Det er vigtigt at huske, at de mange unge har svært ved at finde et solidt fodfæste trods adskillige reformer og mange initiativer over årene og trods de mange offentlige midler, der hvert år bruges for at hjælpe de unge godt videre. Hvis man dertil lægger den enorme ihærdighed og velvilje, som kendetegner dem, der arbejder med målgruppen, tyder det på, at udfordringen er systemisk. Når vi gennem næsten 20 år, hvert år, ser en så stor andel unge mennesker, der ikke finder fodfæste, kan vi næppe konkludere, at det er deres eget ansvar. Der må være noget i måden, disse unge mødes på i uddannelsessystemet og i det offentlige beskæftigelsessystem, som gør, at det er svært at komme problemet til livs. Systemerne er på mange måder velfungerende for den brede gruppe af unge, som midlertidigt står uden job eller uddannelse. Men der er en undergruppe af mere udsatte unge, som systemerne ikke kan nå. Det tyder på et presserende behov for systeminnovation for at nå de unge i mere udsatte positioner. Vi har som samfund et fælles ansvar for at sikre, at disse unge kommer godt igennem ungdomslivet og ind i voksenlivet.

Erfaringerne med systeminnovation i andre lande og i historisk perspektiv viser, at der ligger et stort potentiale i systemforandringer. Fundamentale samfundsproblemer kan blive løst, hvis man systematisk genbesøger både problemet og det system, der har til opgave at løse det. Måske er systemet ikke oprindeligt designet til at løse netop dette problem – som beskæftigelsessystemet, der er designet med et meget bredere sigte end at få unge i udsatte positioner godt videre i livet. Det betyder ikke, at hele beskæftigelsessystemet nødvendigvis skal forandres, men for denne målgruppe tyder alt på, at en fundamental forandring er nødvendig.

Hvordan skaber man et potentiale for systeminnovation? Vi prøver at gå meget lavpraktisk og konkret til værks. Ser man på litteraturen og de historiske erfaringer, sker der typisk fire skift.

For det første skal man sikre et skifte i forståelsen af formålet med systemet. I NExTWORK skifter vi fokus fra at gøre unge uddannelsesparate til at fokusere på deres arbejdsidentitet. Ud fra grundtanken om, at hvis de unge ikke grundlæggende kan se sig selv som nogen, der kan fungere i et arbejde, så er det svært for dem at finde mening i at tage sig en uddannelse.

For det andet skal man skabe et skifte i rammerne for, hvor beslutningskraften ligger. I NExTWORK ligger beslutningen ikke hos et jobcenter alene, men i et netværk af unge og virksomheder. I sådan et fællesskab er der fokus på, hvad der er værdifuldt for begge parter. Indsatsen sikrer, at både unge og virksomheder har reelle valg og dermed mulighed for aktivt at vælge hinanden til. Det skaber ejerskab.

For det tredje skal der ske et skifte i brugen af ressourcer i systemet. Fremfor at det er en kommunal opgave at finde en relevant uddannelse eller jobmulighed, samles virksomhedsnetværket, ungenetværket og de kommunale ansatte i NExTWORK om det som en fælles opgave. På den måde står der betragteligt flere og nye ressourcer til rådighed for den enkelte unge.

For det fjerde skifter relationerne i systemet typisk også. I NExTWORK betyder det, at de unge opbygger nye relationer, både til andre unge og flere virksomheder i netværket, der alle bevidner de unges udvikling. De unge går altså fra en typisk en-til-en relation til en sagsbehandler i kommunen, til mange netværksrelationer.