Danmark går i gråt?
Skrevet af Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen
ROCKWOOL Fonden indledte i 2020 et bredt orienteret projekt med analyse af konsekvenserne af de store demografiske forskydninger, der finder sted i Danmark. Allerede i dag er mere end hver fjerde over 60 år, og ved næste århundredskifte vil tæt på fire ud af ti have passeret denne alder.
Udviklingen bærer uden tvivl en velfærdsgevinst med sig i form af længere levealder. Men hvordan skal vi forstå fremtiden i lyset af aldringen? Første udgivelse fra projektet var bogen Et aldrende Danmark redigeret af Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen, der analyserede både de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser fra en række faglige perspektiver. I Danmark går i gråt? fortsætter de to forskere nu ud fra et nyt og detaljeret datasæt med at gå i dybden med de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Værket indleder med aldringens betydning for arbejdsstyrken, og i tæt sammenhæng med dette analyseres udviklingen i velstand. Derpå testes det danske pensionssystems holdbarhed, hvilket følges op af en undersøgelse af velfærdssamfundets økonomiske bæredygtighed. Endelig tematiseres forholdet mellem generationerne: Hvad skal der til for at opretholde den generationskontrakt, der er så afgørende for velfærdssamfundets stabilitet?
Med de to bøger præsenterer ROCKWOOL Fonden en indsigt i konsekvenserne af aldringen og tydeliggør de centrale problemstillinger og valg, der trænger sig på i forlængelse af det 21. århundredes demografi.
Relaterede udgivelser

Vidensoverblik
Danmark går i gråt – og kræver kloge beslutninger af politikerne
Gå til vidensoverblikket
Bog
Et aldrende Danmark
Gå til bogen
Video
Konference: Danmark går i gråt? – har vi råd til den velfærd vi ønsker?
Gå til videoen
Podcast
Er Danmark på vej til at gå i gråt?
Gå til podcastenSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne

Debatindlæg
Forskere: Dårligt helbred er ikke den primære grund til, at folk går på pension
August 2025

Video
Hvordan får vi flere kvinder til at blive iværksættere?
August 2025

Vidensoverblik
Tidlig kontakt med iværksætteri skaber flere succesfulde kvindelige iværksættere
August 2025

Forskningsrapport
Female representation and talent allocation in entrepreneurship: the role of early exposure to entrepreneurs
August 2025