Hovedpointer 

• I månederne lige efter en udvisningsdom falder beskæftigelsen blandt partnere til udvisningsdømte med over 10 procent — fra omtrent 38 til 34 procent. I en sammenligningsgruppe (partnere til andre dømte, der ikke fik en udvisningsdom) ændrer beskæftigelsen sig derimod ikke nævneværdigt i samme periode.

• Efter cirka ni måneder er beskæftigelsen blandt partnerne til de udvisningsdømte dog stigende, og andelen nærmer sig niveauet fra før dommen. Men indkomsterne følger ikke med op: partnerne er sakket bagud i forhold til sammenligningsgruppen

• Faldet i beskæftigelse er især stort blandt partnere med EU-/EØS-statsborgerskab. Før dommen er 54 procent af disse partnere i arbejde - otte måneder efter dommen er det kun 43 procent. Denne forskel på 11 procentpoint er stor, og når forskerne også tager den generelle stigning i beskæftigelse i betragtning, er forskellen efter udvisningsdommen faktisk endnu større: 14 procentpoint

• 38 procent af de udvisningsdømtes partnere, der er statsborgere i et andet EU/EØS-land, forlader Danmark inden for 1½ år efter dommen. Blandt partnere med ikke-EU- statsborgerskab, er det kun godt 13 procent.

Mellem 2000 og 2021 er flere end 3000 herboende kriminelle udlændinge blevet dømt til udvisning af Danmark.

I perioden 2000-2010 blev omkring 60 kriminelle udlændinge hvert år dømt til udvisning. I de senere år har tallet været næsten seks gange højere -ca. 350 om året (figur 1).

Og over samme periode er andelen af potentielle udvisningsdomme, der rent faktisk inkluderer en udvisningsdom, også steget (figur 2). Det er altså et greb, som domstolene i dag benytter langt oftere.

Det viser data i et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden og University of Wisconsin-Madison: De udvisningsdømte i studiet er personer, som bor eller boede lovligt i Danmark og som enten har EU-/EØS-statsborgerskab eller andet lovligt grundlag for deres ophold i landet.

I studiet følger forskerne 421 partnere til de udvisningsdømte udlændinge i årene 2008-2021.

Og resultaterne viser, at en udvisningsdom rammer bredere end den dømte selv: hver 10. af de partnere, der har job, stopper med at arbejde og en del af dem forlader Danmark. Det gælder, uanset om udvisningen rent faktisk bliver gennemført.

Ni ud af 10 af disse partnere er kvinder.

45 procent af partnerne til de udvisningsdømte er danske statsborgere, 16 procent er EU-statsborgere, og 39 procent er ikke-EU-borgere, der er familiesammenført, har fået asyl i Danmark eller fx er her på et arbejds- eller studievisa.

Kun knap 38 procent af partnerne er i arbejde, inden dommen falder. Og allerede omkring det tidspunkt, hvor den senere dømte bliver sigtet, begynder beskæftigelsen blandt partnerne at dale (figur 3).

Sådan er sammenligningen lavet
Undersøgelsen går et spadestik dybere i debatten om brug af udvisninger ved kriminalitet: Forskerne har fulgt partnernes tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode – halvandet år før og efter udvisningsdommen. (figur 3)

Og for at sikre et præcist grundlag sammenligner de kun partnere til de udvisningsdømte med partnere til knap 3.000 andre kriminelle, der med samme type kriminalitet, opholdsgrundlag og opholdsperiode kunne være blevet udvisningsdømt, men ikke blev det.

Undersøgelsen kortlægger samtidig, at de udvisningsdømte kriminelle allerede inden dommen, har i gennemsnit lavere beskæftigelse og lavere indkomst, end andre kriminelle, der slipper for en udvisningsdom: En højere andel af dem har også været anholdt og/eller fængslet og er tidligere sigtet og dømt for straffelovsovertrædelser.

Resultaterne skyldes især EU/EØS-borgere
Nedgangen i beskæftigelse skyldes først og fremmest et betydeligt fald blandt partnere med EU/EØS-statsborgerskab (figur 4). Her var flere i arbejde i forvejen — 54 procent mod i omegnen af 20 procent blandt partnere med flygtningestatus og familiesammenførte — og faldet i beskæftigelse er markant større.

Over de følgende 18 måneder kommer flere af partnerne tilbage i job. Det gælder uanset statsborgerskab og opholdsgrundlag.

Indkomsten forbliver lavere
Selvom andelen af partnere i job stiger igen i perioden efter dommen, sakker partnere til de udvisningsdømte bagud lønmæssigt i forhold til partnerne til de andre dømte, der ikke fik en udvisningsdom.

Forskerne vurderer, at det samlede indkomsttab er ca. 12.000 kr. i løbet af de første 18 måneder efter dommen. Det svarer til et fald på ca. 7 procent.

Partnernes fald i indkomst skyldes, at de enten arbejder færre timer eller stopper helt med at arbejde og i stedet modtager overførselsindkomster, som er lavere end den løn, de før tjente.Og når andelen, der er i beskæftigelse, igen stiger, arbejder partnerne i gennemsnit færre timer, og tjener derfor ikke det samme, som de kunne have gjort, hvis deres beskæftigelse og lønudvikling havde været som i sammenligningsgruppen.

Nogle partnere forlader selv landet
Som noget nyt har forskerne her også undersøgt, hvor mange af partnerne til udvisningsdømte, der selv vælger at forlade Danmark:

Senest halvandet år efter dommen er 38 procent af de partnere, der har EU/EØS-statsborgerskab, rejst ud af Danmark.

Blandt partnere uden EU-statsborgerskab er det væsentligt færre, der forlader landet: Godt 14 procent af partnere med flygtningestatus rejser ud af Danmark. Blandt familiesammenførte er det ca. 17 procent.

Figur 4: Andel, som er i arbejde, blandt partnere til kriminelle udlændinge, som er hhv. dømt med udvisning / dømt men ikke udvist

FAKTA

Om forskningen: Deportation’s Fallout: Evidence from Denmark

Forskningsartiklen er udgivet i American Journal of Sociology.

Forskere:
• Michael T. Light, professor, University of Wisconsin-Madison
• Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden
• Noa Hendel, forskningsassistent, ROCKWOOL Fonden