Den nye gymnasiereform medfører store ændringer i uddannelseslandskabet, bl.a. med ny epx-uddannelse, lukning af hf og et skærpet adgangskrav til stx/hhx. Reformen gør det vanskeligt for mange af de kommende ansøgere at gennemskue deres chancer for at komme ind på stx, hvis de er blandt de knap 40 pct., som plejer at søge mod landets oversøgte gymnasier. Det skyldes, at optagelsessystemet bygger på en bestemt fordelingsregel, som har indbygget et behov for, at ansøgerne skal være velinformerede og søge strategisk der, hvor der er rift om pladserne.

Men når den nye gymnasiereform træder i kraft i 2030, må ansøgerne søge ’i blinde’, fordi antallet af ‘frie pladser’ ændrer sig i forskellig grad på populære gymnasier som følge af det nye adgangskrav. Det gør søgeprocessen vanskelig for ansøgerne og risikerer at sænke andelen, der får opfyldt deres førsteprioritet, hvilket står i modsætning til aftalens intention. Udfordringen er størst i de første år, indtil søgemønstrene har stabiliseret sig, men et sådant fordelingssystem er sårbart overfor selv små ændringer, så udfordringen vil genopstå løbende i større eller mindre grad. Der findes alternative for-delingsregler, som løser denne udfordring, og hvor ansøgerne kan ende med at være bedre stillet uden, at man behøver at ændre på afstandskriteriet.

Indledning

Når gymnasieansøgere i dag fordeles, sker det efter en bestemt fordelingsregel (’øjeblikkelig optagelse’), som gør, at ansøgerne skal søge strategisk for at komme ind på et populært gymnasium. Den strategiske søgning handler i praksis om at angive et realistisk gymnasium som sin førsteprio-ritet. Et oversøgt gymnasium er realistisk for ansøgeren, hvis hun bor tilstrækkeligt tæt på. Dette skyldes, at det er afstanden blandt første prioritetsansøgerne, der afgør, om man bliver optaget, jf. boks 1 om den anvendte fordelingsregel. Derfor giver kendskabet til tidligere års optage-afstand en god idé om, hvorvidt det er klogt at søge. Dette gælder dog kun i tilfældet af, at sidste års situation minder om i år.

Det bliver ikke tilfældet i 2030, hvor et nyt adgangskrav og et nyt uddannelseslandskab sandsynligvis vil ændre markant på antallet af ansøgere, gymnasiernes kapaciteter og dermed ansøgernes adfærd. Derfor bliver det vanskeligt at vide, hvad der er realistisk at søge i de første par år, hvilket vil få konsekvenser for ansøgere og gymnasier.

Når ansøgeren skal vurdere om et gymnasium er ‘tilstrækkeligt tæt’ på, skal hun, i princippet, tage højde for alle andre ansøgeres afstande, hvilke gymnasier de andre søger samt de enkelte gymnasiers kapaciteter. Når forhold, der påvirker optaget og søgeadfærden, ændrer sig, skal denne vurdering laves på ny. Dette er i praksis umuligt for den enkelte ansøger. Derfor er der en væsentlig øget risiko, for at man gætter ’forkert’ og derved risikerer at få tildelt en plads på et langt mindre ønsket – eller et slet ikke ønsket – gymnasium, som man også risikerer at skulle rejse langt til.

I denne analyse viser vi, at mange ansøgere kan risikere at stå i denne situation og have svært ved at forudsige, hvilke gymnasier der er risikable. Oversøgte gymnasier varierer i andelen af pladser, der forventes frigivet. Blandt nogle gymnasier forsvinder op mod hver femte af dem, der optages i dag, mens nogle gymnasier mister meget få. Sandsynligheden for optag bliver dermed meget svær at regne ud. I 2024 søgte 38 pct. af stx-ansøgerne om en plads på et oversøgt gymnasium, og i Region Hovedstaden drejede det sig om hele 57 pct. Det er således potentielt et flertal af de unge, der søger stx i hovedstaden, der kan blive påvirket af gymnasiereformen, når de skal søge om optagelse i 2030. Udfordringen ses også i de andre større byer.

Denne øgede usikkerhed kan dels modvirke ”det formål i videst muligt omfang at opfylde ansøgernes første prioritet”, som der står i aftaleteksten, og dels påvirke de unge negativt og skabe et ressourcespild, hvis unge tildeles pladser på gymnasier, de ikke ønsker at gå på.

Behovet for strategisk søgning og de udfordringer, som det skaber for ansøgerne, er et politisk valg. Der eksisterer alternative fordelingsregler, som gør det simpelt for ansøgere at søge uden at skulle tænke på, hvor mange pladser der er på et gymnasium eller hvad andre ansøgere gør.

Hvordan påvirker reformen chancerne for at blive optaget?

