks Statistik, se faktaboks. Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er opgjort på baggrund af data fra statistikbanken.dk (Tabel RASB, RASB1X, LBESK43, FOLK2). Prikkerne angiver ukrainernes beskæftigelse i 2023 fra integrationsbarometer.dk, opgjort i april 2023. De stiplede linjer er forudsagte beskæftigelsesgrader for flygtninge, baseret på sammenhængen med ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse.
Mandlige flygtninges beskæftigelse på vej mod ukrainernes niveau
Figur 1 viser den sammenlignelige beskæftigelsesgrad for flygtninge i Danmark, opgjort i året efter deres ankomst. Den nederste blå linje viser beskæftigelsesgraden for alle flygtninge fra 2000 til og med 2019. Den varierer omkring 5-10% for flygtninge i langt de fleste år, men runder 20% i 2018. Det er et godt stykke under niveauet for ukrainere, der ankom i 2023, vist ved den blå prik i figuren yderst til højre.
Der er flere mulige forklaringer på niveauforskellen mellem ukrainere og tidligere flygtninge. Tre af de mest sandsynlige forklaringer er, at flygtninge fra forskellige år kommer fra forskellige lande med forskellige kulturer og arbejdsmarkedstraditioner, at integrationspolitikken varierer over tid, og endelig, at flygtninge ankommer i forskellige konjunktursituationer. Pladsen her tillader ikke en direkte belysning af betydningen af integrationspolitikken[2], men vi illustrerer betydningen af de to andre faktorer med simple indikatorer.
For at illustrere betydningen af den første faktor, forskelle i kultur og arbejdsmarkedstraditioner, viser figur 1 også beskæftigelsen for mandlige flygtninge, angivet ved den orange linje. Mandlige flygtninge kan udgøre et bedre sammenligningsgrundlag for ukrainere end den samlede gruppe af flygtninge, fordi mange kvinder fra traditionelle flygtningelande – modsat de ukrainske kvinder – ikke har nogen arbejdsmarkedserfaring og historisk derfor har en lav beskæftigelsesgrad. Figur 1 viser, at beskæftigelsen for mandlige flygtninge når et niveau omkring 20% før finanskrisen og når 33% i 2019, dvs. tættere på niveauet for ukrainerne i 2023. Det er dog stadig et godt stykke under de mandlige ukraineres beskæftigelsesgrad på 52%, vist ved den orange prik.[3]
Oveni de kulturelle forskelle spiller konjunkturerne på det arbejdsmarked, som de fleste flygtninge træder ind på, også en rolle. Som en indikator for konjunktursituationen viser figur 1 beskæftigelsesgraden for ikke-vestlige indvandrere fra 2000 til 2022. Figuren viser, at beskæftigelsesgraderne for nyankomne flygtninge hænger tæt sammen med beskæftigelsesgraderne for ikke-vestlige indvandrere, men at udsvingene er større for flygtningegruppen. I 2022 var beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere på et historisk højdepunkt på 64%, hvilket er betydeligt højere end de 54% i 2019, hvor opgørelsen for flygtninge slutter. Der er derfor god grund til at forvente, at beskæftigelsen også er højere for flygtninge i 2023 end i 2019.
De stiplede linjer viser, hvilken beskæftigelse vi ville forvente for nyankomne flygtninge, hvis sammenhængen mellem flygtninge og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse fortsætter til 2023. Det viser, at vi ville forvente et beskæftigelsesniveau for mandlige flygtninge, der er på niveau med mandlige ukrainere.
Sammenligningen med flygtninges beskæftigelsesgrad over tid viser således tre ting: 1) at ukrainernes beskæftigelse er historisk højt, men at det høje beskæftigelsesniveau formentlig hænger sammen med, 2) de ukrainske kvinders arbejdserfaring, og 3) den meget gunstige konjunktursituation, som ukrainerne er ankommet i.
Faktaboks
Sammenlignelige beskæftigelsesgrader for ukrainere og flygtninge
Beskæftigelsesgraden, der er defineret som antal beskæftigede i forhold til personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er problematisk til sammenligning af flygtninges beskæftigelse, fordi gruppen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er vurderet på baggrund af subjektive kriterier (jobparathedsvurderingen), der blev administrativt ændret i 2016 for flygtninge. Dette kan give forskelle i beskæftigelsesgrader, som ikke skyldes forskelle i beskæftigelsen, men forskelle i vurderingen af, hvorvidt man er jobparat eller ej.
Migrationsforskere opgør ofte beskæftigelsesgraden blandt flygtninge som antal beskæftigede i forhold til alle flygtninge i den arbejdsdygtige alder, og altså ikke kun blandt dem, der er vurderet rådighedsegnet. Det er denne tilgang, som Udlændinge- og integrationsministeriets (UIM) anvender, og som vi også anvender her.
For at opnå en beskæftigelsesgrad for flygtninge, der er sammenlignelig med UIM’s opgørelse for ukrainere, tager vi udgangspunkt i beskæftigelsen for personer, som har asyl eller er familiesammenført til ægtefælle med asyl som første ophold fra opholdsregistret, og er 18-65 år ved ankomst. Beskæftigelse er opgjort på baggrund af oplysninger fra Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor alle beskæftigelsesforhold i løbet af året, hvor personen er registreret som lønmodtager, er medtaget.
Der er to årsager til, at UIM’s løbende opgørelse af ukrainernes beskæftigelse er svær at sammenligne med de årlige opgørelser fra RAS for flygtninge.
Den første årsag er, at beskæftigelsen for flygtninge typisk opgøres over kalenderår, mens ukrainerne følges måned for måned. Når UIM opgør beskæftigelsen i april 2023, medregnes derfor beskæftigelse i året efter ankomst for alle de ukrainere, der ankom til Danmark i 2022, mens det for de få, der faktisk ankom i 2023, er en opgørelse af deres beskæftigelse i starten af deres ankomstår.
Den anden årsag er, at langt de fleste ukrainere fik ophold i april og maj 2022 (63%). De har derfor haft længere tid til at finde job i deres ankomstår end hovedparten af flygtninge, der ankommer mere ligeligt spredt over et år.
Da vi ikke kan observere beskæftigelsesudviklingen måned for måned med data fra RAS, anvender vi variationen i opholdstid givet ved ankomstmåned til at forudsige beskæftigelsen efter et givent tidsrum. Når vi tager højde for ukrainernes ankomsttidspunkter, har ukrainere i april 2023 været i Danmark i gennemsnit i 11 måneder. En gennemsnitlig flygtning har derimod kun været i Danmark i lidt mere end 6 måneder ved afslutningen af deres ankomstår og lidt mere end 18 måneder året efter. Den sammenlignelige beskæftigelsesgrad er derfor opgjort som et vægtet gennemsnit af beskæftigelsen i ankomståret med beskæftigelsen i året efter, med årlige vægte, der sikrer, at flygtningenes opholdstid i Danmark matcher ukrainernes. I gennemsnit vægtes ankomståret med 70% og året efter med 30%.
Noter:
[1] Dels fordi ukrainerne ankom i starten af et år, og dels fordi ministeriernes løbende opgørelse anvender oplysninger fra to kalenderår.
[2] Det har ROCKWOOL Fonden behandlet indgående andetsteds, se f.eks.:
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/laeren-af-40-aars-dansk-integrationspolitik/
[3] Mændene udgjorde 28% af voksne ukrainerne med bopæl i Danmark i marts 2023 i henhold til særloven.
