Baby under uddannelsen kan give mor højere løn som 40-årig

Vidensoverblik

September 2024

task_alt

Eksternt bedømt

Danske kvinder er i dag i gennemsnit næsten 30 år, når de bliver mødre første gang – fx fordi de ønsker at være færdige med deres uddannelse, inden der kommer en baby ind i deres liv. Men for nogle kvinder kan det give en lønmæssig fordel at få børn allerede under uddannelsen, viser et nyt forskningsstudie støttet af ROCKWOOL Fonden. Kvinder på de mellemlange uddannelser, som får første barn allerede under uddannelsen, stiger nemlig i gennemsnit mere i løn end deres medsøstre, som først bliver mødre som færdiguddannede. Og allerede i 40-års alderen overhaler disse yngre mødre faktisk de lidt mere modne mødre rent lønmæssigt.

”Moderskabsstraf” kalder økonomer det lønmæssige efterslæb, som mange kvinder oplever, når de er blevet mor første gang. Tidligere analyser peger på, at kvinder i gennemsnit tjener 19,4 % mindre end fædre ti år efter fødslen af første barn.

Men der er også lønmæssige fordele ved at blive mor. Kvinder med mellemlange uddannelser, som får første barn allerede under uddannelsen, stiger nemlig i gennemsnit mere i løn end kvinder, som venter med at blive mødre, til de er færdiguddannede.

I et nyt forskningsstudie finansieret af ROCKWOOL Fonden sammenligner forskere fra blandt andet Aarhus Universitet lønudviklingen for kvinder, der blev mødre, mens de var i gang med en videregående uddannelse fra et universitet eller en professionshøjskole, med deres medsøstre, der først fik barn efter endt uddannelse.

150.000 kvinder, der har uddannet sig i perioden 1981-2001, indgår i studiet, heraf løndata for 128.000 kvinder.

Og begrebet ”medsøstre” skal forstås helt konkret: Forskerne har nemlig i nogle af analyserne anvendt en metode, der kaldes ”søskende fixed effekt,” hvor de kan sammenligne kvinder, som fik barn under uddannelse med deres biologiske søstre, der først blev mor efter endt uddannelse.

På den måde kan de kontrollere for familie-relaterede forhold, såsom f.eks. kvindernes opvækst og ressourcer og livsværdier i kvindernes familiebaggrund.

Forskningsstudiet finder som noget nyt en positiv ”babyeffekt” på mødres indkomst – og her ser det ud til, at timingen af første barn har stor betydning for kvindens løn i det lange løb.

Analysen viser, at kvinder, som har fået barn under en mellemlang uddannelse fra fx professionshøjskoler, i gennemsnit ser ud til at stige mere i løn end kvinder, som venter med at blive mødre, til de er færdiguddannede. Og i 40-års alderen overhaler de unge mødre faktisk de lidt mere modne mødre rent løn-mæssigt.

Professionsuddannede mødre indhenter det tabte

Mødrene på de mellemlange uddannelser starter ganske vist arbejdslivet 2,5 år senere sammenlignet med kvinder, der venter med at blive mødre. Det sætter i første omgang studenter-mødrene bagud på løn. Men set over årene har de en betydeligt højere lønvækst end kvinder, der venter med moderskabet, og overhaler derfor deres medsøstre løn-mæssigt allerede omkring 40-års alderen.

I løbet af karrieren stiger studenter-mødrenes løn i gennemsnit 2,1% om året, hvor kvinder, som udskyder første barn til efter uddannelsen, kun har en lønstigning på 1,2% pr. år.

Hvordan det kan være, siger forskernes data ikke noget om. Det kan både handle om, at det, at have fået barn og samtidig gennemføre en uddannelse, signalerer til arbejdsgiverne, at disse kvinder vil tage mindre barsels- og forældreorlov i fremtiden, fordi de allerede har et eller flere børn, når de skal ud at søge deres første job.

Ca. 22% af de kvinder, der får første barn under uddannelsen, når nemlig også at få mindst et barn mere, inden de rammer arbejdsmarkedet.

Det kan også tænkes, at det at fuldføre en uddannelse samtidig med moderskab indikerer, at kvinden er effektiv til at organisere sin tid, hvilket er en egenskab, der værdsættes højt på arbejdsmarkedet.

Universitetsuddannede mødre forbliver bagud

For universitetsstuderende er billedet dog anderledes. Selvom de starter karrieren på et lønniveau ca. 7,2% højere end kvinder med mellemlange uddannelser, så er de, der blev mødre under uddannelsen, også ca. 2,5 år senere i gang med arbejdslivet, men når ikke løn-mæssigt at indhente deres medstuderende, der har udskudt at få børn.

I hvert fald ikke inden 40-års alderen, hvor dette forskningsstudie ”slipper” kvinderne. Hvad der senere sker i disse kvinders lønudvikling, er der ikke på nuværende tidspunkt data for. Begge grupper øger deres løn med ca. 3% om året frem til 40-års alderen.

Forskningsstudiet fra ROCKWOOL Fonden kortlægger ikke forklaringen på, at kvinder, der får første barn, mens de er i gang med en mellemlang uddannelse stiger mere i løn end de universitetsuddannede, men det kan skyldes en ”brancheforskel.”

