Besparelser på jobcentrene behøver ikke at koste på beskæftigelsen

Debatindlæg

November 2023

Skrevet af forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt

Dette indlæg blev bragt i Berlingske den 30. oktober 2023.

Danmark har internationalt set et meget højt udgiftsniveau til beskæftigelsesindsatser, som kan være svært at forsvare ud fra et jobskabelsesargument.

Regeringen nedsatte i maj en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Formålet er bl.a. at reducere udgifterne til jobcentrene med 3 mia. kr. Mens nogle advarer mod besparelser, understøttes det af arbejdsmarkedsforskningen, at en reduktion i udgifterne ikke behøver at få store konsekvenser for beskæftigelsen.

Både KL, fagforeninger og nuværende og tidligere medlemmer af det Økonomiske Råd har advaret imod, at besparelser på jobcentrene kan gå ud over beskæftigelsen. Et væsentligt argument er, at beskæftigelsesindsatsen er det tredje ben i den danske flexicurity-model, der som modvægt til de høje ledighedsydelser understøtter og motiverer til jobsøgningen. Dette er underbygget af forskning, der viser, at beskæftigelsesindsatsen har veldokumenterede effekter for ledige tæt på arbejdsmarkedet.

Men argumentet overser fire forhold, der i mine øjne gør det svært at argumentere imod, at besparelser ikke skulle være muligt uden et stort beskæftigelsestab.

For det første har arbejdsmarkedsreformerne siden 1990’erne haft en væsentlig mindre indflydelse på beskæftigelsen end hidtil antaget. For det andet har Danmark et af de allerhøjeste udgiftsniveauer til beskæftigelsesindsatser i verden. For det tredje går langt størstedelen af udgifterne til beskæftigelsesindsatsen til udsatte ledige. Og for det fjerde er indsatser til udsatte ledige typisk dyre, mens de har begrænsede jobeffekter.

ROCKWOOL Fonden har i et nyt studie dokumenteret, at 1990’ernes arbejdsmarkedsreformer formentlig ikke har haft den betydning for beskæftigelsen i Danmark, som tidligere antaget. Det kan læses her.

I forhold til udgifterne til jobcentrene og den aktive beskæftigelsesindsats er det veldokumenteret, at de ligger på et meget højt niveau i en international sammenligning: I mange år har udgifterne varieret omkring 11-13 mia. kr. per år, og i forhold til BNP er det mere end 50% over niveauet i de fleste vesteuropæiske lande og mere end dobbelt så højt som i vores nabolande Sverige og Norge.

Udgifterne i Danmark er bl.a. høje, fordi jobcentrene bruger mange ressourcer på udsatte ledige. F.eks. udgør udgifterne til aktive beskæftigelsesindsatser til de stærkeste ledige, dagpengemodtagerne, ifølge en analyse fra VIVE kun 11% af de samlede udgifter til aktive indsatser. De dyre grupper er modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og ressourceforløb, hvor det store flertal døjer med andre problemer end ledighed. De har f.eks. psykiske problemer eller mangler kompetencer eller danske sprogfærdigheder i en sådan grad, at de ikke umiddelbart kan bestride et job. Et højt udgiftsniveau kan være klogt, hvis vi ved, det hjælper. Men for udsatte ledige er der langt mellem de gode eksempler på indsatser, der hjælper flere i job.

Skal man fremhæve eksempler på indsatser til udsatte ledige, er det svært at finde bedre eksempler herhjemme end JobFirst-indsatsen til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og IPS-indsatsen til ledige med psykisk sygdom. Disse to eksempler hører til blandt de få indsatser til udsatte ledige, hvor det er veldokumenteret, at de bringer flere i job, og disse tilgange har bl.a. inspireret Reformkommissionen. Det er ovenikøbet dokumenteret, at indsatserne giver mening for de ledige, hvilket også er efterspurgt af vores nuværende regering. Derfor er det vigtigt at understrege, at selv for disse to gode eksempler er jobeffekterne begrænsede: Begge indsatser øger antallet af timer i job svarende til i omegnen af 1 uges fuldtidsarbejde per deltager per år over en kortere periode. Det har ROCKWOOL Fonden dokumenteret for JobFirst, som kan læses her. Begge indsatser bidrager altså kun i begrænset omfang til at øge beskæftigelsen blandt udsatte grupper af ledige.

Samtidig er begge indsatser dyre, hvilket også er typisk for indsatser til udsatte. ROCKWOOL Fondens forskning viser, at den offentlige sektor vil opnå en økonomisk gevinst ved ikke at bruge JobFirst, mens jobtabet vil være beskedent. Mens en variant af IPS giver et samfundsøkonomisk overskud, er det ikke tilfældet for andre varianter af IPS, og den økonomiske gevinst genereres bl.a. af store besparelser i psykiatrien og i mindre grad af løneffekter.

Det kan selvfølgelig være, at indsatser til udsatte borgere kan have andre gavnlige effekter, f.eks. bedre livskvalitet og funktionsevne. Det kan også være, at de er gavnlige, fordi de styrker udsatte lediges børn, når deres forældre arbejder et par timer om ugen. Vi ved det ikke. Spørgsmålet er dog, om disse gavnlige effekter for udsatte borgere ikke kan opnås bedre eller billigere med andre indsatser end gennem beskæftigelsesindsatsen? Eller om nogle udsatte ledige faktisk får bedre af at få en mindre intensiv indsats?

Uagtet de bredere sociale effekter af den aktive beskæftigelsesindsats er det min tolkning af eksisterende forskning, at udgifterne til beskæftigelsesindsatsen kan nedbringes, uden at det vil gå ud over beskæftigelsesniveauet i Danmark.

Henvisninger til eksterne kilder:

Internationale udgifter til beskæftigelsesindsatser: https://stats.oecd.org/viewhtml.aspx?datasetcode=LMPEXP&lang=en#.

Her medtages ”10: PES and administration” og ”20: Training”. De vesteuropæiske lande der sammenlignes med i artiklen, er: Tyskland, Irland, Nederlandene, Portugal, Frankrig, Finland, Belgien, Østrig, Schweiz og Spanien.

VIVE’s opgørelse af omkostninger til beskæftigelsesindsatsen: https://www.vive.dk/media/pure/yzejd2vk/6909220

Reformkommissionens anbefalinger (se afsnit 1.2 og 1.7 om indsatser til udsatte ledige): https://reformkommissionen.dk/media/27102/nye-reformveje-3_web.pdf

Effektstudie af IPS: https://star.dk/media/9153/ips-rapport.pdf

Økonomisk analyse af IPS: https://star.dk/media/17269/sundhedsoekonomisk-analyse-ips-og-ips-ma.pdf

Effektstudier af JobFirst for alle deltagere: https://jobindsats.dk/media/dgffgzso/analyse-løntimeindsatser-har-langsigtede-effekter.pdf