Flygtningedrenge der, før de fyldte 15 år, blev boligplaceret i kommuner med et højere niveau af gruppekriminalitet, blev mere tilbøjelige til selv at begå kriminalitet i alderen 15-18 år.

Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, der er accepteret til udgivelse i det internationale tidsskrift The Economic Journal. Studiet, der er lavet i samarbejde med forskere fra University College London og ROCKWOOL Fonden Berlin, har blandt andet undersøgt den kriminelle adfærd blandt børn og unge, der blev boligplaceret af Dansk Flygtningehjælp i perioden 1986-1998, før de nåede den kriminelle lavalder (15 år).

Boligplaceringen af flygtninge på tværs af kommuner ledte til store forskelle i de miljøer, flygtningebørnene voksede op i. Som konsekvens deraf kan forskerne måle den kausale effekt af kommunekarakteristika på de boligplacerede flygtningebørns efterfølgende adfærd. Forskerne fokuserer primært på betydningen af niveauet af gruppekriminalitet i kommunen.

Figur 1: Kriminalitetssandsynligheder i forhold til gruppekriminalitet i kommunen

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed baseret på data fra Danmarks Statistik.

Note: Figuren viser den estimerede effekt for drenge af at blive boligplaceret i en kommune med én gruppekriminel mere per 1.000 mænd i alderen 15-25 år på sandsynligheden for, at boligplacerede drenge begår mindst en kriminel handling i alderen 15-18 år, der leder til dom. Disse estimater er vist for forskellige kriminalitetstyper. I figuren er effekterne på al kriminalitet, voldskriminalitet og gruppekriminalitet signifikant forskellige fra 0. Den estimerede effekt på berigelseskriminalitet er ikke signifikant forskellig fra 0.

Et eksempel på en kommune med et højt niveau af gruppekriminalitet er Albertslund, hvor 8 ud af 1.000 af 15-25-årige mænd dømmes for gruppekriminalitet. Et eksempel på en kommune med et relativt lavt niveau af gruppekriminalitet er Nørre Aaby, hvor 3 ud af 1.000 af de unge mænd dømmes for gruppekriminalitet. Studiet viser så, at flygtningedrenge, der voksede op i en kommune som Albertslund, var 20% mere tilbøjelige til at begå kriminalitet, før de fyldte 19 år, end drenge, der voksede op i en kommune som Nørre Aaby.

Med andre ord finder studiet, at én gruppekriminel mere per 1.000 mænd i aldersgruppen 15-25 år ledte til en stigning på 4% i sandsynligheden for, at flygtningedrenge begik kriminalitet (se figur 1). Stigningen i kriminel adfærd skyldes i høj grad, at flygtningedrenge begik mere gruppe- og voldskriminalitet.

Studiet finder dog ingen sammenhæng imellem flygtningepigers kriminelle adfærd og andelen af kriminelle i den kommune, de voksede op i. Studiet finder desuden, at effekten af gruppekriminalitet på drenges kriminelle adfærd er størst for drenge, der blev boligplaceret i alderen 7 til 14 år.