Pædagogers sprogindsats i børnehaven gav bedre resultater i skolen – også i matematik og trivsel
Eksternt bedømt
En sprogindsats i børnehaven har vist sig at have langvarige positive effekter både på børns læsefærdigheder og også på matematikresultater og endda på børnenes trivsel. Virkningen kunne stadig ses, da børnene gik i 2. klasse - men kun hos børn af forældre med korte uddannelser og som gik i skoler, hvor karaktergennemsnittet lå blandt de laveste 40%. Her var forældrene nemlig bedst til at følge op på pædagogernes indsats i børnehaven, f.eks. ved at bruge mere tid på at læse med deres børn.
Forskere bag udgivelsen Miriam Gensowski, Rasmus Landersø, Philip Dale, Anders Højen, Laura Justice, Dorthe Bleses
Børn af forældre med korte uddannelser har i gennemsnit et mindre ordforråd og dårlige sproglige færdigheder end børn af mere veluddannede forældre. Det er påvist i talrige forskningsstudier12, og de dårligere sprogfærdigheder sætter børnene bagud allerede inden skolestart og kan ofte også ses i testresultaterne hele vejen op gennem deres skoletid.
I 2013-2014 gennemførte forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet derfor et såkaldt interventions-studie med lodtrækning, for at måle, om pædagogerne med en særlig sprogindsats i 3-5-års-alderen kan løfte børnenes sproglige færdigheder. Interventionen fik navnet ”Fart på sproget” og foregik i børnehaver i otte repræsentativt udvalgte kommuner på tværs af landet. Børnehaverne er blevet inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe af børnehaver fortsatte dagligdagen som sædvanligt. I den anden gruppe blev pædagogerne sendt på et 2-dages kursus hvor de blev undervist i, hvordan de understøtter børns sproglige udvikling i højere grad.
Desuden blev pædagogerne introduceret til en række pædagogiske værktøjer, som de i 20 uger anvendte i deres hverdag med børnene i daginstitutionerne. Dette var både konkrete elementer som f.eks. rim og remser og pædagogiske praksisser som stilladsering, hvor de voksne hjælper børnene med gradvist at udvikle nye sproglige færdigheder, der ellers havde været for svære for dem.
Senere indsamlede et udvidet hold med forskere fra ROCKWOOL Fonden og TrygFondens Børneforskningscenter spørgeskemabesvarelser fra børnenes forældre, og da børnene nåede skolealderen, indgik også børnenes resultater fra nationale test og trivselsundersøgelser i en ny undersøgelse af langsigtede effekter.
Stadig effekt flere år senere
Og effekterne var til at måle. Børnene i de børnehaver, der modtog den særlige sprogindsats, fik hurtigt et mere sikkert og varieret sprog. Og flere år senere, da børnene gik i 2. klasse, kunne forskerne stadig konstatere en forskel.
Men nu kun blandt én helt bestemt gruppe børn: Nemlig de børn i de familier, hvor forældrene havde korte uddannelser, og hvor børnene gik i skoler, hvor det gennemsnitlige karakterniveau ved afgangseksamen ligger i den lave ende (dvs. blandt de 40 procent laveste af alle skoler).
Forældre satte turbo på godnathistorierne
Årsagen til, at det netop er disse børn, der stadig i 2. klasse så ud til at have glæde af den særlige sprogindsats dengang i børnehavetiden, ligger formentlig i, at børnenes forældre gjorde en særlig indsats for selv at følge op på det sprog-arbejde, som pædagogerne havde startet, da børnene var små.
Spørgeundersøgelser blandt forældrene tre år efter interventionen viste nemlig, at disse børns forældre f.eks. læste mere højt for deres børn, talte mere med dem og hjalp dem mere med lektierne end kortuddannede forældre ellers gør.
På den måde medførte en investering fra det offentlige (sproginterventionen) at forældrene som privatpersoner også valgte at investere deres egen tid på at støtte deres børns sproglige udvikling.
Økonomisk forskning ser typisk på effekten af en intervention (f.eks. en investering) men her ser forskerne, at to forskellige typer af ”investeringer” (det offentliges og forældrenes) spiller sammen og var med til at reducere karakter-uligheden blandt børn af forældre med hhv. korte og længere uddannelser.
Hvorfor den samme effekt ikke ses blandt børn af forældre med lange uddannelser, siger forskningsstudiets data ikke noget om.
Gode læsere bliver gode til matematik
Forskerne bag undersøgelsen kan også konstatere, at den gruppe børn, der i skolealderen så ud til at have glæde af den særlige sprogindsats i børnehaven, også havde bedre resultater i matematik, da eleverne i 3. klasse, deltog i de nationale tests. Disse elever ser også ud til at have bedre trivsel.
Sandsynligvis er det dog netop de bedre færdigheder i læsning og skrivning, der er årsagen til, at eleverne scorer bedre på matematik og trivsel. Hvis man er en dygtig læser, forstår man hurtigere og mere præcist indholdet af matematikopgaverne. Og klarer man sig godt fagligt i flere fag, har man også et bedre fundament for at trives i skolen, end elever, som har svært ved at følge med i undervisningen.
NOTE: Effekten af sprogindsats i børnehaven målt som forskel i nationale tests i 2. klasse mellem børn, der hhv. modtog og ikke modtog sprogindsatsen. 0 er i denne forbindelse niveauet for børn, der ikke har modtaget nogen sprogindsats, og søjlerne repræsenterer resultaterne for børn af hhv. af forældre med korte og lange uddannelser. En negativ effekt på søjlen for mistrivsel er i denne forbindelse positivt.
Fakta om forskningsprojektet: Public and Parental Investments, and Children’s Skill Formation
• Interventionsstudie i børnehaver i otte repræsentativt udvalgte kommuner i perioden 2013-14 med randomiserede kontrolgrupper for måling af effekt. (lodtrækning)
• Suppleret med opfølgende spørgeskemaer til børnenes forældre udviklet af forskere ved ROCKWOOL Fonden og TrygFondens Børneforskningscenter.
• Resultaterne er senere sammenholdt med registerdata fra Børne- og Undervisningsministeriets Nationale Test og Trivselsmålinger for kontrol af langtidseffekterne da børnene gik i 2. klasse.
• TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet udviklede interventionen ”Fart på sproget” og har efterfølgende skabt en ny sprogindsats, ”Vi lærer sammen”, som alle kommuner nu kan få adgang til at bruge og hjælp til at implementere.
• Forskningsstudiet er publiceret i Journal of Human Resources
Relaterede udgivelser
Forskningsrapport
Public and Parental Investments, and Children’s Skill Formation
Gå til forskningsrapportenRelevante medarbejdere
Forskning
Miriam Gensowski
Seniorforsker og chef for kompetenceudvikling
mig@rff.dk
+45 52 72 95 28
Skole og uddannelse
Sundhed og trivsel
Forskning
Rasmus Landersø
Forskningsprofessor og
chef for forskning i uddannelse og familie
rl@rff.dk
+45 20 70 44 29
Arbejdsmarked og beskæftigelse
Skole og uddannelse
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskning
Video
Konference:
By vs. land – knækker Danmark over?
November 2024
Forskning
Vidensoverblik
Pædagogers sprogindsats i børnehaven gav bedre resultater i skolen – også i matematik og trivsel
November 2024
Forskning
Forskningsrapport
When Does Grandparenthood Decrease Labor Supply? Understanding Mechanisms And The Role Of Gender And Economic Resources
November 2024
Forskning
Vidensoverblik
Nyslåede bedsteforældre arbejder mindre
November 2024