Aftalen om en ny gymnasiereform fra februar 2025 ændrer uddannelseslandskabet væsentligt med en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), nedlæggelse af hf samt en skærpelse af karakterkravet til de traditionelle treårige gymnasieuddannelser (stx og hhx) fra 5 til 6 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Det betyder, at de kommende 9. klasseårgange skal søge om plads på et gymnasium i en ganske anden situation end i dag.

Som konsekvens af det skærpede adgangskrav vil færre end i dag kunne få adgang til stx. Tidligere analyser fra bl.a. ROCKWOOL Fonden (RF, 2024a) og DEA (DEA, 2024) viser, at det kan blive op imod hver femte gymnasieelev, hvis karakterkravet sættes til 6 uden undtagelsesmuligheder. Samtidig vil nogle, som godt kan få adgang til stx, søge den nye epx, og andre vil måske ændre adfærd i grundskolen og opnå et karaktergennemsnit over 6. Hvor mange det i alt drejer sig om, er behæftet med stor usikkerhed. Hvis kapaciteten holdes konstant på oversøgte gymnasier, vil reformen alt andet lige betyde nemmere adgang for ansøgere med et karaktergennemsnit over 6, der bor længere væk fra et gymnasium. Men hvor meget lettere er vanskeligt at sige, fordi gymnasierne “mister” et forskelligt antal ansøgere afhængig af deres nuværende optag.

For at illustrere, hvor meget landskabet kan ændre sig fra 2030, så viser figur 1 de oversøgte gymnasier og deres andel af elever med under 6 i karaktergennemsnit i 2024 i hhv. Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Alle gymnasier i disse figurer har flere førsteprioritetsansøgere end pladser og fyldes derfor op i første runde. Som ansøger skal man i dag tænke sig nøje om, hvis man vælger at søge et af disse gymnasier, da man risikerer ikke alene at miste sin førsteprioritet, men også potentielt sin anden og tredje prioritet, hvis man bor for langt væk som beskrevet ovenfor. Dette kan unge dog til en vis grad tage højde for i dag ved at kigge på de seneste års optage-tal.

Farverne i figurerne viser, at der er stor variation i, hvor mange pladser, der potentielt kan frigives på grund af det skærpede karakterkrav. F.eks. vil det skærpede karakterkrav ikke frigive nogen pladser på Sankt Annæ Gymnasium, mens over hver femte plads forventes frigivet på Rødovre Gymnasium.

Efter reformen, kan en ansøger dog ikke af tidligere år eller tallene i figur 1 vurdere, hvilke gymnasier der er realistiske at komme ind på. Dette skyldes, at en ansøgers muligheder både afhænger af afstanden mellem egen bopæl og det pågældende gymnasium samt alle andres tilsvarende afstande. Hvis ansøgeren f.eks. overvejer at søge Rødovre Gymnasium som førsteprioritet, fordi der kommer flere pladser i spil, skal ansøgeren vurdere, om Rødovre Gymnasium nu er blevet en realistisk mulighed. Med andre ord skal ansøgeren prøve at tage højde for, hvor mange andre ansøgere med en bopæl tættere på Rødovre Gymnasium, der nu også overvejer at søge. Hvis ansøgeren tager fejl, kan vedkommende risikere ikke at få nogen af sine prioriteter opfyldt.

Denne problemstilling gælder, hvor der er flere oversøgte gymnasier at vælge imellem. På tværs af regionerne ses det, at de oversøgte gymnasier generelt befinder sig i eller omkring de større byer, jf. figur 1 og bilagsfigur B1. Omfanget af oversøgte gymnasier er størst i Region Hovedstaden, som også udgør den region med flest ansøgere og størst befolkningstæthed.

I 2024 var der omkring 30 oversøgte gymnasier og deres ansøgere udgør 38 pct. af alle ansøgere på landsplan 2024, jf. tabel 1. I Region Hovedstaden er det 57 pct. af ansøgerne, som får plads på et oversøgt gymnasium. Det viser, at omfanget af ansøgere, for hvem det fremover kan blive svært at søge strategisk, er stort.

Udfordringen med, at det bliver svært at gennemskue sine muligheder, vedrører potentielt også yderligere gymnasier end dem vist i analysen her. I praksis vil gymnasier lige under grænsen for at være oversøgt formentlig også være populære. Disse gymnasier ligger måske netop lige under grænsen, fordi det afspejler, at ansøgere, der bor for langt væk, godt ved, de ikke kan komme ind, og derfor ikke søger dem.

Indtil søgemønstrene, kapaciteter mm. har stabiliseret sig, vil det derfor være meget svært for ansøgere at regne ud, hvilke gymnasier der er realistiske. Det må forventes at vare mindst to år før optagelseslandskabet er stabiliseret. Men det er også vigtigt at understrege, at udfordringerne vil genopstå, hver gang der sker større eller mindre ændringer, såsom gymnasieåbninger og –lukninger, kapacitetsændringer eller ændringer i uddannelsernes indhold, som alt sammen har betydning for optagelsessandsynligheden og søgeadfærden.

