Hovedkonklusioner:

• En fjerdedel af de jobsøgende overvurderer deres lønniveau med mere end 15 %, mens hver femte undervurderer deres lønniveau med mere end 15 %.
• Når lønoptimister sænker deres lønforventninger og søger mere intensivt, øger de chancen for hurtigere at finde et job.
• Når lønpessimister øger deres lønforventninger, og indsnævrer radius af deres jobsøgning til lokalområdet i deres egen kommune, finder de også hurtigere jobs med højere samlet indtjening.

Når man søger job, skal man tage svære beslutninger på et til tider usikkert grundlag. En ting man med sikkerhed skal tage stilling til, er, hvor meget man forventer at få i løn i et kommende job. Et nyt studie, udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet, Copenhagen Business School, University of Würzburg og University of Cologne, og støttet af ROCKWOOL Fonden, viser, at når arbejdsløse jobsøgende får kendskab til, hvor meget de realistisk kan forvente at få i løn i deres næste job, øger det sandsynligheden for, at de hurtigere får et nyt arbejde.

Om analysen:

Med data fra over 9.000 danske arbejdsløse jobsøgende har forskerne undersøgt, hvordan jobsøgende kan besværliggøre deres chancer for at få et job ved at have enten for høje eller for lave forventninger til deres lønniveau. Det har konsekvenser for hvor lang tid de er ledige.

Forskerne har samlet data fra en stor spørgeskemaundersøgelse og fra jobnet.dk, der er Danmarks officielle jobsøgningsportal og digitale selvbetjeningsløsning for ledige. Med disse data om respondenternes holdninger, adfærd – og hvornår de bliver genansat – påviser forskerne en direkte årsagssammenhæng mellem, at arbejdsløse jobsøgendes subjektive lønforventninger har indflydelse på deres adfærd, når de søger job.

I studiet blev de danske arbejdsløse, der aktivt søgte job, delt op i en forsøgsgruppe (4.628 personer) og en kontrolgruppe (4.619 personer). Den ene gruppe fik adgang til viden om lønniveauet hos andre med samme profil i lignende stillinger. De blev sammenlignet på karakteristikker som arbejdstid, alder, køn, tid som arbejdsløs og tidligere månedsløn. Den anden gruppe var kontrolgruppe og fik ingen information.

Arbejdsløse jobsøgere har skæve forventninger til løn

Hvor meget vil jeg have i løn? Og hvor meget kan jeg få i løn?

Det er to vigtige spørgsmål alle arbejdsløse skal forholde sig til, når de søger nyt job. Og det tyder på, at de jobsøgende ofte har enten for høje eller for lave forventninger.

Forskerne finder frem til, at 45 % arbejdsløse jobsøgende danskere enten er såkaldte lønoptimister eller lønpessimister med hensyn til, hvor meget de kan forvente i løn i deres kommende job.

Hver fjerde overvurderer deres lønniveau med mere end 15 %, mens hver femte undervurderer deres lønniveau med 15 %.

De grupper, der skyder mest over eller under målet, er de grupper, hvor de jobsøgende tidligere fik en høj løn og kan forvente en lønnedgang, eller dem der har været arbejdsløse i mindst seks måneder.

Viden ændrer lønforventninger

I studiet fik den ene gruppe information om lønniveauet hos fagfæller med samme profil. De pessimistiske jobsøgende, der undervurderede det gennemsnitlige lønniveau med mere end 15 procent, øgede deres lønforventninger med 5,2% efter at have fået denne information.

De lønoptimistiske jobsøgende, der overvurderede det gennemsnitlige lønniveau med mere end 15 % sænkede deres forventninger med 3,8%.

Hvad betyder en justering af lønforventningerne så for de jobsøgendes faktiske løn, når de lander et job?

Den gruppe, der undervurderede deres lønniveau, og fik oplysninger om fagfællers lønniveau, kom i deres nye job til at tjene 19% mere end dem i kontrolgruppen.

