I en undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden har forskere fulgt den skoleårgang, der tog afgang fra folkeskolen i 2005 og set på, hvor lang uddannelse de har fået i 2020. Undersøgelsen viser, at selv 15 år efter, at unge svarede på spørgsmål om sig selv, deres forældres og deres egne forventninger til fremtiden, kan svarene bruges til at forudsige, hvor lang uddannelse de er endt med at få som cirka 30-årige.

Resultaterne viser, at jo mere unge anser sig selv som arbejdsomme og tror på egne evner til at løse problemer, des længere uddannelse ender de med at få som voksne. Det er også forbundet med længere uddannelse, hvis forældrene lægger vægt på uddannelse, bruger tid på de unge, og ikke giver dem for mange fridage. Til gengæld opnår unge, som forventer, at når de har stiftet familie, så skal moren gå hjemme og passe børnene, kortere ud-dannelse. Sammenhængene findes både blandt personer med dansk og med ikke-vestlig baggrund.

Både ”hårde” socioøkonomiske mål og ”bløde” mål kan forklare uddannelsesgabet

Forskerne har undersøgt, hvad der kan forklare dette gab. De har både kigget på ”hårde” socioøkonomiske mål, som forældres uddannelse, beskæftigelse og den gennemsnitlige indkomst, og på mere ”bløde” mål, som fx skoletrivsel og personlighedstræk, forældreinvolve-ring, og traditionelle familieværdier og religiøsitet. Hvis man alene tager højde for de forskellige bløde mål, og altså sammenligner unge, der vurderer sig selv mere ens med hensyn til personlighed og familienormer, bliver den forudsagte uddannelseslængde meget mere ens. Faktisk ville der – statistisk set – ikke være forskel på uddannel-seslængden blandt danskere og ikke-vestlige efterkom-mere, hvis de som 15-16-årige havde ens personlighed og familienormer. Ikke-vestlige indvandrere med samme personlighed og familienormer ville dog stadig opnå lidt kortere uddannelse.

Unges selvopfattelse og familienormer kan bidrage til at forstå forskellen i afgangskarakterer mellem unge med dansk og med ikke-vestlig indvandrerbaggrund.

Unge, som tror på egne evner og anser sig selv som arbejdsomme, opnår højere karakterer i 9.klasse. Det er også forbundet med bedre karakterer, hvis forældrene har forventninger til, at de får en god uddannelse, bruger tid på at tale og spise sammen med dem, og ikke er tilbøjelige til at give dem fri fra skole. Til gengæld klarer mere traditionelt orienterede unge sig dårligere. Således viser undersøgelsen, at unge, der for eksempel mener, at moren skal gå hjemme og passe børn, som forventer at deres forældre vil få indflydelse på deres valg af partner, eller som er religiøst aktive, generelt opnår dårligere karakterer end mindre traditionelt orienterede unge.

Med få undtagelser gælder disse resultater både for unge med dansk og med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. For alle unge er der altså en tendens til at tro på egne evner, samt forældre med uddannelsesambitioner, er forbundet med højere 9.klasses karakterer. Omvendt er et traditionelt syn på kønsroller forbundet med lavere karakterer. Disse resultater gælder, selv når forskerne tager højde for forældrenes uddannelsesmæssige og økonomiske baggrund.

Unge med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, der fær- diggjorde 9.klasse i grundskolen i 2005, kommer fra meget fattigere kår end danske unge. De to grupper adskiller sig også med hensyn til tre typer af ”bløde” mål, nemlig 1) skoletrivsel og personlighedstræk, 2) forældreinvolvering, og 3) religiøsitet og traditionelle familieværdier.

En ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser, at der blandt årgangen, der tog afgang fra folkeskolen i 2005, er der stor forskel på unge med dansk og med ikke-vest-lig baggrund. Det gælder både ”hårde” mål, såsom socio-økonomi, og ”bløde” mål som selvvurderet personlighed og normer.

I undersøgelsen blev unge i 9.klasse stillet en lang række spørgsmål, både om deres familieforhold, om deres syn på dem selv og deres forældre, og om deres forventninger til deres fremtidige partner og familieliv. Forskerne har herefter undersøgt, om svarene på disse spørgsmål kan bruges til at forudsige, hvilken afgangskarakter de unge fik i folkeskolen, og hvor lang uddannelse, de har gennemført i 2020. Resultaterne viser, at de unges vurdering af dem selv og deres normer kan forudsige både karakterer og længden af uddannelse.

Undersøgelsen baserer sig på en særlig version af undersøgelsen ”Programme for International Student Assessment” (PISA), som ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed indsamlede i 9.klasser i 2005. Unge med ikke-vestlig oprindelse var overrepræsenteret i undersøgelsen for dermed bedre at sammenligne denne gruppe og unge med dansk baggrund. De 15-16-årige unge svarede på en lang række spørgsmål, som er blevet koblet til registerdata med informationer om de unges afgangskarakterer, familiebaggrund, samt deres højeste gennemførte uddannelse i 2020, da de var blevet omkring 30 år gamle. Undersøgelsen inkluderer svar fra 3.748 unge.

Undersøgelsen er et såkaldt forløbsstudie, der følger en gruppe individer over tid og ser på, hvordan ”bløde mål” som personlighed, forældreinvolvering, og forventninger til fremtidigt familieliv hænger sammen med afgangskarakterer og længde af uddannelse. Studiet er ikke kausalt. Det kan således ikke fastslå, om de bløde mål i sig selv er årsagen til, at de unge får lave eller høje karakterer eller kortere eller længere uddannelse, men det kan konstatere, om målene samvarierer med senere uddannelsesresultater og kan dermed bruges til at forudsige, hvordan andre med tilsvarende personlighed, forældreinvolvering og familienormer vil reagere.