Effekten af et karakterkrav til gymnasiet er blevet udvandet over tid
I 2022 opnåede 59 % af dem, der forlod 9. klasse mindst karakteren 6 i både standpunktskarakterer og til de lovbundne prøver, mens det for 15 år siden kun gjaldt for 42 %. Variationen i karakterer over årene og en evt. fortsat "karakterinflation" betyder, at et karakterkrav på eksempelvis 6 til gymnasiet vil resultere i en betydelig variation inden for få år i andelen, der kan blive optaget. Dermed vil et karakterkrav i realiteten ikke være ens for alle, men vil derimod afhænge af, hvornår man gik i 9. klasse.
Skrevet af Rasmus Landersø, Anders Hjorth-Trolle og Mille Bjørk
Relaterede udgivelser

Video
Briefing: Hvem skal gå i gymnasiet og hvor?
Gå til videoenRelevante medarbejdere

Rasmus Landersø
Forskningsprofessor og
chef for forskning i uddannelse og familie
rl@rff.dk
+45 20 70 44 29
Arbejdsmarked og beskæftigelse
Skole og uddannelse

Anders Hjorth-Trolle
Forsker
aht@rff.dk
+45 23 30 23 80
Familie og sociale forhold

Mille Bjørk
Analysechef
mbj@rff.dk
+45 28185823
Skole og uddannelse
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne

Video
Briefing: Karakterforskelle i folkeskolen – går det retfærdigt til?
Maj 2025

Analyse
Ændringer i prøveformer giver øget kønsforskel i folkeskolens eksamener
Maj 2025

Analyse
Gymnasievalg i blinde: Svært at søge gymnasium med den nye reform
Maj 2025

Forskningsrapport
Does Statistical Discrimination Explain Grading Bias? Evidence from a Natural Experiment
Maj 2025