Udsatte borgere dør oftere af fortvivlelsesdødsfald

Vidensoverblik

Februar 2024

Eksternt bedømt

Nyt studie viser, at udsatte danskere oftere dør af selvmord, overdosis af stoffer og alkoholrelaterede sygdomme.

I Danmark dør der årligt ca. 1.600 danskere som følge af selvmord, overdosis af stoffer og alkoholrelaterede sygdomme^[^1]– det der i USA kaldes for deaths of despair, og som vi på dansk kan kalde fortvivlelsesdødsfald. Det er ikke dødsfald, der sker på grund af alderdom, eller fordi man er uheldig. I stedet afspejler de et liv levet med en lang række risikofaktorer og risikobetonet adfærd. Ny forskning fra ROCKWOOL Fonden viser, at langt de fleste af disse dødsfald – ca. en fjerdedel – sker for mænd i alderen 45-64 år. Kvinder i samme aldersgruppe står for under 1/8 af disse dødsfald.

Samtidig er det især mænd, som i forvejen er udsatte, som oplever disse dødsfald: Blandt mænd i aldersgruppen, som modtager mest kontanthjælp, som oftest indlægges på hospitalet, eller som oftest modtager en fængselsdom, er risikoen for at dø af selvmord, overdosis af stoffer og alkoholrelaterede sygdomme mellem 6 og 13 gange så høj som blandt øvrige mænd i samme aldersgruppe. Risikoen for denne type af dødsfald er altså langt større blandt borgere, som allerede er kendt af og får hjælp af velfærdsstaten.

Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.

De udsatte mænd er dog ikke alene om at opleve denne type dødsfald. Der gør sig noget særligt gældende for kvinder i udsatte positioner: Hvor udsatte mænd har op til 13 gange større risiko for at dø af fortvivlelse sammenlignet med ikke-udsatte mænd, så er udsatte kvinders risiko op mod 32 gange større end ikke-udsatte kvinders.

Der er hermed større forskel mellem udsatte og ikke-udsatte kvinder end mellem udsatte og ikke-udsatte mænd. Kvinderne – udsatte som ikke udsatte – har dog samlet set lavere risiko for at dø end mænd i de belyste aldersgrupper.

Fakta om studiet

Resultaterne fra studiet er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Statistics New Zealand, der i alt omfatter ca. 4 millioner individer – 1,5 millioner fra New Zealand og 2,5 millioner fra Danmark. Det er dog udelukkende resultaterne fra Danmark, som fremhæves i dette vidensoverblik.

Studiets udgangspunkt er den stigning, vi har set over en årrække i USA i omfanget af deaths of despair – eller fortvivlelsesdødsfald, som vi har valgt at oversætte det til her. Fænomenet ses især blandt hvide faglærte og ufaglærte arbejdere og kobles til stigende jobusikkerhed og arbejdsløshed, der i kombination med det manglende sociale sikkerhedsnet i USA fører til dårligt mentalt helbred og til en erosion af sociale fællesskaber og herigennem til deaths of despair. Den danske og den newzealandske velfærdsstat er forskellige, men i begge tilfælde mere udbygget og omfattende end den amerikanske, og et af studiets formål var at undersøge, om der var forskel på sammenhængen mellem udsathed og risikoen for fortvivlelsesdødsfald i de to velfærdsstater.

I studiet bestemmer vi udsathed gennem omfanget af kontakter til velfærdsstaten: Udsatte individer er dem, der ligger i top 5 procent med hensyn til modtagelse af kontanthjælp og førtidspension, det er dem, der ligger i top 5 procent med hensyn til indlæggelser i hospitalsvæsenet, og i top 5 procent med hensyn til antallet af domme modtaget ved domstolen.

Vi definerer fortvivlelsesdødsfald på baggrund af registreringer i dødsårsagsregisteret og inkluderer dødsfald, som skyldes selvmord, overdosis og alkohol. Vi beregner herefter forskelle i sandsynligheden for at dø af fortvivlelse blandt individer, der er udsatte, og individer, der ikke er udsatte.