Effekten af et karakterkrav til gymnasiet er blevet udvandet over tid
I 2022 opnåede 59 % af dem, der forlod 9. klasse mindst karakteren 6 i både standpunktskarakterer og til de lovbundne prøver, mens det for 15 år siden kun gjaldt for 42 %. Variationen i karakterer over årene og en evt. fortsat "karakterinflation" betyder, at et karakterkrav på eksempelvis 6 til gymnasiet vil resultere i en betydelig variation inden for få år i andelen, der kan blive optaget. Dermed vil et karakterkrav i realiteten ikke være ens for alle, men vil derimod afhænge af, hvornår man gik i 9. klasse.
Skrevet af Rasmus Landersø, Anders Hjorth-Trolle og Mille Bjørk
Relaterede udgivelser
Video
Briefing: Hvem skal gå i gymnasiet og hvor?
Gå til videoenRelevante medarbejdere
Forskning
Rasmus Landersø
Forskningsprofessor og
chef for forskning i uddannelse og familie
rl@rff.dk
+45 20 70 44 29
Arbejdsmarked og beskæftigelse
Skole og uddannelse
Forskning
Anders Hjorth-Trolle
Forsker
aht@rff.dk
+45 23 30 23 80
Familie og sociale forhold
Forskning
Mille Bjørk
Senioranalytiker
mbj@rff.dk
+45 28185823
Skole og uddannelse
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskning
Analyse
Elever, der skifter til privatskoler, er dygtigere og har færre diagnoser end elever, der skifter til andre folkeskoler
December 2024
Forskning
Vidensoverblik
Det er menneskene i opvæksten
– ikke postnummeret
– der afgør børns chancer i livet
December 2024
Forskning
Forskningsrapport
Public and Parental Investments,
and Children’s Skill Formation
– Updated 2024
November 2024
Forskning
Vidensoverblik
Pædagogers sprogindsats i børnehaven gav bedre resultater i skolen – også i matematik og trivsel
November 2024