Lige mange drab i Danmark og Sverige – men stor forskel på, hvem der dræbes
I Danmark sker de fleste drab i familien.
I Sverige sker drab mest blandt kriminelle.
Når man ser det i forhold til befolkningens størrelse, er der lige mange drab i Danmark og Sverige. Tallene har faktisk fulgtes ad i hvert fald siden 1990’erne. Men der er én helt central forskel: I Sverige dræber kriminelle hinanden. I Danmark er partnerdrab mest hyppigt.
Dette er den overraskende konklusion i et kapitel, som sammenligner kriminaliteten i Danmark og vores nabolande, og som præsenteres i en ny bog, der opsummerer ROCKWOOL Fondens Forskningsenheds forskning i kriminalitet og straf siden 2015.
Figur 1 viser antallet af drab per 100.000 indbyggere i Danmark og Sverige for perioden fra 1990 og frem.
Selvom der er lidt udsving i raterne for de to lande, følger de bemærkelsesværdigt meget hinanden hen over hele perioden. Først observeres et fald i raterne fra lidt over 1 drab pr. 100.000 indbyggere om året og ned til omkring 0,8. I årene efter 2010 stiger raterne så tilbage til over 1 drab pr. 100.000 indbyggere pr. år.
Hvor drabsraterne er nogenlunde ens i de to lande, er der imidlertid en markant forskel i, hvem der dræbes. Sverige er europamester i antal årlige skuddrab, og der er ikke langt mellem historierne om skudepisoder i de svenske byer. Antallet af årlige skuddrab i Sverige er steget fra 10 i 2010 til mere end 60 i 2022. Denne og andre typer drab i kriminelle netværk udgør da også hele 24 procent af drabene i Sverige. I Danmark er det kun 11 procent.
Figur 1. Antal intentionelle drab pr. 100.000 indbyggere i Danmark og Sverige, 1990-2018
Note: Intentionelle drab defineres – som i FN’s statistik på området – som forsætlige manddrab, der sker på grund af for eksempel vold mellem personer (herunder partnervold), voldelige konflikter over for eksempel ressourcer, vold i kriminelle netværk og drab begået af bevæbnede grupper.
Kilde: Tal fra the UN Office on Drugs and Crime’s International Homicide Statistics Database, gengivet i bogen “Hvad ved vi om de dømte og deres kriminalitet”, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.
I Danmark sker de fleste drab derimod i de nære relationer, og de sker især i form af partnerdrab. Partnerdrab – typisk mænd, der dræber kvinder – udgør hele 23 procent af alle drab i Danmark. Til sammenligning udgør partnerdrab ca. 17 procent i Sverige. Spørgsmålet er så, om Danmark og Sverige kan tage ved lære af hinanden? Det kan resultaterne i dette studie ikke sige noget om, da det kun kan fremlægge, at der er forskelle i, hvilke typer af drab der fylder mest i de to landes statistikker. I den politiske debat i Sverige ser man dog i stadig stigende grad mod de danske straf-skærpelser og mere generelle lovstramninger på området for bandekriminalitet.
Udgivelser bag artiklen
Vidensoverblik
Lige mange drab i Danmark og Sverige – men stor forskel på, hvem der dræbes
GÅ TIL VIDENSOVERBLIKKET
Bog
Hvad vi ved om de dømte og deres kriminalitet
GÅ TIL BOGEN
Video
Boglancering: Hvad vi ved om de dømte og deres kriminalitet
Gå til videoenOm bogen ”Hvad ved vi om de dømte og deres kriminalitet”
Bogen stiller skarpt på flere aspekter af kriminalitet og straf i Danmark. I bogens første del forklares, hvorfor vi som samfund straffer, og hvordan den hi-storiske udvikling i kriminalitet og straf har været, ligesom der gives en optegning af kriminalitetens og straffens udvikling (med særlig fokus på de seneste 40 år). Denne del indeholder også en perspektivering til vores nabolande.
Anden del fokuserer på risikofaktorer, dvs. miljøer, tilstande og adfærd, der fremmer kriminalitet. Denne del omhandler emner som fængslets negative påvirkning på de indsatte, den sociale arv i kriminalitet, familielivet (fx be-tydningen af skilsmisse), urbanisering, udsathed og marginalisering samt de løsladtes boligsituation.
Tredje del ser på beskyttende faktorer, altså miljøer og indsatser, der begrænser kriminalitet. Her opsummeres studier i den kriminalpræventive effekt af DNA-registrering, en høj opklarings-procent, hospitalisering af psykiatriske patienter, hvordan man klarer sig i skolen, samt betydningen af forskellige typer af familierelationer.
Bogens fjerde del fokuserer på kriminalitetens etniske dimension. Her præsenteres resultater for etniske minoriteters overrepræsentation i domme samt risikoen for, at børn fra forskellige etniske grupper oplever, at deres far fængsles. Der rettes også fokus mod betydningen af indførelsen af 24-års reglen i 2002 for kriminalitetsrisikoen blandt unge mænd med ikke-vestlige baggrunde, ligesom der opsummeres en række resultater vedrørende kriminalitetseffekterne af indførelsen af den lavere kontanthjælpsydelse, starthjælp, til nyankomne flygtninge, som også blev indført i 2002.
Alt i alt kommer den nye bog således omkring rigtig mange facetter af kriminalitet og straf i Danmark, alt sammen belyst via forskning fra forskere ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.
Lars Højsgaard Andersen og Bent Jensen (2023). Hvad vi ved om de dømte og deres kriminalitet. Gyldendal.