Usikkerhed og strategi er et politisk valg

Ovenstående viser, at det er teoretisk vigtigt for ansøgere at være strategiske, men forskningen har også dokumenteret, at ansøgerne reelt gør det i praksis. Forskning fra ROCKWOOL fonden, Kø-benhavns Universitet og VIVE (RF, 2024b) viser bl.a., at 9 pct. af ansøgerne på landsplan ikke angiver deres favoritgymnasium som deres førsteprioritet og i København, hvor konkurrencen om pladser er størst, er det 20 pct. Derudover fremgår det af studiet, at det i højere grad er ansøgere fra ressourcestærke hjem, som søger strategisk og heraf oftere kommer ind på attraktive gymnasi-er på bekostning af ansøgere fra mindre ressourcestærke hjem.

Samtidig finder forskningen, at det generelt er svært for ansøgere at forudsige, hvad der er strategisk optimalt at søge (Abdulkadiroğlu et al, 2017, De Haan et al, 2023). Det betyder, at de søger ”forkert”, hvilket resulterer i en dårligere situation for ansøgerne (lavere ’nytte’ for ansøgerne). Så selvom den anvendte fordelingsregel ‘øjeblikkelig optagelse’ (jf. boks 1) forsøger at optimere ansøgernes prioriteter, så viser den internationale forskning, at ansøgerne i gennemsnit ender et dårligere sted, fordi deres søgte strategi slår fejl.

Det er grundlæggende et politisk valg, at gymnasiernes optagelsessystem bygger på fordelings-reglen ‘øjeblikkelig optagelse’, hvor førsteprioriteter tillægges størst værdi i elevfordelingen. For at dette system er velfungerende forudsætter det, at ansøgerne er velinformerede og kan agere strategisk optimalt ud fra informationen. Den anvendte fordelingsregel kan i teorien have den fordel, at flere ansøgere får en højere prioritetsopfyldelse, fordi prioriteringen er en proxy for, hvor meget en ung ønsker et bestemt gymnasium. Dette holder dog kun så længe, at ansøgerne ikke søger ‘forkert’ enten ved at bruge en fejlslagen strategi eller ved slet ikke at være strategisk. Her har den førnævnte internationale forskning vist, at ansøgerne i praksis ikke kan gennemskue den optimale strategi i stort nok omfang. Ansøgerne ender derfor samlet set med at få tildelt gymnasier, de i mindre grad ønsker, end ved alternative fordelingsregler. Når informationsniveauet forringes, som tilfældet er med den nye gymnasiereform, så forstærker det denne generelle udfordring yderligere.

Disse udfordringer kan imødekommes ved en alternativ fordelingsregel kaldet ‘udsat optagelse’. Den anvendes allerede i dag i Danmark til fordelingen af pladser på de videregående uddannelser i kombination med gymnasiekarakterer, men hvor afstand vil kunne anvendes i stedet for karakterer. Holder man fast i afstandskriteriet vil det fortsat være de ansøgere, der bor tættest på, som får plads først, men uden at de behøver at være strategiske, fordi afstanden dominerer over prioritet. Hvis denne alternative fordelingsregel blev overført til gymnasieområdet, ville ansøgere blot skulle prioritere de gymnasier, de helst vil gå på, og trygt kunne ignorere, hvilke gymnasier de andre ansøgere søger. På den måde kan ansøgerne uproblematisk søge ’i blinde’, når både store og små elementer ændrer sig i uddannelseslandskabet, fordi de hverken er dårligere eller bedre stillet ved at overveje andre ansøgeres adfærd.

Bilag

Referencer

Abdulkadiroğlu, A., Agarwal, N., & Pathak, P. A. (2017). The welfare effects of coordinated as-signment: Evidence from the New York City high school match. American Economic Review, 107(12), 3635-3689.

BUVM (2024): Resultater af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannelser i 2024. Børne- og Undervisningsministeriet, maj 2024: Resultater af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannel-ser i 2024

De Haan, M., Gautier, P. A., Oosterbeek, H., & Van der Klaauw, B. (2023). The performance of school assignment mechanisms in practice. Journal of Political Economy, 131(2), 388-455.

DEA (2024): Karakterkrav på gymnasiale uddannelser – Holdninger og perspektiver. Tænketanken DEA, maj 2024

RF (2024a): Skærpet adgangskrav til gymnasiet og bortfald af engelskprøven har stor betydning for især drenge og ikke-vestlige. Rockwool Fonden, Mille Bjørk og Anders Hjorth-Trolle, oktober 2024

RF (2024b): Målsætning om flest mulige med førsteprioritet får gymnasieansøgere til at søge stra-tegisk. Mikkel Høst Gandil (Rockwool Fonden), Andreas Bjerre-Nielsen (Københavns Universitet), Lykke Sterrl Christensen (Københavns Universitet) og Hans Henrik Sievertsen (VIVE), marts 2024