Universitetsuddannede kvinder træder ofte ud i et andet jobmarked, end dem med de mellemlange uddannelser, der for manges vedkommende bliver sygeplejersker, lærere, pædagoger eller socialrådgivere. Det er fagområder, hvor der generelt er er mangel på medarbejdere, og hvor arbejdsgiver har behov for at fremme lysten til at blive i jobbet – fx i form af mere i løn.

Moderskabsstraf formentlig lavere end hidtil antaget

Hvis man som ung kvinde ved, at man gerne vil have mere end et barn, kan forskerne her altså pege på flere gode grunde til at komme tidligt i gang. Dels viser forskningsprojektets data altså, at kvinderne på de mellemlange uddannelser allerede i 40-års alderen lønmæssigt overhaler de kvinder, der først blev mødre efter endt uddannelse.

Og dels indikerer en ny maskinlæringsanalyse i forskningsprojektet, at den negative baby-effekt på moderens løn (målt fem år efter fødslen af første barn) sandsynligvis ligger i omegnen af 6 – 8% – og altså en del lavere end de 19,4% lavere løn, som kan beregnes på samme data og tidsinterval via en mere konventionel event-study analyse.

Selvom maskinlæringsresultaterne er foreløbige (og metodemæssigt ikke kan sammenlignes med resultaterne fra konventionelle analyser) indikerer de, at den reelle effekt af moderskabet på moderens løn i Danmark kan være lavere end hidtil vist.

Flere undersøgelser i samme studie

Forskerne har også undersøgt studentermødrenes evne til at færdiggøre deres uddannelse, og analysen viser, at risikoen for at droppe ud fra studiet stiger med ca. 5 procentpoint for kvindelige studerende, som får deres første barn, mens de er i gang med en mellemlang uddannelse, og med 11 procentpoint for mødre på universitetsuddannelserne. Hvordan det går disse kvinder senere hen med hensyn til uddannelse, job og løn, siger forskernes data ikke noget om. SIDE 2I et andet studie i samme forskningsprojekt undersøger forskerne, hvilke arbejdsmarkeds -, virksomheds- og individuelle faktorer, der betyder mest for størrelsen af kvinders lønmæssige ”moderskabsstraf.”

Her viser resultaterne, at jo mere lønmæssigt ligestillet et par er inden første barns fødsel, des mindre taber moderen i løn efterfølgende. Det har også stor betydning, hvilken branche kvinden arbejder i.

I industrier som fx landbrug, fremstilling-, bygge- og anlæg- og forsyning-, som traditionelt er mere mandsdominerede, er kvindens løn-mæssige ”moderskabsstraf” lavere.

Og et tredje studie undersøger, hvilken betydning brugen af formel børnepasning har for forældrenes kvalitetstid med deres børn i hhv. Korea, Storbritannien og Danmark. Her ser forskerne, at mødre i alle tre lande, har markant mindre samlet tid med deres børn, hvis familien anvender børnepasning (fx institutioner eller dagpleje/familiepleje).

Men hvor børnepasningen i Korea også markant reducerer mødrenes kvalitetstid med barnet, er det ikke tilfældet i hverken Danmark eller Storbritannien.

Billede
Billede

Fakta: ”Moderskabsstraf” definition

det lønmæssige efterslæb, som kvinder oplever sammenlignet med mænd, efter de har fået deres første barn

• Forskerne sammenligner fx mødre og fædres løn hhv. 5,10 eller 20 år efter fødslen af kvindens første barn.

 

Fakta: Om forskningsstudiet “Motherhood on Campus: Timing Childbirth During University Studies”

• Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har analyseret data fra 150.000 kvinder i Danmark, som i perioden 1981-2001 har uddannet sig på enten en professionshøjskole eller et universitet

• løndata fra 128.000 af disse kvinder indgår i analyserne

• forskerne har kontrolleret for variabler ifht. familiebaggrund ved at inddrage data fra 14.000 kvinder, som både har fået barn under sit studie samt har en søster, som også har uddannet sig i samme periode og på samme høje niveau, men uden at få barn under studierne.

forskningprojektet ledes af professor i økonomi på Aarhus Universitet Nabanita Datta Gupta

 

Fakta: Om mellemlange videregående uddannelser i Danmark

• varer 3-4½ år, det kan fx være en bacheloruddannelse fra et universitet eller en uddannelse fra en professionshøjskole, hvor en del af uddannelsen foregår som praktik. Det kan fx være

• Kreative og kunstneriske uddannelser som journalist, tv-tilrettelægger eller grafisk designer.
• Pædagogiske uddannelser, som folkeskolelærer og pædagog
• Sproguddannelser som journalist eller erhvervssproglig uddannelse
• Samfundsfaglige og økonomiske uddannelser indenfor administration og it
• Social- og sundhedsuddannelser som sygeplejerske, socialrådgiver, jordemoder, fysioterapeut, radiograf eller farmakonom

Relaterede udgivelser

Forskningsrapport

Forskningsrapport

Uncovering sources of heterogeneity in the child penalty: Conventional versus data-driven approaches

Gå til forskningsrapporten
Forskningsrapport

Forskningsrapport

The effect of non-parental childcare on parental employment, care time and quality: Time diary evidence from Korea, the UK, and Denmark

Gå til forskningsrapporten
Forskningsrapport

Forskningsrapport

Motherhood on Campus: Timing Childbirth During University Studies

Gå til forskningsrapporten