Forringelser i helbred efter 45-årsalderen forklarer kun en lille del af fald i beskæftigelse frem mod 70 år

Vidensoverblik

Juni 2025

Eksternt bedømt

Ny omfattende analyse undersøger sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse for næsten tre mio. danskere. Forskningen viser, at selvom øgede helbredsproblemer efter de 45 år har betydning for det fald, der er i beskæftigelsen i perioden frem mod de 70 år - især for kortuddannede - så kan det kun forklare en begrænset del af faldet. Selv blandt dem, der forlod deres job, inden de fyldte 60 år, var det under halvdelen, for hvem forringet helbred var årsagen.

Forskere bag udgivelsen Eskil Heinesen

Download vidensoverblik

Med alderen får mange mennesker sygdomme og lidelser, der kan gøre det svært eller umuligt at passe et job. Og for en del er det netop helbredsproblemer, der gør, at de holder op med at arbejde.

Men de helbredsforringelser, der sker efter 45-årsalderen, kan kun forklare en lille del af faldet i beskæftigelse frem mod de 70 år, viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden.

Her har en forsker fulgt alle mænd og kvinder født mellem 1930-1975 på deres vej gennem arbejdslivet og analyseret beskæftigelse og helbred for alle, der i perioden 1999-2022 var mellem 45-70 år gamle. I alt godt 2,9 mio. personer indgår i undersøgelsen, hvor helbred måles ved et indeks baseret på diagnoser og medicinforbrug.

Analysen viser, at der i livsperioden fra 45 til 70 år skete et fald i beskæftigelse på ca. 60 procentpoint for kortuddannede mænd (med grundskole som højst fuldførte uddannelse). Men forringelser i helbredet kan kun forklare et fald i beskæftigelse på 8 procentpoint. (ﬁgur 1).

For mænd med lang videregående uddannelse var det samlede fald i beskæftigelse også ca. 60 procentpoint, men det fald, der skyldes forringet helbred, var kun halvt så stort som for de kortuddannede (4 procentpoint).

Det er altså en beskeden del af nedgangen i beskæftigelse fra 45-70 år, der kan forklares af forringet helbred. For fx kortuddannede mænd er det ca. 13% og for mænd med lange uddannelser 7%. (ﬁgur 2).

For kvinder kan forringet helbred forklare en endnu mindre del af det samlede fald i beskæftigelse end for mænd, nemlig mellem ca. 4 og 7% – igen med større effekt for de kortuddannede.

Note. De mørke søjler viser det samlede gennemsnitlige fald i beskæftigelse mellem 45 til 70 år målt i procentpoint. De lyse søjler viser det helbredsrelaterede fald i beskæftigelse i samme periode. Når det samlede fald i beskæftigelse fra 45-70 år ikke er størst for de kortuddannede, skyldes det at denne gruppe som helhed har en lav beskæftigelse allerede ved 45 år. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Note. Den del af nedgangen i beskæftigelse mellem 45-70 år, der kan forklares af ændringen i helbred, er her beregnet som forholdet mellem de to søjler i ﬁgur 1. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Helbredsændringer efter 45 år betyder kun lidt for faldet i beskæftigelse

Når forværring af helbredet ikke spiller nogen stor rolle for faldet i beskæftigelse, skyldes det, at en stor gruppe har dårligt helbred fra en tidlig alder og derfor slet ikke – eller kun i ringe grad – er i beskæftigelse som 45-årige. Yderligere forringelse af deres helbred har derfor ingen – eller kun en meget begrænset – effekt på deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse de følgende år.

Dertil kommer, at mange af dem, der på trods af et svagt helbred er i beskæftigelse som 45-årige, vil have stor risiko for at miste deres job, selv om deres helbred ikke forringes yderligere. Endelig vil en del af dem, som får ringere helbred efter 45-årsalderen forblive i arbejde indtil de har mulighed for at trække sig tilbage med fx efterløn eller folkepension.

