”Moderskabsstraf” kalder økonomer det lønmæssige efterslæb, som mange kvinder oplever, når de er blevet mor første gang. Tidligere analyser peger på, at kvinder i gennemsnit tjener 19,4 % mindre ti år efter fødslen af første barn sammenlignet med ikke-mødre – hvorimod mænds løn ikke påvirkes negativt af den nye status som far.

Men der er også lønmæssige fordele ved at blive mor – kvinder med mellemlange uddannelser, som får første barn allerede under uddannelsen, stiger nemlig i gennemsnit mere i løn end kvinder, som venter med at blive mødre, til de er færdiguddannede.

I et nyt forskningsstudie finansieret af ROCKWOOL Fonden sammenligner forskere fra blandt andet Aarhus Universitet lønudviklingen for kvinder, der blev mødre, mens de var i gang med en videregående uddannelse fra et universitet eller en professionshøjskole, med deres medsøstre, der først fik barn efter endt uddannelse. 150.000 kvinder, der har uddannet sig i perioden 1981-2001, indgår i studiet.

Professionsuddannede mødre indhenter det tabte

Mødrene på professionsuddannelserne starter ganske vist arbejdslivet 2,5 år senere sammenlignet med kvinder, der venter med at blive mødre. Det sætter i første omgang studenter-mødrene bagud på løn. Men set over årene har de en betydeligt højere lønvækst, end kvinder, der venter med moderskabet, og overhaler derfor deres medsøstre lønmæssigt allerede inden 40-års alderen.

I løbet af karrieren stiger studenter-mødrenes løn nemlig i gennemsnit 2,1% om året, hvor kvinder, som udskyder første barn til efter deres professionsuddannelse, kun har en lønstigning på 1,2% pr. år.

Hvordan det kan være, siger forskernes data ikke noget om. Det kan både handle om, at det, at have fået barn og samtidig gennemføre en uddannelse, signalerer til arbejdsgiverne, at disse kvinder vil tage mindre barsels- og forældreorlov i fremtiden, fordi de allerede har et eller flere børn, når de skal ud at søge deres første job.

Ca. 22% af de kvinder, der får første barn under uddannelsen, når nemlig også at få mindst et barn mere, inden de rammer arbejdsmarkedet.

Det kan også tænkes, at det at fuldføre en uddannelse samtidig med moderskab indikerer, at kvinden er effektiv til at organisere sin tid, hvilket er en egenskab, der værdsættes højt på arbejdsmarkedet.

Moderskabsstraf formentlig lavere end hidtil antaget

Hvis man som ung kvinde ved, at man gerne vil have mere end et barn, kan forskerne her altså pege på flere gode grunde til at komme tidligt i gang. Dels viser forskningsprojektets data altså, at kvinderne på de mellemlange uddannelser allerede i 40-års alderen lønmæssigt overhaler de kvinder, der først blev mødre efter endt uddannelse.

Og dels indikerer en ny maskinlæringsanalyse i forskningsprojektet, at den negative baby- effekt på moderens løn (målt fem år efter fødslen af første barn) sandsynligvis ligger i omegnen af 6 – 8% – og altså en del lavere end de 19,4% lavere løn, som kan beregnes på samme data og tidsinterval via en mere konventionel event-study analyse.

Selvom maskinlæringsresultaterne er foreløbige og metodemæssigt ikke kan sammenlignes en-til-en til resultaterne fra konventionelle analyser, indikerer de, at den reelle effekt af moderskabet på moderens løn i Danmark kan være lavere end hidtil vist.

Flere undersøgelser i samme studie

Forskerne har også undersøgt ”studentermødrenes” evne til at færdiggøre deres uddannelse, og analysen viser, at risikoen for at droppe ud fra studiet stiger med ca. 5 procentpoint, for kvindelige studerende, som får første barn under en professionsuddannelse og med 11 procentpoint for mødre på universitetsuddannelserne. Hvordan det går disse kvinder senere hen, med hensyn til uddannelse, job og løn siger data ikke noget om. I et andet studie i samme forskningsprojekt undersøger forskerne, hvilke arbejdsmarkeds -, virksomheds- og individuelle faktorer, der betyder mest for størrelsen af kvinders lønmæssige ”moderskabsstraf.”

Her viser resultaterne, at jo mere lønmæssigt ligestillet et par er inden første barns fødsel, des mindre taber moderen i løn efterfølgende. Det har også stor betydning, hvilken branche kvinden arbejder i.