Effekten af et karakterkrav til gymnasiet er blevet udvandet over tid
I 2022 opnåede 59 % af dem, der forlod 9. klasse mindst karakteren 6 i både standpunktskarakterer og til de lovbundne prøver, mens det for 15 år siden kun gjaldt for 42 %. Variationen i karakterer over årene og en evt. fortsat "karakterinflation" betyder, at et karakterkrav på eksempelvis 6 til gymnasiet vil resultere i en betydelig variation inden for få år i andelen, der kan blive optaget. Dermed vil et karakterkrav i realiteten ikke være ens for alle, men vil derimod afhænge af, hvornår man gik i 9. klasse.
Skrevet af Rasmus Landersø, Anders Hjorth-Trolle og Mille Bjørk
Relaterede udgivelser
Video
Briefing: Hvem skal gå i gymnasiet og hvor?
Gå til videoen
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Analyse
Elever med diagnoser forlader oftere de frie grundskoler end folkeskoler
September 2026
Forskningsrapport
Educational inequalities in the onset of functional limitations and verbal memory decline in the United States and Europe: A longitudinal perspective
Juli 2026
Debatindlæg
Når en politik kaldes lighedsskabende, bør det næste spørgsmål være: for hvem – og hvornår?
Juni 2026
Analyse
Ny ”prøve-pakke” i folkeskolen vil give piger et endnu større karakterforspring
Juni 2026