Kortere uddannede får markant dårligere helbred

Helbred betyder mere for faldet i beskæftigelse blandt personer med kortere uddannelse. Det skyldes især, at deres helbred forringes mere mellem 45-70 år end andre gruppers helbred: Kortuddannedes helbredsindeks forringes fx omtrent 60% mere sammenlignet med personer med lang videregående uddannelse.

Det gælder både for mænd og kvinder. Men der er en kønsforskel, idet helbredsindekset reduceres med ca. 30% mere for mænd end for kvinder.

En omfattende undersøgelse af job og helbred

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Forskeren har udarbejdet et helbredsindeks – et samlet mål for helbred baseret på oplysninger om den enkeltes hospitalsdiagnoser og køb af medicin på recept.

Kun diagnoser og medicin for sygdomme, som læger har vurderet, kan have betydning for at passe et arbejde, er medtaget i helbredsindekset. Har man mange sygdomme reduceres ens helbredsindeks mere, end hvis man har få. Ved at sammenholde udviklingen i den enkeltes helbredsindeks med dennes status på arbejdsmarkedet beregner forskeren, hvor meget sandsynligheden for at være i job påvirkes af helbredsproblemer.

Hvis en person fx får en hjertesygdom og bliver behandlet på et hospital, og desuden begynder at tage blodtryksregulerende medicin og gigtmedicin, falder denne persons sandsynlighed for at være i beskæftigelse i gennemsnit med ca. 5 procentpoint.

Analysens brug af registerdata har flere fordele i forhold til tidligere undersøgelser, der har brugt spørgeskemaer. Her skal personer selv besvare en række spørgsmål om deres helbred, hvilket har den svaghed, at helbred er selvvurderet (dvs. hverken ensartet eller objektivt vurderet), og at nogle grupper ”falder fra” i løbet af undersøgelsen, som dermed ikke længere er fuldt ud repræsentativ.

En supplerende analyse viser, at frafaldet i en stor dansk spørgeskemaundersøgelse er størst for dem med svagt helbred, og at det fører til for lave skøn for effekten af helbred på beskæftigelse. Registerdata indeholder desuden detaljerede oplysninger om helbred og beskæftigelse for hele befolkningen, hvilket giver mulighed for at undersøge forskelle på tværs af køn, uddannelse og alder.

Forværring af helbred versus permanent dårligt helbred

Undersøgelsen fokuserer på i hvor høj grad forværringer af helbredet efter 45 år er årsag til faldet i beskæftigelse frem mod de 70 år. Men supplerende analyser viser samtidig, at dem med permanent dårligt helbred mister deres job og trækker sig tilbage tidligere, også selv om deres helbred ikke forringes yderligere.

Hvis man i analysen inddrager forskelle i helbred mellem forskellige personer – foruden ændringer i helbred – fås at sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse er ca. dobbelt så stor, som de helbredseffekter, der er vist her.

En del af denne større sammenhæng er dog ikke nødvendigvis udtryk for at helbred har en egentlig effekt på beskæftigelse, men kan skyldes at både helbred og beskæftigelse er påvirket af nogle andre faktorer. For eksempel kan nogle tidligt i livet komme ud for oplevelser, som gør, at de har meget ledighed tidligt i arbejdslivet og samtidig vælger en mindre sund livsstil, så de senere får en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og et svagt helbred.

Note. De mørke søjler viser det samlede gennemsnitlige fald i beskæftigelse fra 45 til 59 år målt i procentpoint. De lyse søjler viser det fald i beskæftigelse som kan forklares af den gennemsnitlige helbredsforringelse i aldersintervallet. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Den del af nedgangen i beskæftigelse mellem 45-59 år, der kan forklares af ændringen i helbred, er her beregnet som forholdet mellem de to søjler i figur 3. For eksempel viser den første søjle, at 46% af beskæftigelsesnedgangen for mænd med grundskolen som højst fuldførte uddannelse kan forklares af helbredsforringelsen i aldersintervallet Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Forringet helbred forklarer under halvdelen af fald i beskæftigelse inden 60 år

Forskeren har også set på sammenhængen mellem ændring i helbred og beskæftigelse for de 45-59-årige (dvs. før efterlønsalderen for alle personer i analysen).