Omvendt tjente den gruppe, der overvurderede deres lønniveau i jobsøgningen, i gennemsnit 9 % mindre end dem i kontrolgruppen.

Kommer hurtigere i job

For både lønoptimister og lønpessimister kom der fart i jobjagten, når de fik information om fagfællers lønniveau.

For lønoptimisterne, der sænkede deres lønforventninger, var 3,7 procentpoint flere kommet i job 3 måneder i forhold til dem i kontrolgruppen. Efter 6 måneder var det vokset til 3,9 procentpoint flere.

For pessimisterne var 4,1 procentpoint flere i job efter 3 måneder. Effekten svinder ind over tid og kan ikke ses signifikant efter 6 måneder.

Positive ’lønchok’ gør jobsøgere mere selektive

Gruppen af pessimister, der fik det største positive chok i forhold til hvor meget de kunne forvente i løn i deres kommende job, blev også påvirket ift. typen af job, de søgte.

I forskernes survey blev respondenterne spurgt ind til, om de var villige til at give sig på tre områder:

• Geografi
• Arbejdsforhold (uregelmæssige arbejdstider, udmattende arbejde, dårlige forhold eller uinteressante opgaver)
• Kompetenceforventninger (sporskifte, yderligere træning eller et job, de er overkvalificerede til)

Når pessimister får at vide, at de kan forvente mere i løn, bliver deres geografiske søgefelt indsnævret. De vil i mindre grad acceptere jobs, hvor de enten er nødsaget til at flytte eller skal pendle længere distancer.

For lønoptimister har det også konsekvenser for deres adfærd: De søger mere intenst. Interventionen får dem til at klikke 26% mere på jobopslag end kontrolgruppen.

Optimister sænker deres lønforventninger, øger deres søgeniveau og øger i sidste ende sandsynligheden for at komme hurtigere i job. Ifølge forskerne peger resultaterne på, at selvom de jobsøgende kunne antages at miste modet i lyset af sådan en besked, i stedet får dem til at gøre sig mere umage for at finde det bedst mulige job.

Indflydelse på geografi og type af stilling

Ifølge forskernes udregninger er der i Danmark over dobbelt så stor sandsynlighed for at lande et job, hvis du bor i samme kommune, som den arbejdsplads du søger (42 vs. 18 procent.)

Når det er mere effektivt at holde sin jobsøgning lokal, hvorfor er det så, at mange pessimistiske jobsøgere søger bredt? En mulig forklaring er, at jobsøgere overvurderer værdien af at søge bredt. En opfølgende survey blandt arbejdsløse jobsøgende viser, at de fleste forventer at dem selv og andre har mere succes med at søge bredt end de reelt har.

Store forskelle i køn

Effekten hos lønoptimister ses stort set kun hos kvinder. Tidligere studier viser, at mænd ofte overvurderer deres lønniveau og er mindre villige til at ændre det end kvinder. Derfor er det stort set kun kvinder, der i starten var optimistiske om deres lønniveau, der hurtigere kommer i job ved at få informationer om løn, da de er mere villige til at justere.

For pessimister agerer både mænd og kvinder ens ift. lønforventning. Men når det handler om ændret adfærd ift. søgeradius ses ændringen kun hos mænd. Forskellen her skyldes ifølge forskerne, at mænd statistisk set er mere villige til at søge et job længere fra hjem end kvinder.

Fakta om beskæftigelse og ledighed i Danmark

I september 2025 var der 88.500 fuldtidsledige i Danmark, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledighedsprocenten er på 2,9 %.

I august 2025 havde 3.064.000 personer et lønmodtagerjob. I samme måned var der 39.1000 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 %, viser tal fra Danmarks Statistik.

Fra 2008 til 2024 er antal fuldtidsbeskæftigede steget med 230.000 personer. Stigningen er især blandt indvandrere og seniorer over 60 år.

Antallet af langtidsledige i Danmark var i maj 2025 ifølge Danmarks Statistik på 9.788 personer. Langtidsledige er defineret som personer, der har været ledige i minimum 52 sammenhængende uger.