Folkepensionens købekraft har indhentet de senere års prisstigninger
Af chefanalytiker Jesper Kühl, ROCKWOOL Fonden
De seneste år har danske husholdninger oplevet markante prisstigninger på forbrugsvarer. Spørgsmålet om købekraft har derfor fyldt i den offentlige debat de senere måneder, herunder i forhold til bl.a. overførselsindkomsternes udvikling. Denne analyse fokuserer på folkepensionen og undersøger udviklingen af købekraft siden 2020, dvs. inden starten af prisstigningerne for især fødevarer.
Analysen viser, at udviklingen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i 2026 har indhentet prisstigningerne og ligger 0,7 pct. over købekraftsniveauet fra 2020. Medregnes ældrechecken, som blev øget med 25 pct. i 2025, er købekraften for summen af de tre folkepensionsydelser i dag op til 3,2 pct. højere end købekraften i 2020. Til sammenligning er de private lønningers købekraft i dag 3,9 pct. højere end i 2020, mens overførelsesindkomster til personer inder pensionsalderen fortsat er 3,1 pct. under deres købekraftsniveau i 2020.
Relaterede udgivelser
Debatindlæg
“Det er ikke kun fødevareprisernes skyld”
Gå til debatindlæggetSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Debatindlæg
Kaare Dybvad Bek overbeviser ikke sin læser om, at vi er ved at gentage fortidens fejl
Januar 2026
Analyse
Hvor meget er købekraften for overførselsindkomster faldet i kroner og ører?
Januar 2026
Debatindlæg
Beskæftigelsesreformen har et grundlæggende problem: Den sætter ind for sent
Januar 2026
Analyse
Minimumsnormeringerne har ikke resulteret i færre pædagoger
Januar 2026