I 45-årsalderen var omtrent 85% i job (færre kortuddannede og flere med længere uddannelse), men allerede fra 50-års-alderen begyndte beskæftigelsen at falde.

Fra 45-59 år faldt beskæftigelsen for mænd med lang videregående uddannelse med 4 procentpoint og for kortuddannede mænd med 10,5 procentpoint. (figur 3).

For kvinder var faldet på ca. 4 procentpoint for dem med lang videregående uddannelse og 12 procentpoint for de kortuddannede.

Typisk forbindes fald i beskæftigelse længe inden den officielle pensionsalder med nedslidning eller andre helbredsrelaterede problemer, der kan gøre det svært eller umuligt at passe et arbejde, og en stor del af faldet i beskæftigelse ses da også i form af en stigning i andelen af personer, der tildeles førtidspension.

Men undersøgelsen tyder på, at selv i den ”unge” gruppe var forringet helbred efter 45-årsalderen kun en faktor for mellem 30-52% af mænd under 60 år, der forlod jobbet, og for mellem 24-34% af kvinderne. (figur 4).

Det kan bl.a. forklares med, at en stor del af dem, der allerede som 45-årige har betydelige helbredsproblemer, tildeles førtidspension efterhånden som de bliver ældre, også selv om deres helbred ikke forringes yderligere.

Ny viden om sammenhæng mellem helbred og beskæftigelse

Selvom det er tydeligt, at ændringer i helbred har betydning for beskæftigelsen – navnlig for mænd og for kortuddannede – så viser dette forskningsprojekts resultater, at øgede helbredsproblemer efter 45 års-alderen ikke var den væsentligste årsag til faldet i beskæftigelse frem mod 70 år.

Men økonomiske muligheder og incitamenter som fx pensionsordninger har betydning.^[1^]Når muligheden for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er god, specielt ved efterløns- eller folkepensionsalderen, er der en stor gruppe mennesker, som vælger at sige farvel til jobbet, også selv om deres helbred ikke er blevet væsentlig ringere end de foregående år.

Omvendt, når efterløns- og folkepensionsalderen sættes op, er der flere, der fortsætter i job og udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De yngre årgange, der har højere efterlønsalder og højere folkepensionsalder, fortsætter således længere i beskæftigelse end de ældre årgange. (figur 5).

For dem, der blev født i 1948-52, var efterlønsalderen 60 år og deres beskæftigelse faldt med ca. 12 procentpoint, da de nåede efterlønsalderen på 60 år.

For dem, der blev født i 1957-58, var faldet i beskæftigelse omtrent det samme, da de ramte efterlønsalderen, men da var de tre år ældre (63 år). For disse yngre årgange var der dog også et mere moderat fald i beskæftigelse på ca. 5 procentpoint fra 59-62 år, så ikke alle fortsætter i beskæftigelse, når efterlønsalderen hæves.

1. De økonomiske råd: Dansk økonomi, forår 2021, kapitel 3.

Trækker sig tilbage trods betydelig arbejdsevne

Resultaterne i dette studie tyder på, at en stor del af dem, der trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet omkring efterløns- eller folkepensionsalderen, stadig havde en betydelig arbejdsevne, og at yderligere forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalder i de kommende år vil være effektive mht. at øge beskæftigelsen.

Samtidig viser resultaterne også, at personer med permanent dårligt helbred i høj grad vælger at gå på pension, så snart de når efterløns- eller folkepensionsalderen – også selvom der er økonomiske incitamenter til at udskyde pensionisttilværelsen.

Selv om de fleste personer med svagt helbred, som er i beskæftigelse umiddelbart før efterløns- eller folkepensionsalderen, stadig er i stand til at arbejde – og selv om deres helbred ikke er forringet i forhold til de foregående år – så kan helbredsproblemer reducere deres incitament til at arbejde og deres arbejdsindkomst, hvilket tilskynder til tidlig tilbagetrækning. Dette kan også forklare resultater i tidligere studier, der viser, at selv om en forhøjelse af efterlønsalderen har en betydelig positiv effekt på beskæftigelsen, så leder det også til flere på førtidspension og andre overførselsindkomster, især for dem med svagt helbred.^[2^]

2. Athey, S., R. Friedberg, N.S. Mühlbach, H. Steimer, S. Wager (2020): Between work, public programs, and retirement: Heterogeneous responses to a retirement reform. Chapter 2 in N.S. Mühlbach’s PhD dissertation “Essays in applied econometrics and causal machine learning”, Aarhus University.

