Effekten af et karakterkrav til gymnasiet er blevet udvandet over tid
I 2022 opnåede 59 % af dem, der forlod 9. klasse mindst karakteren 6 i både standpunktskarakterer og til de lovbundne prøver, mens det for 15 år siden kun gjaldt for 42 %. Variationen i karakterer over årene og en evt. fortsat "karakterinflation" betyder, at et karakterkrav på eksempelvis 6 til gymnasiet vil resultere i en betydelig variation inden for få år i andelen, der kan blive optaget. Dermed vil et karakterkrav i realiteten ikke være ens for alle, men vil derimod afhænge af, hvornår man gik i 9. klasse.
Skrevet af Rasmus Landersø, Anders Hjorth-Trolle og Mille Bjørk
Relaterede udgivelser
Video
Briefing: Hvem skal gå i gymnasiet og hvor?
Gå til videoenRelevante medarbejdere
Forskning
Rasmus Landersø
Forskningsprofessor og
chef for forskning i uddannelse og familie
rl@rff.dk
+45 20 70 44 29
Arbejdsmarked og beskæftigelse
Skole og uddannelse
Forskning
Anders Hjorth-Trolle
Forsker
aht@rff.dk
+45 23 30 23 80
Familie og sociale forhold
Forskning
Mille Bjørk
Senioranalytiker
mbj@rff.dk
+45 28185823
Skole og uddannelse
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskning
Værktøj og grafik
Dit nabolag
September 2024
Forskning
Vidensoverblik
Ulighed i uddannelse skyldes i højere grad ulighed i bløde færdigheder og ikke kun intelligens
Juli 2024
Forskning
Indlæg
De varme hænder bliver i København
Juli 2024
Forskning
Indlæg
Øget karakterkrav på gymnasiet vil primært ramme unge fra gymnasiefremmede hjem, indvandrere og efterkommere, og drenge
Juni 2024