Debat om fremtidige muligheder for tilbagetrækning

Viden om, hvad der får folk til tidligt at vælge pensionisttilværelsen fremfor et aktivt arbejdsliv, er relevant for diskussionen om velfærdsstatens holdbarhed – særligt i disse år, hvor befolkningen bliver ældre, og der er fokus på at øge incitamenterne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

I disse diskussioner er spørgsmål om helbred og arbejdsevne for den ældre del af arbejdsstyrken ofte fremme.

Det samme gælder for debatten om, hvorvidt mulighederne for tilbagetrækning fortsat skal følge velfærdsforligets principper fra 2006 om, at folkepensionsalderen skal stige med middellevetiden, eller om nogle grupper skal have mulighed for tidligere pension.

Folkepensionsalderen er nu 67 år og stiger i 2030 til 68 år og igen i 2035 til 69 år.

Note: Kurverne viser andelen i beskæftigelse for dem, der blev født 1948-52, og for de yngre årgange, der blev født 1957-58. For den første gruppe var efterlønsalderen 60 år og folkepensionsalderen 65 år. For den anden var det henholdsvis 63 og 67 år. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik

FAKTA om forskningsstudiet:

”Health and employment of older workers – an analysis using administrative data”

• Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen for personer, der er født 1930-1975. Deres beskæftigelse og helbred er analyseret for dem, der i perioden 1999-2022 var mellem 45 og 70 år.

• Der indgår godt 2,9 mio. personer i undersøgelsen.

• Det samlede helbredsindeks er beregnet ud fra et stort antal indikatorer for væsentlige specifikke helbredsproblemer baseret på hospitalsdiagnoser (131 kategorier, fx forskellige typer af kræft, hjertesygdomme, sygdomme i bevægeapparatet og psykiske sygdomme) og køb af medicin på recept (73 kategorier, fx medicin mod gigt, forhøjet blodtryk, smerter og depression).

• Helbredsindekset er baseret på den såkaldte frailty-index-metode, hvor alle specifikke indikatorer har samme vægt. Denne metode har tidligere været anvendt af fx De Økonomiske Råd (men med brug af spørgeskemadata i stedet for registerdata).

• En række robusthedstjek viser, at resultaterne ikke ændres væsentligt ved brug af alternative metoder, hvor indikatorerne vægtes anderledes.

• Beskæftigelse er målt på baggrund af Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation i den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS). En person er beskæftiget, hvis personen er enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i slutningen af året.

• Effekten af helbred på beskæftigelse er beregnet ved en statistisk analyse af sammenhængen mellem ændringer i beskæftigelse og helbred for de enkelte personer, hvor der tages højde for faktorer, der er konstante over tid for den enkelte person, og for, at alder kan have forskellig effekt på beskæftigelsen for forskellige kohorter. Derved tages hensyn til, at efterløns- og pensionsalder og andre aldersbetingede incitamenter til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan variere mellem kohorter.

• Der fokuseres i analysen på effekter af ændringer i helbred på ændringer i beskæftigelse for de enkelte personer (snarere end at sammenligne helbred og beskæftigelse mellem forskellige personer), for bedre at kunne beregne årsagsmæssige effekter af helbred.

• Den samlede ændring i beskæftigelse fra 45 til 70 år (og fra 45 til 59 år) er beregnet som et gennemsnit af ændringen i beskæftigelse for de enkelte personer i dette aldersinterval.

• Ændringen i helbred er målt på samme måde. Den helbredsrelaterede ændring i beskæftigelse er beregnet som helbredsændringen gange den beregnede effekt af helbred på beskæftigelse.

• Dette studie er en del af forskningsprojektet Labour force participation, productivity and health of older workers. Der er tidligere publiceret andre resultater fra dette projekt.